14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Radiofrekvensloven

Lov om radiofrekvenser

Denne konsoliderede version af radiofrekvensloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. August 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Radiofrekvensloven

Redaktionel note til loven

I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation (LBK nr 1100 af 10/08/2016), er der ved en fejl blevet lavet flere små ændringer i teksten (det ser ud til at man ved en fejl har brugt teksten fra det oprindelige Forslag til Lov om radiofrekvenser).
Det handler bl.a. om at der er skrevet "samt" i stedet for "og", "blandt andet" i stedet for "bl.a." og at man har skrevet tal med bogstaver i stedet for 1, 2, 3 osv.
Vi har ikke markeret i loven hvor disse fejl findes, og vi har selvfølgelig beholdt den korrekte tekst i vores version.

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/07/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 1 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§1 Denne lov gælder for anvendelse af radiofrekvenser.

Stk. 2 Loven gælder endvidere for tilsyn med forstyrrelser af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater forårsaget af

  • 1) anvendelse af radiofrekvenser og

  • 2) elektromagnetiske fænomener.

Stk. 3 Ved radiofrekvenser forstås i denne lov elektromagnetiske bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, der udbredes uden kunstig afskærmning.

Kapitel 1 a

Kommunikation

§1a Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Energistyrelsen og til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§1b Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

§1c Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Energistyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift

Stk. 2 Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 2

Overordnede rammer for frekvensadministrationen

§2 Formål og prioritering
Lovens formål er at fremme konkurrence og effektiv frekvensudnyttelse samt sikre varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Stk. 2 Ved væsentlige samfundsmæssige hensyn forstås i denne lov hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang. Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan bl.a. være mediepolitiske hensyn, herunder hensyn til public service-virksomhed, hensyn til forskning og hensyn til forsvaret og nød- og beredskabstjenesters anvendelse af radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om hensyn til elektroniske kommunikationstjenester, hvis udbredelse kan have stor samfundsøkonomisk betydning.

Stk. 3 Hvor det er nødvendigt at prioritere mellem formålene i stk. 1, vægtes disse i følgende rækkefølge:

  • 1) Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.

  • 2) Fremme af konkurrence.

  • 3) Effektiv frekvensudnyttelse.

Stk. 4 Hvor frekvensressourcerne er så begrænsede, at udstedelse af tilladelser til flere forskellige ansøgere vil gøre det umuligt at sikre alle brugere adgang til de pågældende tjenester, skal effektiv frekvensudnyttelse dog prioriteres højere end fremme af konkurrence.

§3 Politisk ramme for frekvensadministrationen
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter et frekvenspolitisk rammemandat. Det frekvenspolitiske rammemandat indeholder bindende retningslinjer for Energistyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse og Energistyrelsens administration af denne lov.

Stk. 2 I forbindelse med fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat efter stk. 1 fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren regler om, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, der i tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, kan indebære, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal træffe beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. § 9.

§4 National frekvensplan
Energistyrelsen fastsætter en frekvensplan, som indeholder en samlet oversigt over rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvenser.

§5 Beslutning om liberalisering af frekvensanvendelsen
Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter, om frekvensanvendelsen skal liberaliseres.

Stk. 2 Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at frekvensanvendelsen i et givent frekvensbånd gøres tjeneste- og teknologineutral, så der ikke stilles krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi i det pågældende frekvensbånd.

Stk. 3 I grundlaget for beslutninger, der træffes efter stk. 1, kan bl.a. indgå følgende hensyn:

  • 1) Fleksibel anvendelse anbefales eller er besluttet på internationalt eller europæisk niveau.

  • 2) Fleksibel anvendelse efterspørges af markedet.

  • 3) Fleksibel anvendelse forventes at kunne fremme innovation vedrørende udstyr, teknologi eller tjenester.

  • 4) Fleksibel anvendelse forventes ikke at ville medføre en øget mængde uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse.

  • 5) Varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, taler ikke imod liberalisering.

Stk. 4 En beslutning om liberalisering truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter stk. 1 skal af Energistyrelsen indarbejdes i en frekvensplan som nævnt i § 4.

Stk. 5 I forbindelse med at energi-, forsynings- og klimaministeren træffer beslutning efter stk. 1, kan Energistyrelsen beslutte at lempe vilkår for frekvensanvendelsen i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i det eller de frekvensbånd, som beslutningen vedrører.

Kapitel 3

Tilladelse til frekvensanvendelse

§6 Krav om tilladelse
Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af tilladelse udstedt af Energistyrelsen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2 Energistyrelsen fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse, og fastsætter regler for denne anvendelse.

Stk. 3 Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagelse af radiofrekvenser, kan ske uden tilladelse.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse.

I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation (LBK nr 1100 af 10/08/2016), er henvisningen til § 791 c i retsplejeloven ved en fejl blevet ændret til § 791 c, stk. 1 i retsplejeloven.
Vi har selvfølgelig beholdt den korrekte henvisning i vores version.

Stk. 5 Politiet kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af § 791 c i lov om rettens pleje.

§7 Udstedelse af tilladelser, efterhånden som ansøgninger herom modtages
Energistyrelsen udsteder tilladelser til at anvende radiofrekvenser, efterhånden som ansøgninger herom modtages.

Stk. 2 I tilfælde af modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser på samme dag, og hvor der i øvrigt ikke foreligger frekvensknaphed efter stk. 6, udstedes tilladelse efter lodtrækning. Hvis en af disse ansøgninger til samme radiofrekvenser indgives af en eksisterende indehaver af tilladelse til at anvende de ansøgte radiofrekvenser, vil denne ansøgning blive betragtet som modtaget først efter stk. 1.

Stk. 3 Hvis Energistyrelsen modtager en eller flere ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der på ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, men hvor der i øvrigt ikke foreligger frekvensknaphed efter stk. 6, giver Energistyrelsen den eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen. Den eksisterende tilladelsesindehaver vil herefter inden for en frist fastsat af Energistyrelsen kunne ansøge om en fornyelse af den eksisterende tilladelse. Den eksisterende tilladelsesindehavers ansøgning indgivet inden for den fastsatte frist vil blive betragtet som modtaget først efter stk. 1.

Stk. 4 Energistyrelsen afviser en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der på ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, hvis Energistyrelsen modtager ansøgningen tidligere end 2 år før udløbet af tilladelsen til at anvende de pågældende radiofrekvenser. Energistyrelsen afviser endvidere en ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der ikke anvendes på ansøgningstidspunktet, hvis Energistyrelsen modtager ansøgningen, tidligere end 3 måneder før den pågældende tilladelse ønskes udstedt.

Stk. 5 Energistyrelsen kan udsætte udstedelse af tilladelser efter stk. 1 med henblik på at undersøge, om der foreligger frekvensknaphed efter stk. 6.

Stk. 6 Frekvensknaphed foreligger, når Energistyrelsen konstaterer, at der er mere end én ansøger til den eller de samme radiofrekvenser i et givent geografisk område, og hvor Energistyrelsen derfor ikke vil kunne imødekomme alle modtagne ansøgninger, herunder ved at angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som efter Energistyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de ansøgte radiofrekvenser.

§8 Fremlysning af radiofrekvenser
Energistyrelsen kan iværksætte en fremlysning af radiofrekvenser til brug for undersøgelsen af, om der foreligger frekvensknaphed efter § 7, stk. 6.

Stk. 2 På baggrund af Energistyrelsens fremlysning af radiofrekvenser efter stk. 1 kan interesserede parter indgive en ansøgning til Energistyrelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3 Ved iværksættelse af fremlysning af radiofrekvenser beslutter Energistyrelsen,

  • 1) hvilke oplysninger ansøgninger efter stk. 2 skal indeholde, og

  • 2) ansøgningsfristen.

Stk. 4 Ansøgninger efter stk. 2 skal ledsages af et depositum. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om størrelse af depositum, procedure for indbetaling, herunder dokumentation herfor, og tilbagebetaling og forrentning af indbetalt depositum.

Stk. 5 Ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som modtages, inden fremlysning af de pågældende radiofrekvenser er iværksat, bortfalder, hvis Energistyrelsen efter udsættelse af udstedelse af tilladelser, jf. § 7, stk. 5, iværksætter fremlysning af de pågældende radiofrekvenser. Ved iværksættelse af fremlysningen underretter Energistyrelsen sådanne ansøgere om, at der skal indgives nye ansøgninger efter stk. 2 i forbindelse med fremlysningen.

Stk. 6 Energistyrelsen afviser ansøgninger, som ikke opfylder de krav, som er nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 7 Hvis Energistyrelsen efter afsluttet fremlysning af radiofrekvenser konstaterer, at der ikke foreligger frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, udsteder Energistyrelsen tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede radiofrekvenser i henhold til de ansøgninger, som ikke er blevet afvist efter stk. 6.

§9 Udstedelse af tilladelser i tilfælde af frekvensknaphed og med henblik på varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn
Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer beslutning om tildelingsmetode, når Energistyrelsen har konstateret, at der er frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, og at udstedelse af tilladelse er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer efter stk. 1 beslutning om, hvorvidt Energistyrelsen som grundlag for udstedelse af tilladelser skal

  • 1) afholde auktion efter reglerne i § 10,

  • 2) gennemføre offentligt udbud efter reglerne i § 11 eller

  • 3) udstede tilladelser, efterhånden som ansøgninger herom modtages, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 3 Hvis energi-, forsynings- og klimaministeren efter stk. 2, nr. 1 eller 2, beslutter, at Energistyrelsen skal afholde auktion eller gennemføre offentligt udbud, træffer energi-, forsynings- og klimaministeren beslutning om,

  • 1) hvorvidt der er særlige hensyn, som skal varetages ved auktionen eller udbuddets gennemførelse,

  • 2) hvilke typer og antal af tilladelser der skal være omfattet af auktionen eller udbuddet,

  • 3) minimumskrav,

  • 4) minimumsbudsum og mindstepris ved afholdelse af auktion,

  • 5) udelukkelse fra auktionen eller udbuddet,

  • 6) begrænsning i tilladelsesindehaveres adgang til at disponere over tilladelser udstedt på baggrund af auktionen eller udbuddet i forhold til aktører udelukket efter nr. 5 og

  • 7) de kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne tilbud ved gennemførelse af udbud.

§10 For auktioner, hvorved der skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn på baggrund af beslutning truffet efter § 9, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af auktionen og om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen.

Stk. 2 Energistyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte

  • 1) auktionsformen, auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og forudsætninger for deltagelse i auktionen,

  • 2) depositum og bankgaranti,

  • 3) fordeling af tilladelserne,

  • 4) retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,

  • 5) fraskrivning af retten til at kræve anden form for erstatning end pengekrav,

  • 6) erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod, og

  • 7) at deltagerne i auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt udstedelsen af tilladelserne.

Stk. 3 Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, kan ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 6, § 9, stk. 3, nr. 3 og 6, og § 14 omfatte

  • 1) varighed og fornyelse af tilladelserne,

  • 2) anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato,

  • 3) vilkår for betaling for tilladelserne, herunder betaling i forbindelse med eventuel efterfølgende overdragelse, og

  • 4) at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter auktion.

Stk. 4 Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet om auktionen, jf. stk. 1 og § 9 stk. 3, nr. 3 og 6. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.

§11 For offentligt udbud, som gennemføres på baggrund af beslutning herom efter § 9, træffer Energistyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af det offentlige udbud og om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af det offentlige udbud.

Stk. 2 Energistyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte

  • 1) udbudsformen, herunder afholdelse af en interessetilkendegivelsesrunde, udbudsmaterialet, gennemførelse af udbuddet og forudsætninger for deltagelse i udbuddet,

  • 2) fordeling af tilladelserne,

  • 3) retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra tilbudsgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med udbuddet,

  • 4) erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for udbuddet i form af bortvisning fra udbuddet, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod,

  • 5) at deltagerne i det offentlige udbud skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og gennemførelse af udbuddet samt udstedelsen af tilladelserne, og

  • 6) depositum.

Stk. 3 Energistyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af et gennemført offentligt udbud, kan ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, nr. 3 og 6, og § 14 omfatte

  • 1) varighed og fornyelse af tilladelserne,

  • 2) anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato,

  • 3) at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter offentligt udbud, og

  • 4) vilkår på baggrund af de tilbud, der afgives, hvis antallet af disse tilbud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der udbydes.

Stk. 4 Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have gennemført offentligt udbud som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet om udbuddet, jf. stk. 1 og § 9, stk. 3, nr. 3 og 6. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.

§12 Anden udstedelse af tilladelser i tilfælde af frekvensknaphed
I tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, hvor der ikke i henhold til regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2, skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, afholder Energistyrelsen auktion.

Stk. 2 I forbindelse med afholdelse af auktionen kan Energistyrelsen træffe beslutning om,

  • 1) hvilke typer og antal tilladelser der skal være omfattet af auktionen,

  • 2) auktionsformen, auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og forudsætningerne for deltagelse i auktionen,

  • 3) depositum og bankgaranti,

  • 4) minimumsbudsum,

  • 5) fordeling af tilladelserne,

  • 6) retningslinjer med henblik på at imødegå en adfærd fra budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,

  • 7) fraskrivning af retten til at kræve anden form for erstatning end pengekrav,

  • 8) erstatning og sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser og bod, og

  • 9) at deltagerne i auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med Energistyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt udstedelsen af tilladelserne.

Stk. 3 I forbindelse med afholdelse af auktionen kan Energistyrelsen ud over vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 8, og § 14 træffe beslutning om fastsættelse af vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, om varighed og fornyelse af tilladelserne, om anvendelse af de radiofrekvenser, der er omfattet af tilladelserne, inden en nærmere fastsat dato og om betaling for tilladelserne, herunder i forbindelse med efterfølgende overdragelse.

Stk. 4 Energistyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion som nævnt i stk. 1. Energistyrelsen fastsætter vilkår i tilladelserne i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet om auktionen, jf. stk. 2. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår efter § 14 i tilladelserne.

§13 Forsøgstilladelser
Energistyrelsen kan udstede forsøgstilladelser til at afprøve en nærmere specificeret teknologi eller tjeneste.

Stk. 2 Energistyrelsen kan ved udstedelse af forsøgstilladelser tillade frekvensanvendelse, som ikke er i overensstemmelse med frekvensplanen, jf. § 4.

Stk. 3 Energistyrelsen fastsætter vilkår for forsøgstilladelser. Sådanne vilkår kan omfatte krav om, at forsøgsresultater efter afslutning af forsøg skal oplyses til Energistyrelsen.

§14 Vilkår i tilladelser
Energistyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser vilkår for at anvende radiofrekvenser. Sådanne vilkår kan omfatte begrænsninger i form af krav om at anvende en bestemt teknologi, hvis Energistyrelsen vurderer, at sådanne begrænsninger er nødvendige af hensyn til at

  • 1) undgå uacceptable forstyrrelser,

  • 2) beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter eller

  • 3) overholde en fastsat begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste.

Stk. 2 Energistyrelsen kan fastsætte vilkår, som udgør en begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, hvis sådanne begrænsninger efter Energistyrelsens vurdering er nødvendige for at opfylde en almennyttig målsætning, herunder

  • 1) sikkerhed for menneskeliv,

  • 2) fremme af social, regional og territorial samhørighed,

  • 3) effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne eller

  • 4) fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme.

Stk. 3 De vilkår, som Energistyrelsen efter stk. 1 og 2 kan fastsætte, kan omfatte

  • 1) radiotekniske krav, herunder

    • a) frekvensmaske,

    • b) maksimal sendestyrke,

    • c) maksimal antennehøjde og antennekarakteristika,

    • d) modulationstyper og spektralbredde og

    • e) frekvensstabilitet,

  • 2) krav begrundet i forstyrrelsesmæssige forhold,

  • 3) krav med sigte på at gennemføre forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU,

  • 4) fastsættelse af den geografiske udstrækning af anvendelsesområdet for de udstedte tilladelser eller

  • 5) krav med sigte på varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Stk. 4 Energistyrelsen kan efter ansøgning lempe vilkår om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi, hvis disse vilkår efter styrelsens vurdering ikke længere er nødvendige at opretholde efter stk. 1 og 2.

§19 Varighed og fornyelse
Energistyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, § 12, stk. 4, og § 13, stk. 1, medmindre andet er besluttet i medfør af §§ 10 eller 11.

§20 Energistyrelsen kan fastsætte regler om forenklede procedurer for fornyelse af tilladelser, medmindre andet er besluttet i medfør af §§ 10 eller 11.

Kapitel 4

Administration af tilladelser

§21 Overdragelse af tilladelser
Overdragelse af tilladelser kan ske uden forudgående godkendelse, jf. dog stk. 3-5. Overdragelse af tilladelser kan ske i form af fuldstændig overdragelse, overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af en tilladelse eller af dele af en tilladelses geografiske anvendelsesområde. Tilladelser kan i samme omfang tilbageleveres til Energistyrelsen.

Stk. 2 En tilladelsesindehaver skal underrette Energistyrelsen, straks efter at en aftale om overdragelse er indgået. Disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen.

Stk. 3 Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilladelsesindehavers planer om overdragelse efter stk. 1 skal meddeles Energistyrelsen, og at disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion, jf. § 10, eller offentligt udbud, jf. § 11, kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 5 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse på tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1.

§22 Konkurrencebegrænsende adfærd
En tilladelsesindehaver må ikke etablere en så betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for konkurrencen vil kunne hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcer.

§23 Ændring og tilbagekaldelse af tilladelser
Energistyrelsen kan med 1 års varsel fastsætte nye vilkår eller ændre vilkår for at anvende radiofrekvenser, hvis det er nødvendigt for at

  • 1) sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller

  • 2) varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2 Energistyrelsen kan fastsætte nye eller ændrede vilkår efter stk. 1 med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers liv eller helbred.

Stk. 3 Med henblik på at afhjælpe uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse, som ikke skyldes overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør heraf eller vilkår i en tilladelse, kan Energistyrelsen fastsætte nye vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår i udstedte tilladelser.

§24 Energistyrelsen kan med 1 års varsel tilbagekalde tilladelser, hvis det er nødvendigt for at

  • 1) sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller

  • 2) varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, stk. 2, jf. dog § 37, stk. 1.

§25 Energistyrelsen tilbagekalder en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler forfaldne frekvensafgifter, jf. § 50.

§26 Energistyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft overtræder loven, regler, som er fastsat i medfør af loven, eller vilkår i tilladelsen.

Kapitel 5

Radioprøver, kaldesignaler og identifikationsnumre

§27 Energistyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter anvendelse af radiofrekvenser i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og maritime radiotjenester forudsætter, at en prøve er bestået.

§28 Energistyrelsen fastsætter regler for prøver som anført i § 27.

§29 Energistyrelsen fastsætter regler om udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre.

§30 Energistyrelsen fastsætter regler om anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre.

Kapitel 6

Tavshedspligt samt frekvensanvendelse i ekstraordinære situationer m.v.

§31 Energistyrelsen fastsætter regler om tavshedspligt for alle, der modtager radiosignaler, uden at radiosignalerne er tiltænkt modtageren eller almenheden.

§32 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.

§33 Når hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt, kan Energistyrelsen forbyde anvendelse af bestemte radiofrekvenser. Sendeanlæg, der anvender radiofrekvenser, som er omfattet af et sådant forbud, kan forlanges afleveret til offentlig myndighed til deponering.

Kapitel 7

Anvendelse af radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål

§34 Reglerne i §§ 35-37 finder anvendelse på radiofrekvenser, der i frekvensplanen, jf. § 4, er afsat til radio- eller tv-formål.

§35 Energistyrelsen kan udstede tilladelser, jf. §§ 7 og 13, til at anvende radiofrekvenser, der i frekvensplanen, jf. § 4, er afsat til radio- eller tv-formål, til radio- eller tv-formål og til andre formål end radio eller tv.

Stk. 2 Ved udstedelse af tilladelser efter stk. 1 gives tilladelser til radio- eller tv-formål forrang frem for tilladelser til andre formål end radio eller tv.

§36 Udstedelse af en tilladelse til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, kan alene ske, hvis ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed, eller hvis ansøgeren har adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Energistyrelsen kan kun udstede en tilladelse til radio- eller tv-formål efter § 35, stk. 1, hvis de sendere, som ønskes anvendt, er placeret inden for det geografiske område, hvor ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer.

Stk. 3 Er de ansøgte radiofrekvenser udmeldt af Radio- og tv-nævnet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf til brug i et bestemt område, skal de sendere, som ønskes anvendt, være placeret inden for dette område.

Stk. 4 Tilladelser til radio- eller tv-formål udstedt efter § 35, stk. 1, bortfalder, hvis adgangen til at udøve programvirksomhed eller adgangen til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed bortfalder eller tilbagekaldes tidsubegrænset.

Stk. 5 Efter forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen ved udstedelse af tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, ud over vilkår fastsat i medfør af § 14 fastsætte vilkår begrundet i mediepolitiske hensyn.

§37 Efter forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen med 1 års varsel tilbagekalde tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, med henblik på at varetage mediepolitiske hensyn.

Stk. 2 Efter forhandling mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og kulturministeren kan Energistyrelsen med 6 måneders varsel tilbagekalde tilladelser til andre formål end radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1, med henblik på at varetage mediepolitiske hensyn.

§38 Der må ikke anvendes radiofrekvenser til udsendelse af radio- eller tv-programmer på det åbne hav eller i luftrummet derover.

Kapitel 8

Afgivelse af oplysninger

§39 Energistyrelsen kan af brugere af radiofrekvenser kræve alle oplysninger og alt materiale, som Energistyrelsen skønner relevant med henblik på administration af denne lov og regler og vilkår fastsat i medfør heraf.

Stk. 2 Energistyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne eller materialet skal anvendes.

§40 Energistyrelsen kan af tilladelsesindehavere kræve oplysninger og materiale om økonomiske, statistiske, frekvensmæssige og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter, statistikker m.v.

Stk. 2 Energistyrelsen kan kræve, at oplysninger og materiale som nævnt i stk. 1 afgives regelmæssigt på forud fastsatte tidspunkter.

Stk. 3 Energistyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne eller materialet skal anvendes.

Kapitel 9

Energistyrelsens tilsyn m.v.

§41 Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 2 Energistyrelsens tilsyn efter stk. 1 sker efter følgende prioritering:

  • 1) Forstyrrelser, hvis følgevirkninger kan medføre fare for menneskers liv eller helbred.

  • 2) Andre forstyrrelser og overtrædelser af loven og regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3 Energistyrelsen kan som en del af det generelle tilsyn, jf. stk. 1, foretage monitering af konkrete frekvensbånd med henblik på at

  • 1) opklare konkrete forstyrrelser forårsaget af frekvensanvendelse eller andre elektromagnetiske fænomener,

  • 2) sikre overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, og

  • 3) sikre overholdelse af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU.

§42 Energistyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, meddele ejeren eller brugeren af det radioudstyr, teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparat, som forårsager overtrædelsen, påbud om at

  • 1) foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe forstyrrelsen, herunder reparation, montering af ekstra filtre og afhjælpning af fejl, der skyldes mangelfuld eller fejlbehæftet installation eller forkert anvendelse af det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr eller elektriske eller elektroniske apparat,

  • 2) bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, og

  • 3) standse driften af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater.

Stk. 2 Energistyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser på stedet

  • 1) foretage undersøgelser af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og

  • 2) foretage afbrydelse af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, som forstyrrer andre apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.

§43 Energistyrelsen kan udstede påbud med henblik på at bringe overtrædelser af § 22 til ophør.

§44 Energistyrelsen har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme med henblik på at standse forstyrrelser af tjenester, radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.

Stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand til at gennemføre adgang til offentlige og private ejendomme som nævnt i stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3 Energistyrelsen forelægger snarest muligt, og senest inden 24 timer efter at Energistyrelsen tvangsmæssigt har skaffet sig adgang som nævnt i stk. 1, sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, giver retten meddelelse herom til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Kapitel 10

Delegation og instruktions- og dispensationsadgang

§45 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder og private bemyndiges til helt eller delvis at udføre opgaver, som følger af regler udstedt i medfør af §§ 27-30. Dette gælder dog ikke regelfastsættelse i medfør af §§ 27-30, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver, kan fastsætte regler som nævnt i §§ 28 og 29.

§46 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om Energistyrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Energistyrelsens udstedelse af regler på områder, hvor Energistyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke dispensere fra regler udstedt af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af denne lov.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ikke give offentlige myndigheder eller private, som er bemyndiget til helt eller delvis at udføre opgaver, jf. § 45, stk. 1, tjenestebefaling vedrørende de konkrete sager og opgaver, som den offentlige myndighed eller private er bemyndiget til at udføre.

Kapitel 11

Klageadgang

§47 Klager over Energistyrelsens afgørelser i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder klager over Energistyrelsens sagsbehandling, kan indbringes for Teleklagenævnet, jf. dog § 47, stk. 4, og § 48.

Stk. 2 Klager over afgørelser i medfør af regler udstedt i medfør af loven truffet af offentlige myndigheder, der er bemyndiget hertil i medfør af § 45, kan indbringes for Teleklagenævnet.

Stk. 3 Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energistyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser truffet i henhold til forskrifter udstedt i medfør af § 1 a ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§48 Energistyrelsens afgørelser og beslutninger truffet i medfør af §§ 10-12 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§49 Klager over afgørelser truffet af private, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 45, stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, som Energistyrelsen i medfør af §§ 27-30 kan fastsætte regler om, kan indbringes for Energistyrelsen.

Kapitel 12

Afgifter og gebyrer

§50 Energistyrelsen opkræver frekvensafgifter hos tilladelsesindehavere.

Stk. 2 De afgifter, der er nævnt i stk. 1, fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Energistyrelsen.

§51 Energistyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for

  • 1) afholdelse af prøver og udstedelse af certifikater, herunder genparter af certifikater, jf. § 28,

  • 2) udstedelse af kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. § 29,

  • 3) udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af gebyrer, jf. nr. 1 og 2, og frekvensafgift, jf. § 50, og

  • 4) kvartalsopdeling af betaling af frekvensafgift, jf. § 50.

Stk. 2 Energistyrelsen og andre offentlige myndigheder og private, der efter § 45, stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, opkræver gebyrer, som er fastsat i medfør af stk. 1.

Kapitel 13

Sanktions- og straffebestemmelser

§52 Energistyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det i henhold til tilladelsens vilkår påhviler tilladelsesindehaveren at foretage.

Stk. 2 Energistyrelsen kan pålægge enhver, der efter §§ 39 og 40 har pligt til at give Energistyrelsen oplysninger, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge afgivelsen af oplysningerne.

Stk. 3 Undlader en tilladelsesindehaver at efterkomme et påbud udstedt af Energistyrelsen i medfør af § 43, kan Energistyrelsen pålægge tilladelsesindehaveren tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf.

§53 Teleklagenævnet kan pålægge tilladelsesindehavere tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge påbud.

§54 Med bøde straffes den, der

Stk. 2 I regler udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4 Ved udmåling af straf for manglende efterkommelse af påbud udstedt i medfør af § 43, jf. stk. 1, nr. 3, skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de almindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforelæg.

Kapitel 14

Ikrafttræden m.v.

§55 Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

§56 (Udelades)

§57 (Udelades)

§58 Tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i § 57, stk. 1, eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.

Stk. 2 Mobiltilladelser udstedt i medfør af lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation bortfalder, hvis de frekvenstilladelser, der er knyttet til mobiltilladelserne udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, ikke længere er i kraft.

Stk. 3 Denne lov og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4 Tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud gennemført i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, løber uden ansøgning videre i perioder fastsat i forbindelse med den enkelte auktion eller offentlige udbud.

Stk. 5 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, eller lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 6 Energistyrelsen kan fastsætte regler om varigheden for tilladelser udstedt før den 1. juli 1997, som ikke allerede har en fastsat varighed.

§60 (Udelades)

§61 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

profile photo
Profilside