14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Markedsføringsloven GAMMEL  - denne lov blev ophævet den 1. juli 2017, men er stadig relevant i nogle tilfælde § 19

Lov om markedsføring paragraf 19

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af markedsføringsloven gammel og bygger på lov nr. 1216 af 25. september 2013. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§19 Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger
Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

•••

Stk. 2 Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.

•••

Stk. 3 Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.

•••

Stk. 4 Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.

•••

Stk. 5 Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.

•••
profile photo
Profilside