14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Markedsføringsloven GAMMEL  - denne lov blev ophævet den 1. juli 2017, men er stadig relevant i nogle tilfælde § 27

Lov om markedsføring paragraf 27

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af markedsføringsloven gammel og bygger på lov nr. 1216 af 25. september 2013. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§27 Retsforfølgning mv.
Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 20. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud efter § 20, stk. 1, og på begæring anlægge sag om erstatning og vederlag.

•••

Stk. 2 Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling.

•••

Stk. 3 Et påbud kan af den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.

•••

Stk. 4 Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan fortsætte den handling, påbuddet angår.

•••

Stk. 5 Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.

•••

Stk. 6 Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsmanden, såfremt denne begærer dette.

•••
profile photo
Profilside