14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Tobaksreklameloven

Lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Denne konsoliderede version af tobaksreklameloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 1021 af 21. October 2008, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Tobaksreklameloven

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/07/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 2 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og definitioner

§1 Loven finder anvendelse på tobaksvarer, hvorved forstås:

  • 1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvis, er fremstillet af tobak.

  • 2) Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

§2 Ved reklame forstås i denne lov enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer.

Stk. 2 Ved reklame forstås tillige:

  • 1) Brug af et navn, mærke, symbol eller andre kendetegn, der hovedsagelig er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser.

  • 2) Markedsføring af tobaksvarer ved hjælp af et varemærke, der er kendt som eller i brug som mærke for andre varer og tjenesteydelser.

  • 3) Brug af layout, udformning eller bestemte farvesammensætninger, der forbindes med bestemte tobaksvarer.

  • 4) Brug af genkendelige tobaksvarer i reklame for andre varer og tjenesteydelser.

Stk. 3 Ved sponsorering forstås i denne lov ethvert økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement m.v. med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare.

Stk. 4 Ved tobaksudsalgssted forstås ethvert sted, hvor tobaksvarer udbydes til salg.

Kapitel 2

Forbud mod reklame m.v.

§3 Alle former for reklame for tobaksvarer er forbudt.

Stk. 2 Forbuddet gælder dog ikke:

  • 1) Meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen.

  • 2) Prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder.

  • 3) Skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«.

  • 4) Reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet.

  • 5) Brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren.

  • 6) Brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Stk. 3 Forbuddet gælder endvidere ikke en neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende. Tobaksvarer må kun placeres

  • 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder,

  • 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder eller

  • 3) i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.

Stk. 4 Hylderne, skabene og boksene må ikke få en størrelse eller udformning, som giver en reklameeffekt.

§4 Sponsorering til fordel for tobaksvarer er forbudt.

§5 Enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer, er forbudt.

Kapitel 3

Tilsynsbestemmelser

§6 Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med lovens overholdelse. Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§7 Overtrædelse af §§ 3, 4 og 5 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§8 Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2 (overgangsbestemmelse i lov nr.492 af 7. juni 2001 er udeladt).

§9 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside