14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Tilbudsportalbekendtgørelsen  - ophæves den 6. august 2019

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Denne konsoliderede version af tilbudsportalbekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1427 af 03. December 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Tilbudsportalbekendtgørelsen

I medfør af § 14, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, og § 22, stk. 3, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 24/08/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§1 Formålet med Tilbudsportalen er

  • 1) at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud herunder om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi herunder takster, resultater samt om tilsynet med tilbuddene og dermed,

  • 2) at styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger,

  • 3) at bidrage til overblik over udviklingen på det sociale område herunder udviklingen i antal tilbud samt tilbuddenes målgrupper og metoder,

  • 4) at understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde og

  • 5) at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

§2 Tilbudsportalen skal være internetbaseret og tilgængelig, så både myndigheder, leverandører og borgere kan søge oplysninger på portalen.

Stk. 2 Indberetninger til Tilbudsportalen skal ske elektronisk og i overensstemmelse med systematikken i den database, der er indrettet dertil.

§3 Tilbudsportalen indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale, regionale og private tilbud, jf. § 14, stk. 1, i lov om social service:

Stk. 2 Tilbudsportalen indeholder også oplysninger om følgende:

§4 Er et tilbud sammensat af flere af de typer af tilbud, som er nævnt i § 3, skal dette forhold registreres på Tilbudsportalen.

Kapitel 2

Oprettelse af tilbud i Tilbudsportalen samt ansvar for indberetning og godkendelse af oplysninger

§5 Tilbud omfattet af socialtilsynet
For kommunale, regionale og private tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, opretter socialtilsynet det enkelte tilbud på Tilbudsportalen.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger til Tilbudsportalen som nævnt i §§ 11-13.

Stk. 3 Socialtilsynet godkender de oplysninger, som et tilbud, der er omfattet af stk. 1, har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Socialtilsynet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

Stk. 4 Oplysninger om et nyt tilbud, der er omfattet af stk. 1, offentliggøres, når socialtilsynet har godkendt tilbuddet med eller uden vilkår efter § 5 i lov om socialtilsyn.

§6 Kommunale og regionale tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynet
For kommunale og regionale tilbud efter lov om social service, som ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, opretter den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er driftsherre af tilbuddet, det enkelte tilbud på Tilbudsportalen.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i §§ 11-13.

Stk. 3 Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er driftsherre af et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

§7 Private tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynet
For private tilbud efter lov om social service, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, opretter den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 5, stk. 7, eller § 148 a i lov om social service, det enkelte tilbud på Tilbudsportalen.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i §§ 11-13.

Stk. 3 Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

§8 Friplejeboliger
For friplejeboliger omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2, opretter kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen det enkelte tilbud på Tilbudsportalen.

Stk. 2 Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i § 11-13.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et tilbud omfattet af stk. 1 er beliggende, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud.

Stk. 4 Oplysninger om nye friplejeboliger skal senest registreres i Tilbudsportalen på ibrugtagelsestidspunktet for boligerne.

§9 Nedlæggelse eller ophør af et tilbud
Nedlægges et tilbud, der er registreret på Tilbudsportalen, eller bortfalder et tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 8, i lov om socialtilsyn, skal den myndighed, der har ansvaret for oprettelsen af tilbuddet på Tilbudsportalen, jf. §§ 5-8, snarest muligt fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen.

Stk. 2 Har socialtilsynet, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn, truffet afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, herunder en generelt godkendt plejefamilie eller kommunal plejefamilie, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at fristen for ophør af godkendelsen, jf. § 4, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og fristen for at påklage socialtilsynets afgørelse til Ankestyrelsen, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, er udløbet, hvis

  • 1) afgørelsen ikke er blevet påklaget, jf. dog stk. 3, eller

  • 2) afgørelsen er blevet påklaget, og Ankestyrelsen har stadfæstet socialtilsynets afgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Har socialtilsynet eller Ankestyrelsen truffet afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt., i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks er truffet.

Kapitel 3

Indberetning af oplysninger

§10 Socialtilsyn, kommunalbestyrelser og regionsråd påser, at de indberettede og offentliggjorte oplysninger om det enkelte tilbud, jf. §§ 5-8, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Stk. 2 Tilbud, socialtilsyn, kommunalbestyrelser og regionsråd, jf. §§ 5-8, skal løbende indberette oplysninger til Tilbudsportalen om nye tilbud, jf. § 3, eller ændringer i allerede eksisterende tilbud.

Stk. 3 Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger end dem, der er nævnt i §§ 11-13, skal fremgå af Tilbudsportalen.

§11 Oplysningstyper
De oplysninger, der skal indberettes om tilbuddene, omfatter afhængig af tilbuddets karakter følgende, jf. dog § 13, stk. 1, om behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven og § 15 om plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede:

  • 1) Organisatoriske forhold og stamdata:

    • a) Tilbudstype og juridisk grundlag.

    • b) Tilbuddets navn.

    • c) Leder af tilbuddet.

    • d) Kontaktperson og kontaktoplysninger.

    • e) Etableringsår.

    • f) Virksomhedsform.

    • g) Driftsherre og driftsforhold.

    • h) Målgrupper.

    • i) Samarbejdsrelationer.

    • j) EAN-nummer for kommunale og regionale tilbud samt for private tilbud, som har et EAN-nummer.

    • k) CVR-nummer

  • 2) Adresse, pladser og personale:

    • a) Afdelinger.

    • b) Adresse(r).

    • c) Pladser.

    • d) Ansatte og faggrupper.

    • e) Timetal.

  • 3) Økonomiske oplysninger for tilbud omfattet af lov om socialtilsyn:

  • 4) Faglig tilgang og metode:

    • a) Værdigrundlag og målsætning.

    • b) Evalueringer af tilbuddet.

    • c) Faglig tilgang.

    • d) Metode(r).

  • 5) Indsatser:

  • 6) Godkendelse og tilsyn, herunder socialtilsynets afgørelser om vilkår for godkendelsen, skærpet tilsyn, påbud og ophør af godkendelsen.

Stk. 2 Tilbuddet skal oplyse, om tilbuddet har ledige pladser til salg.

Stk. 3 Tilbuddet skal oplyse på Tilbudsportalen, hvis det er omfattet af en akkrediteringsordning eller lignende.

Stk. 4 Hvis tilbuddet har en hjemmeside, skal Tilbudsportalen indeholde en elektronisk henvisning (et link) til hjemmesiden. Den elektroniske henvisning er ikke udtryk for, at oplysningerne på hjemmesiden er en del af Tilbudsportalens indhold.

Stk. 5 Tilbudsportalen skal indeholde dato for seneste opdatering af oplysninger om tilbuddet.

§12 For tilbud omfattet af § 3, stk. 1, bortset fra plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede, skal der, jf. § 11, stk. 1, nr. 5, litra b, ske indberetning af taksten beregnet efter bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner. For hvert tilbud skal den forudsatte belægningsprocent fremgå.

Stk. 2 For botilbudslignende tilbud omfattet af § 3, stk. 1, nr. 10, skal der desuden ske indberetning af borgerens og kommunens udgifter til borgerens ophold i boligen herunder f.eks. husleje og beboerindskud.

Stk. 3 For tilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service skal der ske indberetning af oplysninger om revisionspåtegning af taksterne for det enkelte tilbud.

§13 Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, skal ikke foretage indberetning af oplysninger om takst efter § 11, stk. 1, nr. 5, litra b.

Stk. 2 For friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, skal der, jf. § 11, stk. 1, nr. 5, litra b, ske indberetning af udgifter ved borgerens ophold, herunder husleje, jf. §§ 42-47 a i lov om friplejeboliger eller § 47 a i lov om leje, samt beboerindskud, jf. § 12 og §§ 14-15 a i lov om friplejeboliger og depositum, jf. § 36, stk. 2, i lov om friplejeboliger.

Kapitel 4

Plejefamilier

§14 Socialtilsynet indberetter oplysninger til Tilbudsportalen, jf. § 15, om plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede.

Stk. 2 Ophører en generelt godkendt plejefamilie eller kommunal plejefamilie med at fungere som plejefamilie, eller bortfalder plejefamiliens eller den kommunale plejefamilies godkendelse, jf. § 5, stk. 8, i lov om socialtilsyn, skal det socialtilsyn, der, jf. stk. 1, har indberettet oplysningerne om plejefamilien til Tilbudsportalen, snarest muligt fjerne plejefamilien fra Tilbudsportalen.

§15 For plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede, skal der indberettes oplysninger om følgende:

  • 1) Tilbudstype og juridisk grundlag.

  • 2) Kontaktperson og kontaktoplysninger.

  • 3) Adresse.

  • 4) Etableringsår.

  • 5) Målgruppe.

  • 6) Fysiske forhold.

  • 7) Pladser og ledig pladser.

  • 8) Ydelser.

  • 9) Godkendelse og tilsyn, herunder socialtilsynets afgørelser om vilkår for godkendelsen, skærpet tilsyn, påbud og ophør af godkendelsen.

  • 10) Familieforhold:

    • a) Plejeforældres navn.

    • b) Plejefamiliens karakteristika.

    • c) Plejefamiliens børn.

Stk. 2 Oplysningerne som nævnt i stk. 1 bliver ikke offentligt tilgængelige på Tilbudsportalen.

Stk. 3 En plejefamilie har ikke krav på, at andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 1, skal fremgå af Tilbudsportalen.

Kapitel 5

Stikprøvekontrol med oplysningerne på Tilbudsportalen

§16 Socialstyrelsen fører stikprøvekontrol med:

  • 1) at oplysningerne i Tilbudsportalen svarer til de faktiske forhold i tilbuddene, og

  • 2) at oplysningerne i Tilbudsportalen er indberettet i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.

Stk. 2 Stikprøvekontrollen efter stk. 1 kan foretages ved, at Socialstyrelsen anmoder tilbuddet om at indsende skriftlig dokumentation eller ved Socialstyrelsens gennemførelse af dataanalyse.

§17 Påbud
Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om at udstede et påbud til et registreret tilbud, jf. § 14, stk. 5, i lov om social service, hvis oplysninger, der er indberettet af tilbuddet, og som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, eller tilbuddets indberetning af oplysninger, som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.

Stk. 2 Socialstyrelsen skal, inden styrelsen træffer afgørelse om påbud, fremsende oplysningerne i sagen til det pågældende tilbud med henblik på at give tilbuddet mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Tilbuddet skal fremkomme med sine bemærkninger senest 4 uger efter, at styrelsen har sendt de pågældende oplysninger til tilbuddet. Socialstyrelsen skal samtidig med fremsendelsen til tilbuddet sende en kopi af de pågældende oplysninger til det socialtilsyn, den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som godkender de af tilbuddet indberettede oplysninger, jf. §§ 5-8.

Stk. 3 Socialstyrelsen skal i en afgørelse om påbud anføre de forhold, der begrunder påbuddet, og som tilbuddet pålægges at rette op på.

Stk. 4 Socialstyrelsen skal orientere det socialtilsyn, den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som godkender de af tilbuddet indberettede oplysninger, jf. §§ 5-8, om en afgørelse om påbud.

§18 Markering i Tilbudsportalen
Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om markering i Tilbudsportalen, hvis et tilbud ikke har fulgt et påbud, jf. § 17, inden 4 uger efter, at afgørelsen om påbud er truffet, jf. § 14, stk. 6, i lov om social service. Socialstyrelsen kan under særlige omstændigheder forlænge fristen efter anmodning fra tilbuddet.

Stk. 2 Socialstyrelsen skal, inden styrelsen træffer afgørelse om markering i Tilbudsportalen, fremsende oplysningerne i sagen til det pågældende tilbud med henblik på at give tilbuddet mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Tilbuddet skal fremkomme med sine bemærkninger senest 2 uger efter, at styrelsen har sendt de pågældende oplysninger til tilbuddet. Socialstyrelsen skal samtidig med fremsendelse til tilbuddet sende kopi af de pågældende oplysninger til det socialtilsyn, den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som godkender de af tilbuddet indberettede oplysninger, jf. §§ 5-8.

Stk. 3 Socialstyrelsen skal i en afgørelse om markering i Tilbudsportalen anføre de forhold, der begrunder markeringen.

Stk. 4 Socialstyrelsen skal orientere det socialtilsyn, den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som godkender de af tilbuddet indberettede oplysninger, jf. §§ 5-8, om en afgørelse om markering i Tilbudsportalen.

Stk. 5 Socialstyrelsen skal fjerne en markering i Tilbudsportalen, når tilbuddet har fulgt det påbud, jf. § 17, der ligger til grund for markeringen. Fjernelse sker efter anmodning fra tilbuddet.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§19 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 638 af 30. maj 2018 om Tilbudsportalen ophæves.

profile photo
Profilside