14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder

Den konsoliderede version af denne lov bygger på lovbekendtgørelse nr. 84 af 03. February 2000, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/05/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

  • 1) medfører eller kan tjene til bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxidemissioner og øvrige drivhusgasser samt svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

  • 2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

Stk. 2 Ved afgørelser om tilskud kan inddrages andre miljøhensyn, herunder reduktioner i kvælstofoxidemissioner, ressourcebesparelser samt arbejdsmiljømæssige hensyn.

§2 Tilskud kan ydes til

  • 1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

  • 2) udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive,

  • 3) forprojekter, energibevidst projektering og energiledelse,

  • 4) gennemførelse af energisyn samt anden energirådgivning,

  • 5) ansættelse af interne energimedarbejdere,

  • 6) udredningsaktiviteter, herunder kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

  • 7) udviklingsprojekter,

  • 8) informationsaktiviteter, kampagner og erfaringsudvekslingsgrupper,

  • 9) uddannelse vedrørende energieffektivisering og lignende.

Stk. 2 Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg eller iværksætter og afholder udgifterne ved de energibesparende aktiviteter.

Stk. 3 Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 5, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, grupper af momsregistrerede erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer.

Stk. 4 Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 6-9, kan ydes til virksomheder, grupper af virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, forsyningsvirksomheder, offentlige institutioner, forsknings- og undervisningsinstitutter eller lignende.

Stk. 5 Med momsregistrerede erhvervsvirksomheder som nævnt i stk. 2 og 3 forstås udelukkende virksomheder, der kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder. Der skelnes ikke mellem privat og offentligt ejet virksomhed.

Stk. 6 Der ydes kun tilskud til landplaceret virksomhed. Tilskud ydes ikke vedrørende transportmidler.

Stk. 7 Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at forsyningsvirksomheder, som driver produktion eller handel med energi, kan opnå tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-5.

§3 . Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand m.v. Hvis investeringen foretages af små og mellemstore virksomheder, kan der ydes yderligere 10 procentpoint i tilskud. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen af tilskud til de øvrige i § 2, stk. 1, nævnte foranstaltninger og aktiviteter. De tilskudsberettigede udgifter opgøres med fradrag af merværdiafgift. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at udgifter opgøres inklusive merværdiafgift.

Stk. 2 Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om minimums- og maksimumsgrænser for tilskudsudbetaling.

Stk. 3 Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udbetaling af tilskud er betinget af, at de omfattede foranstaltninger og aktiviteter udføres eller leveres af virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven).

Stk. 4 Tilskud kan ikke ydes til foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning, medmindre Energistyrelsen særligt tillader dette.

Stk. 5 Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som virksomheden er forpligtet til at gennemføre. Der kan dog ydes tilskud til projekter, der skal gennemføres som led i opfyldelse af aftale om energieffektivisering i henhold til lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

§4 Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte aktiviteter indsendes til Energistyrelsen.

Stk. 2 På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning ændre det meddelte tilsagn.

Stk. 3 Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.

Stk. 4 Det er en betingelse for ydelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, at ansøgeren ikke inden modtagelse af skriftligt tilsagn om tilskud har indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede formål. Det er endvidere en betingelse, at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er indsendt til Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist. Miljø- og energiministeren kan dog fastsætte nærmere bestemmelser om, at arbejder, der er en forudsætning for ansøgningens udfærdigelse, kan udføres, før skriftligt tilsagn foreligger.

Stk. 5 Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for ydelse af tilsagn og udbetaling af tilskud og for Energistyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes.

Stk. 6 Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 7 Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilsagnsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af de støttede foranstaltninger samt af andre vilkår.

Stk. 8 Op til 20 pct. af tilskuddet kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

§5 Energistyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§6 Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder, afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om tilskudsgrundlaget, rentabilitetskrav, energisyn samt andre vilkår for tilskud, tilskudsberettigelse, herunder afgrænsning af branchetilhørsforhold, tilskuddets størrelse og beregning, meddelelse og ændring af tilsagn, udbetaling af tilskud, tidsfrister efter § 4, stk. 4, bortfald af tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, revision og regnskabsmæssig kontrol m.v.

Stk. 2 Miljø- og energiministeren kan stille krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengeinstitut.

Stk. 3 Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ydelse af tilskud til projekter efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan betinges af, at virksomheden har fået foretaget energisyn.

Stk. 4 Miljø- og energiministeren kan bestemme, at Energistyrelsens beføjelser til at træffe afgørelser efter § 4 helt eller delvis kan henlægges til andre. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§7 Miljø- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Stk. 2 Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier, branchepuljer m.v. Energistyrelsen kan endvidere afgrænse specielle indsatsområder i bestemte perioder.

Stk. 3 Der kan gives tilsagn om tilskud ud over finansåret.

§8 Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud eller undlader at afgive oplysning efter § 4, stk. 5, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3 I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§9 Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

§10 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside