14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke

Den konsoliderede version af denne lov bygger på lov nr. 53 af 31. januar 2001, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/01/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 Eksportfremmebevillingsudvalget
I tilknytning til etableringen af Danmarks Eksportråd inden for rammerne af udenrigstjenesten nedsætter handels- og udviklingsministeren et eksportfremmebevillingsudvalg til behandling af ansøgninger til Danmarks Eksportråd om medfinansiering til danske virksomheder og enkeltpersoner m.v.

§2 Sammensætning af bevillingsudvalget
Bevillingsudvalget sammensættes af 1 formand og 3 medlemmer. Bevillingsudvalgets formand og medlemmer udpeges af handels- og udviklingsministeren.

§3 Bevillingsudvalgets opgaver
Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i større sager og i konkrete sager, der indeholder principielle spørgsmål om tilskud fra Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling til medfinansiering af eksportfremmende foranstaltninger til danske virksomheder og enkeltpersoner m.v.

Stk. 2 Handels- og udviklingsministeren fastsætter en forretningsorden for bevillingsudvalgets virke.

§4 Handels- og udviklingsministeren kan tildele bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver.

Stk. 2 Bevillingsudvalget træffer afgørelse vedrørende klage over afgørelser, der er truffet af Danmarks Eksportråd.

Stk. 3 Bevillingsudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§5 Danmarks Eksportråd
Danmarks Eksportråd træffer afgørelse i sager om tilskud fra Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling til medfinansiering af eksportfremmende foranstaltninger til danske virksomheder og enkeltpersoner m.v., som ikke henhører under bevillingsudvalget, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Stk. 2 Danmarks Eksportråd varetager sekretariatsforretningerne i forbindelse med den virksomhed, der udøves af bevillingsudvalget.

§6 Øvrige bestemmelser
Udenrigsministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer af erhvervsvirksomheder der kan deltage i særlige eksportfremmeprogrammer.

§7 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§8 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2 Ansøgninger, der er indsendt til Danmarks Eksportråd inden lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

§9 Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse dele af riget med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

profile photo
Profilside