14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Tillægsloven

Lov om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Denne konsoliderede version af tillægsloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2013, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Tillægsloven

§1 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bemyndiges til, når omstændighederne taler derfor, at genoptage sager om ydelse af invaliditetserstatning i henhold til afsnit 1 i lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre med henblik på ydelse af en yderligere invaliditetserstatning i henhold til nævnte lov, uanset at den i lovens § 26, stk. 4, fastsatte frist er overskredet.

Stk. 2 Invaliditetsgraden fastsættes dels på grundlag af en lægelig bedømmelse af invaliditetens art og omfang i overensstemmelse med de ved administrationen af reglerne om den lovpligtige ulykkesforsikring fulgte retningslinjer, dels under hensyntagen til, om pågældendes indtjeningsevne må anses for at være forringet som følge af skaden. En forringelse af indtjeningsevnen vil være at anse som en følge af invaliditeten, såfremt det ikke skønnes at være overvejende sandsynligt, at den skyldes andre forhold.

Stk. 3 Såfremt der ved genoptagelse af en sag fastsættes en højere invaliditetsgrad, kan der tillægges en skadelidt en yderligere invaliditetserstatning, jfr. § 3.

Stk. 4 Genoptagelse kan ske såvel på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings initiativ som på begæring af skadelidte.

Stk. 5 Skønner Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senere, at omstændighederne taler for fornyet revision af en invaliditetsfastsættelse, er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring berettiget til på ny at genoptage sagen. Ved sådan revision vil der også kunne ske nedsættelse af den fastsatte invaliditetsgrad, dog kan erstatningen ikke fastsættes lavere end efter den invaliditetsgrad, der sidst var fastsat før denne lovs ikrafttræden.

§2 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, hvorved genoptagelse nægtes, kan indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 2 Klagen indgives inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3 Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.

§3 Den yderligere invaliditetserstatning, der tillægges en skadelidt, bliver normalt at yde i form af en årlig rente, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er dog berettiget til, når omstændighederne taler derfor, at bestemme, at erstatningen kapitaliseres.

Stk. 2 Såfremt invaliditetsgraden ved sagens genoptagelse fastsættes til mindst 50 pct., vil der ved rentens fastsættelse være at bortse fra tidligere i henhold til § 28, stk. 1, 2. punktum, i lov om erstatning til besættelsestidens ofre ydet, kapitaliseret erstatning.

§4 § 25, stk. 1 og 2, i lov om erstatning til besættelsestidens ofre ophæves.

Stk. 2 Såfremt en til erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre berettiget har valgt i stedet for at modtage erstatning i henhold til lov om forsikring som følge af ulykkestilfælde eller lov om krigsulykkesforsikring af 25. juli 1940 eller har modtaget erstatning i henhold til den ved tekstanmærkning til lov om tillægsbevilling for finansåret 1951-52 givne hjemmel, vil der desuagtet kunne ydes pågældende erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre. I sådan erstatning fradrages den tidligere i henhold til de nævnte love m.v. ydede erstatning. De nærmere regler herfor fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§5 De renter, der måtte komme til udbetaling som følge af bestemmelsen i § 4, løber fra den 1. april 1957.

profile photo
Profilside