14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Vejrettighedsloven

Lov om private Vejrettigheder

Denne konsoliderede version af vejrettighedsloven bygger på lov nr. 143 af 13. April 1938, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Vejrettighedsloven

§1 Naar en Vej er eneste eller væsentligste Adgang til en Ejendom eller til nogen af dennes Lodder, og Vejen er angivet paa Matrikulskortet, hvis Udvisende i det væsentlige stemmer med Forholdene i Marken, kan Retten til denne Vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere Erhververe af Rettigheder over den tjenende Ejendom ifølge Aftale eller Retsforfølgning.

Stk. 2 Den, der vil bestride, at der foreligger en Ret til Vejen, naar de i Stk. 1 nævnte Betingelser er til Stede, har Bevisbyrden.

§2 Naar en Vej er eneste eller væsentligste Adgang til en Ejendom eller til nogen af dennes Lodder, og Brugen af Vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved Dom bestemmes, at Brugen skal vedvare mod Udbetaling af Erstatning efter Dommerens Skøn til den, der kan kræve Brugens Bortfald i Henhold til Lov om Tinglysning Nr. 111 af 31. Marts 1926. Adgang til Vej over fremmed Ejendom kan ikke tilkendes i Tilfælde, hvor Retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig Skade for den tjenende Ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige Omstændigheder taler herimod. Til Fremskaffelse af den fastsatte Erstatning, der i Mangel af frivillig Overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter Paastand i Dommen bestemmes, at der skal kunne gives Pant i den herskende Ejendom forud for andre Hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende Ejendoms Værneting.

Stk. 2 De i Stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til Anvendelse, hvor en Ejendom mangler den nødvendige Forbindelse med en offentlig Vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig Overenskomst paa rimelige Vilkaar at erhverve fornøden Adgang. Adgang til Vej over fremmed Ejendom kan ikke tilkendes den Ejer, som ved en vilkaarlig Handling har afbrudt Ejendommens hidtidige Forbindelse med offentlig Vej.

Stk. 3 De i Medfør af Stk. 1 og Stk. 2 fastsatte Erstatninger udbetales Ejeren af den tjenende Ejendom, saafremt han godtgør, at Ejendommen er ubehæftet, eller at der foreligger Samtykke til Udbetalingen fra samtlige Panthavere. Kan Panthavernes Samtykke ikke fremskaffes, udbetales Erstatningen til dem efter deres Prioriteters Rækkefølge imod Afskrivning paa Pantebrevene.

Stk. 4 En Udskrift af Dommen eller Kendelsen kan tinglyses efter Reglerne i Tinglysningsloven og med Retsvirkning forud for andre Hæftelser i den tjenende Ejendom.

§3 Private Færdselsrettigheder kan i øvrigt kun opnaa Beskyttelse mod Trediemand efter Tinglysningslovens Regler.

Stk. 2 Saafremt der i et Servitutdokument om en stedbestemt Vejret ikke henvises til Matrikulskortets Angivelse af Vejens Beliggenhed, skal der ved Dokumentets Anmeldelse til Tinglysning medfølge en Matrikulskortkopi, paa hvilken Vejen er indtegnet af en Landinspektør, samt en Genpart af Kortet til Opbevaring i Akten for den tjenende Ejendom.

§4 En Panthaver, der lader en Parcel udgaa af sit Pant, skal ikke kunne fortrænge Retten til en paa Matrikulskortet vist Vej, der har været en Forudsætning for Parcellens Frastykning.

§5 I Lov om Jords Udstykning og Sammenlægning m.m. Nr. 108 af 3. April 1925 § 1, 3. Stk., og i Lov om Tinglysning Nr. 111 af 31. Marts 1926 § 22, 4. Stk., udgaar Ordene: »og Vejadgang«, og foran Ordet: »Hartkorn« indsættes Ordet: »og«.

§6 Denne lov træder i kraft den 1. juli 1938. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

profile photo
Profilside