14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om nordisk vidnepligt

Denne konsoliderede version af lov om nordisk vidnepligt bygger på lov nr. 182 af 07. May 1975, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om nordisk vidnepligt

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/07/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 De almindelige domstole, jfr. retsplejelovens § 1, stk. 1, og boligretterne kan indkalde personer, som er fyldt 18 år, og som er bosat og opholder sig i Finland, Island, Norge eller Sverige, til at afgive forklaring for retten som vidne.

Stk. 2 Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder anvendelse, medmindre andet følger af §§ 2-8.

§2 Indkaldelse kan kun ske, hvis vidneforklaringen må antages at kunne få væsentlig betydning for sagens udfald og det er af væsentlig betydning, at forklaringen afgives her i landet.

Stk. 2 Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der tages hensyn til sagens betydning, og om indkaldelse vil medføre væsentlige ulemper for vidnet.

Stk. 3 Indkaldelse for anden ret end den dømmende kan kun undtagelsesvis ske.

§3 Indkaldelse til at møde som vidne udstedes af retten.

Stk. 2 Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, hvilket varsel der tilkommer vidnet, og om de tvangsmidler, der kan anvendes i tilfælde af udeblivelse. Varslet fastsættes af retten.

§4 I borgerlige sager kan retten i overensstemmelse med retsplejelovens § 299 pålægge vidnet at medbringe og forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet vidnets rådighed.

Stk. 2 I straffesager kan retten pålægge vidner, herunder forurettede i straffesager, at medbringe og forevise eller udlevere dokumenter af den i retsplejelovens § 745 nævnte art, som er undergivet vidnets rådighed. Bestemmelse om fremlæggelse af et dokument træffes så vidt muligt efter, at vidnet har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3 Undlader vidnet uden lovlig grund at medbringe dokumenter, kan kun anvendes de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.

Stk. 4 Reglen i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§5 Vidneforklaring må ikke afkræves en person, såfremt dette ville være i strid med reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 eller tilsvarende regler i det land, hvori vidnet er bosat.

Stk. 2 Forurettede i straffesager indkaldes og afhøres efter reglerne i denne lov. Er de forurettede bosat i Finland eller Sverige, kan tvangsmidler mod dem dog ikke anvendes, såfremt de i retten nægter at afgive forklaring, og de kan ikke straffes for falsk forklaring.

§6 Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, kan retten, så længe vidnet ikke befinder sig her i landet, kun anvende de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.

§7 Den, der møder som vidne efter reglerne i denne lov, må under sit ophold her i landet i anledning af vidneindkaldelsen ikke drages til ansvar for en strafbar handling, der er begået før indrejsen her i lander, eller udleveres til et tredjeland i dette øjemed. Dette gælder dog ikke, hvis vidnet i et retsmøde meddeler samtykke til strafforfølgning, straffuldbyrdelse eller udlevering, eller hvis vidnet har opholdt sig 15 dage her i landet efter vidneforklaringens afgivelse, uanset at vidnet frit kunne forlade landet.

§8 Domstolsstyrelsen fastsætter regler om godtgørelse til vidner m.v., der indkaldes efter reglerne i denne lov.

Stk. 2 De ydelser, som vidnet har krav på til dækning af rejse- og opholdsudgifter, eller et passende forskud herpå, skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsens forkyndelse. Ydelserne udbetales forskudsvis af det offentlige.

§9 Bestemmelserne i §§ 1-7 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til parter i faderskabssager og med hensyn til parter i i ægteskabssager, såfremt retten finder afhøring af disse påkrævet for at kunne afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.

Stk. 2 Retten kan bestemme, at der skal ydes parter godtgørelse efter reglerne i § 8.

§10 Bestemmelserne i §§ 4, 5 og 7 finder tillige anvendelse over for personer, der møder som vidne eller som part i de i § 9 nævnte sager uden at være indkaldt efter reglerne i denne lov.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finald, Island, Norge eller Sverige.

§11 Personer, som er fyldt 18 år, og som er bosat her i landet og opholder sig her eller i Finland, Island, Norge eller Sverige, har pligt til at afgive forklaring for retten i Finland, Island, Norge eller Sverige i overensstemmelse med de tilsvarende regler, der gælder herom i vedkommende land. Det samme gælder personer, der opholder sig her i landet, og som har bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§12 Afgørelser, der er truffet af en domstol i Finland, Island; Norge eller Sverige, hvorefter en person, der efter de pågældende landes love om nordisk vidnepligt er dømt til at betale erstatning på grund af udeblivelse eller anden forsømmelse, skal efter begæring fuldbyrdes her i Landet.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§13 Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.

§14 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

profile photo
Profilside