14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Stipendieloven

Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Denne konsoliderede version af stipendieloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 582 af 01. June 2014, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Stipendieloven

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/09/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 Erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen kan tildele hel eller delvis friplads uden stipendium eller med delvist eller helt stipendium til udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2 Friplads og stipendium kan tildeles højt kvalificerede studerende, som er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til uddannelse, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3 Friplads og stipendium kan ikke tildeles studerende, som

  • 1) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en institution i udlandet,

  • 2) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere med hensyn til de økonomiske vilkår for optagelsen på uddannelsen eller

  • 3) på tidspunktet for optagelse på uddannelsen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, og som er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen.

Stk. 4 Studerende, der er berettiget til stipendium efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte, kan ikke tildeles stipendium efter denne lov.

Stk. 5 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, til hvilke uddannelser der kan tildeles friplads og stipendium efter stk. 1.

§2 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder om

  • 1) fordeling af midler til fripladser og stipendier mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen,

  • 2) ansøgning om samt tildeling og udmåling af friplads og stipendium,

  • 3) tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium,

  • 4) tilbagebetaling af for meget udbetalt stipendium, forfaldstid, forrentning og inddrivelse m.v.,

  • 5) institutionernes afrapportering til Uddannelses- og Forskningsministeriet om tildelte fripladser og stipendier og

  • 6) institutionernes tilbagebetaling til Uddannelses- og Forskningsministeriet af uforbrugte midler.

Stk. 2 Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove.

§3 De afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

§3a Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§4 Loven træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for fripladser og stipendier, der tildeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Lov nr. 333 af 18. maj 2005 om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat i medfør heraf finder fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 1. februar 2010 er tildelt stipendier i forbindelse med en uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som udbydes af et universitet.

§5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside