14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Næringsloven

Lov om næring

Denne konsoliderede version af næringsloven bygger på lov nr. 595 af 14. June 2011, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Næringsloven

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 24/05/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 5 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

§1 Loven gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved detailsalg af varer og for retten til at anvende betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af et håndværksfag.

§1a Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4 Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§1b Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

§2 Næringsdrivende med detailsalg af varer skal have et opslag med virksomhedens cvr-nummer og indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis en næringsdrivende ikke har et cvr-nummer, skal alene indehaverens navn og adresse fremgå af opslaget.

Stk. 2 Den næringsdrivende skal på forlangende udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog udleveres til kunden.

Stk. 3 Ved salg på markeder, udstillinger og messer skal arrangøren senest ved starten af markedet, udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne, adresser og cvr-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et cvr-nummer, skal alene deltagerens navn og adresse fremgå af listen.

§3 Tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand m.v. samt chokolade- og sukkervarer må kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder. Dette gælder dog ikke ved salg af disse varer i forbindelse med afholdelse af markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel og lign.

Stk. 2 Stk. 1, 1. pkt., gælder ligeledes for detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek.

§4 Fra mobile udsalgssteder må der ikke i bymidter og bydelscentre ske salg af udvalgsvarer, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter.

§5 Mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal senest 2 dage før påbegyndelsen registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i § 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. Bekendtgørelse om registrering af mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer i henhold til § 5 i lov om næring

§6 SKAT fører tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår detailsalg af varer.

Stk. 2 Indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, skal yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk. 1.

§7 SKAT kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter § 6.

§8 Personer, der har bestået svendeprøve i et håndværksfag i henhold til lovgivningen om lærlingeforhold eller anden godkendt prøve i faget, har ret til at anvende betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af det håndværksfag, hvori prøven er bestået.

Stk. 2 Betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af et håndværksfag må kun anvendes af personer, som har ret hertil efter stk. 1.

§9 Overtrædelse af § 2, § 3, § 4, § 5, stk. 1, og § 8 straffes med bøde.

Stk. 2 Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af § 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1, stige til fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§10 Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2 Næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, ophæves.

§11 (Udeladt af Redaktionen).

§12 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside