14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Net- og informationssikkerhedsloven § 5

Lov om net- og informationssikkerhed (Net- og informationssikkerhedsloven) paragraf 5

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af net- og informationssikkerhedsloven og bygger på lov nr. 1567 af 15. December 2015. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§5 Center for Cybersikkerhed fastsætter regler om, at udbydere skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at sikre elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer. Bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab i net og tjenester

•••

Stk. 2 For erhvervsmæssige udbydere af offentligt tilgængelige net og tjenester kan det i regler efter stk. 1 endvidere fastsættes, at udbyderne med henblik på at sikre elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer skal Bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab i net og tjenester

  • 1) udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret og ledelsesforankret risikostyringsproces og

  • 2) planlægge og deltage i øvelsesaktiviteter.

•••

Stk. 3 Center for Cybersikkerhed koordinerer og prioriterer beredskabsaktørernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer. Center for Cybersikkerhed kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige udbydere skal sikre, at de foretagne prioriteringer gennemføres i net og tjenester. Bekendtgørelse om beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation i beredskabssituationer mv.

•••

Stk. 4 I beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer kan Center for Cybersikkerhed påbyde erhvervsmæssige udbydere uden unødigt ophold at iværksætte nærmere angivne sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af en hændelse eller trussel, der i betydeligt omfang påvirker eller kan påvirke udbuddet af net eller tjenester negativt.

•••
profile photo
Profilside