Vilkår

Disse brugerbetingelser anses for accepteret af alle, som benytter www.foxylex.dk. Brugerbetingelserne består af et afsnit, som gælder for alle besøgende på www.foxylex.dk (afsnit A), et afsnit, der kun gælder for registrerede brugere (afsnit B), og et afsnit, som kun gælder for brugere, som opretter abonnement på betalingsmoduler (afsnit C).

 

Afsnit A - Afsnit som gælder for alle besøgende på www.foxylex.dk:

 

Om brugeren og brugerens organisation

En juridisk person, som en bruger ejer eller arbejder for eller i, eller som har oprettet et abonnement for brugeren, kaldes herefter ”brugerens organisation”.

 

Om Foxylex

Foxylex OOD (herefter kaldet ”Foxylex”) er et bulgarsk indregistreret selskab med registreringsnummer BG201693709 og hjemsted på Blvd. Tsar Osvoboditel 2, 1000 Sofia, Bulgarien. Ejerne af selskabet og ledelsen af selskabet er dansk.

 

Om hvem der kan benytte Foxylex gratis

Alle er berettigede til at benytte den gratis del af Foxylex uanset om de er forbrugere eller om det sker som led i deres erhverv. Gratisdelen kan benyttes med eller uden registrering som bruger, men en del funktionaliteter forudsætter, at brugeren registrerer sig som bruger. Brugere, som benytter betalingsmoduler på Foxylex, skal oprette abonnement og betale for brugen.

 

Forudsætninger hos brugeren

Foxylex fungerer bedst, hvis hastigheden på brugerens internetforbindelse mindst svarer til bredbånd, og brugeren har en moderne browser med JavaScript installeret. Foxylex fungerer desuden kun ordentligt, såfremt brugeren accepterer brug af cookies.

 

Ansvarsfraskrivelser

Ansvarsfraskrivelserne nedenfor gælder over for brugere og brugeres organisationer, uanset om brugerne har registreret sig som brugere og uanset om brugerne har tegnet abonnement eller om de blot bruger gratis-delen af www.foxylex.dk. Ansvarsfraskrivelserne er gældende, uanset om Foxylex måtte have handlet groft uagtsomt.

Brugernes benyttelse af www.foxylex.dk sker på eget ansvar.

Foxylex er et opslagsværk. Foxylex er ikke et advokatfirma eller en juridisk rådgiver, og Foxylex tilbyder ikke juridisk rådgivning eller skatterådgivning. De informationer, som findes på www.foxylex.dk, herunder informationer i noter og andre lovkommentarer eller informationer givet i chat-system eller via telefon eller email, træder ikke i stedet for kvalificeret juridisk rådgivning hos en advokat eller revisor. Alle brugere, som har juridiske eller skatteretlige spørgsmål, opfordres til at kontakte egen advokat eller revisor herom.

Foxylex fraskriver sig ethvert erstatningsansvar for direkte og indirekte konsekvenser af nedetid, systemnedbrud, slettede eller lækkede informationer. Foxylex, Foxylex’ ejere, medarbejdere og de personer, som har forfattet bidrag til www.foxylex.dk, er ikke ansvarlige for tab som følge af handlinger eller undladelser, som er foretaget på baggrund af urigtige eller ufuldstændige oplysninger på www.foxylex.dk, herunder forkert rådgivning givet af brugeren til tredjemand på baggrund af urigtige eller ufuldstændige oplysninger på www.foxylex.dk eller uhensigtsmæssige handlinger eller undladelser truffet af brugeren eller brugerens organisation på baggrund af urigtige eller ufuldstændige oplysninger på www.foxylex.dk.

Foxylex, Foxylex’ ejere, medarbejdere og de personer, som har forfattet bidrag til www.foxylex.dk, hvad enten det er i form af lovkommentarer, redaktionelle noter, artikler, temaer, blogposts eller andet, er heller ikke ansvarlige for indirekte tab såsom drifttab, tab af omsætning, tab af data eller andet.

Foxylex er endvidere ikke ansvarlig for tab opstået som følge af uvedkommendes adgang til brugernes eller brugerens organisations informationer eller for skader opstået i forbindelse hermed. Brugeren og brugerens organisation er selv ansvarlig for eventuelle omkostninger opstået i forbindelse med bestillingen af abonnementet og brug af betalingssystemer i forbindelse hermed.

Derudover er Foxylex aldrig ansvarlig for afbrydelser, driftforstyrrelser, fejl, skader eller andet, som skyldes forhold uden for Foxylex’ kontrol, herunder strømafbrydelse, afbrydelse eller overbelastning af internettet, jordskælv, lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, strejke, krig, tyveri, lockout (herunder hos vores egne medarbejdere eller i det datacenter i Tyskland, hvor www.foxylex.dk hostes) eller for andet, som kan karakteriseres som force majeure.

 

Statistik

Foxylex indsamler statistik om de sider, brugerne besøger på www.foxylex.dk, deres brug af sitet og de søgninger, de foretager på sitet. Indsamlingen vil udelukkende ske med henblik på at kunne levere et bedre indhold og vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjemand. Foxylex vil heller ikke ud fra det statistiske materiale behandle personhenførbare oplysninger om brugerne, brugernes organisationer eller kunder.

 

Reklamer

Brugeren må påregne, at Foxylex på et tidspunkt kan have reklamer for tredjemands ydelser eller produkter på www.foxylex.dk, herunder på den del, der er bag login. Det kan være reklamer for juridiske ydelser, som har relation til indholdet på sitet. De reklamer, brugeren ser, kan være udvalgt på baggrund af de informationer, Foxylex har om brugeren, men Foxylex giver ikke sådanne informationer videre til tredjemand, uden at brugeren udtrykkeligt samtykker hertil i hvert enkelt tilfælde.

Hvis der på www.foxylex.dk er links til eller reklamer for tredjemands hjemmesider, produkter eller ydelser, er Foxylex ikke ansvarlige for indholdet heraf, herunder for kvaliteten.

 

Om love, lovforarbejder, krydshenvisninger, backlinks, domme og andre retskilder

Foxylex forsøger at gengive love, lovforarbejder, domme m.v. så korrekt som muligt, ligesom vi forsøger at lave krydshenvisninger og backlinks korrekt. Brugere, som alligevel måtte finde fejl, f.eks. fejl i den måde, Foxylex har konsolideret en lov med senere ændringer, eller fejl i en paragrafhenvisning, opfordres til at fortælle herom til Foxylex, således at Foxylex kan rette fejlen hurtigst muligt.

Foxylex er en privat, juridisk database, ikke en egentlig retskilde. Når Foxylex konsoliderer lovene, bestræber Foxylex sig på at gøre det så korrekt, som muligt, men der kan ske fejl. Foxylex forsøger altid at linke direkte til de egentlige retskilder, således at brugerne kan gå i dybden og undersøge de egentlige retskilder. Tilsvarende er noterne på Foxylex heller ikke retskilder, men skal betragtes som kvalificerede personers bidrag til forståelsen af retskilderne.

 

Om beregnere

Foxylex forsøger at holde beregnerne opdaterede og korrekte, men det kan ske, at beregnere ikke er helt opdaterede, ligesom der kan være fejl i de algoritmer, vi benytter eller de instruktioner, som hører til beregnerne. Brugerne opfordres derfor til at benytte beregnerne som dobbelt-check og ikke som eneste udregner, særligt hvor der er store værdier på spil.

 

Ophavsret

Foxylex har ikke ophavsret til de love, lovforarbejder, domme m.v., som befinder sig på www.foxylex.dk, men Foxylex har en databaseret til samlingen som sådan, jf. ophavsretsloven § 71. Derudover har vi ophavsret til kildekoden i vores beregningsprogrammer og ophavsret til de artikler m.v., som findes på www.foxylex.dk. Ved at bruge www.foxylex.dk forpligter brugerne og brugernes organisationer sig til at respektere dette. Som bruger har man en ret til at benytte Foxylex’ database og beregnere så længe Foxylex giver adgang hertil. Som betalende abonnent har en bruger en licens til at benytte Foxylex’ database og beregnere i abonnementsperioden.

 

Lovvalg og værneting

Disse betingelser, brugerens eventuelle abonnement og brugerens benyttelse af www.foxylex.dk er reguleret af dansk ret.

Værneting er ved Københavns Byret.

 

Afsnit B - Afsnit som kun gælder for registrerede brugere:

Dette afsnit gælder for brugere, som registrerer sig som brugere med brugernavn og adgangskode. Afsnit A ovenfor gælder desuden også for disse brugere.

 

Oplysninger om brugeren og brugerens organisation

De brugere og/eller brugeres organisationer, som har registreret sig, er forpligtede til at sørge for, at de informationer, brugerne giver Foxylex om navn, stilling/uddannelse, adresse, emailadresse m.v. samt om eventuelt navn og CVR-nr. på brugernes organisation, og som brugerne kan redigere på profilsiden, altid er korrekte og opdaterede.

 

Personoplysninger

Som led i registreringen giver brugeren Foxylex oplysninger om brugerens navn, adresse, emailadresse, og evt. navn og CVR-nr. på brugerens organisation. Disse oplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen om personoplysninger.

 

Sikkerhed

Foxylex benytter SSL. Foxylex anbefaler alligevel, at brugerne ikke skriver noter, som indeholder informationer, der kan henføres til brugerens sager eller kunder.

 

Ophavsret til materiale genereret af brugere

De brugere, som har skrevet noter, der er tilgængelige for alle, giver automatisk Foxylex en tidsubegrænset og uopsigelig ret til at lade noten være tilgængelig for offentligheden i hele verden, også efter at pågældende bruger eller brugerens organisation måtte være ophørt med at være bruger af Foxylex. Brugerens organisation accepterer denne licens, uanset om noten måtte være skrevet som led i brugerens arbejde. Denne ret kan Foxylex overdrage til en erhverver af alle eller en væsentlig del af Foxylex’ aktiver.

 

Redigering og sletning

Foxylex forbeholder sig ret til at slette og redigere i de noter, som brugere har skrevet og gjort tilgængelige for alle på Foxylex.

En sletning kan komme på tale, såfremt Foxylex finder, at noten er upassende, ukorrekt eller ikke er fyldestgørende, hvis Foxylex bliver gjort opmærksom på, at der er risiko for, at noten krænker andres ophavsrettigheder eller ære, eller såfremt Foxylex finder, at noten ikke længere er aktuel, f.eks. på grund af ændringer i retstilstanden.

 

Ændring af disse brugerbetingelser

Foxylex er berettiget til uden varsel at ændre brugerbetingelserne. Væsentlige ændringer skal dog varsles mindst 2 uger før de træder i kraft.

 

Sletning af brugere

Brugeren kan til enhver tid afregistrere sig som bruger og få sin profil på Foxylex slettet ved at sende en email til opsig@foxylex.dk eller klikke på "Slet min profil" på sin profil side. Foxylex kan endvidere slette brugeren ved at sende en email til den emailadresse, Foxylex modtog, da brugeren blev oprettet, eller som fremgår af brugerens profilside.

Hvis brugeren eller Foxylex vælger at slette brugeren, vil brugerens konto hos Foxylex, herunder de private noter, brugeren har gemt i systemet, blive suspenderet, når opsigelsesperioden udløber. Det betyder, at brugerens adgang hertil vil blive fjernet, og at Foxylex efter en kort periode vil slette indholdet. Brugeren har adgang til at kopiere sine noter til sit lokale drev inden brugerens konto suspenderes.

 

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

I forbindelse med et salg eller anden overdragelse af alle eller væsentlige dele af Foxylex’ aktiviteter eller aktiver er Foxylex berettiget til uden brugernes og brugernes organisationers samtykke helt eller delvist at overdrage vores rettigheder og forpligtelser i forhold til brugere og disses organisationer til tredjemand. Såfremt ufravigelige regler i personoplysningslovgivningen eller anden lovgivning pålægger Foxylex at fremskaffe brugerens samtykke til en sådan overdragelse, vil Foxylex dog respektere dette.

 

Afsnit C - Afsnit som kun gælder for brugere og brugeres organisationer, som opretter abonnement for at benytte et eller flere betalingsmoduler på Foxylex:

Dette afsnit gælder kun for brugere, som opretter betalt abonnement for et eller flere betalingsmoduler på Foxylex. Afsnit A og B ovenfor gælder desuden for disse brugere (i tilfælde af uoverensstemmelse, har bestemmelserne i afsnit C forrang).

 

Abonnementsperiode

Et månedligt abonnement løber 1 måned. Et årligt abonnement løber i 12 måneder. Såvel månedlige som årlige abonnementer forlænges automatisk, hvis ikke brugeren inden udløb af abonnementsperioden har opsagt abonnementet, og opsigelsen er kommet frem til Foxylex.

 

Ændring af websitet

Foxylex foretager løbende ændringer og forbedringer af sitet uden varsel og forbeholder sig ret til med en uges varsel at foretage væsentlige ændringer, herunder tilføje eller fjerne indhold, funktionaliteter og anvendelsesmuligheder.

 

Opsigelse

Opsigelse skal ske skriftligt. Opsigelse anses for at være sket, når opsigelsen er kommet frem til den anden part. Brugerens opsigelse af abonnementet kan ske til opsig@foxylex.dk eller ved at klikke på "Opsig mit abonnement" på profilsiden. Foxylex’ opsigelse af abonnementet kan sendes til den emailadresse, Foxylex modtog, da brugeren blev oprettet, eller som fremgår af brugerens profilside.

Foxylex kan til enhver tid opsige brugerens abonnement med mindst 30 dages varsel ved at sende brugeren eller brugerens organisation en email herom. Sker det, vil brugeren få eventuelle penge tilbage for perioden efter opsigelsesvarslets udløb, og med henblik herpå vil Foxylex derfor bede brugeren oplyse Foxylex sit registrerings- og kontonr.

Hvis brugeren eller Foxylex vælger at opsige brugerens abonnement vil brugerens konto hos Foxylex, herunder de private noter, brugeren har gemt i systemet, blive suspenderet, når opsigelsesperioden udløber. Det betyder, at brugerens adgang hertil vil blive fjernet, og at Foxylex efter en kort periode vil slette indholdet. Brugeren har adgang til at kopiere sine noter til sit lokale drev inden brugerens abonnement udløber og brugerens konto suspenderes.

 

Betaling

Brugeren eller brugerens organisation betaler forud for hele abonnementsperioden. Såfremt brugeren eller brugerens organisation har betalt med kort, og det er teknisk muligt, trækkes beløbet automatisk fra betalingskortet en gang om året, medmindre brugeren har opsagt sit abonnement. Ellers opkræves beløbet med en email, når den nye abonnementsperiode går i gang.

Såfremt prisen på abonnementet reguleres, varsles dette over for brugeren eller brugerens organisation mindst to måneder i forvejen.

Betalingsfristen er 5 dage, medmindre der foreligger særlig aftale. Betales der ikke senest 5 dage efter forfaldsdagen, påløber der renter i henhold til renteloven med tillæg af rykkergebyr på kr. 100.

 

Fortrydelsesret

Alle abonnenter, såvel forbrugere som erhvervsdrivende, har en 14 dages gratis prøveperiode med fuld fortrydelsesret. Fortrydelsesretten udøves ved at klikke på “Fortryd abonnement” på profilsiden eller ved at sende en email til opsig@foxylex.dk.

 

Klager

Abonnenter, som ikke er tilfredse med Foxylex' ydelse eller betaling herfor, er altid velkommen til at kontakte os. Kan der ikke opnås enighed om en klage, kan abonnenter, som er forbrugere, indgive klage til Sekretariatet for Forbrugerklagenævnet. Klagen kan indgives online her: http://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Klager-over-koeb-i-Danmark/Klag-online. Det er i den forbindelse Foxylex' opfattelse, at sagen har størst tilknytning til Danmark.
br<> Abonnenter, som er forbrugere, kan også klage via EU-Kommissionens online klageportal. Det er mest relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klage indgives via http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelsen af en klage skal vores emailadresse info@foxylex.dk angives.