14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Den konsoliderede version af denne lov bygger på lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juni 2012, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Kapitel 1

Stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken

§1 Personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.

Stk. 2 Personer, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet, bliver medlem af folkekirken ved at slutte sig til en menighed i folkekirken.

Stk. 3 Personer, der er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver medlem af folkekirken ved at tage ophold her i landet, medmindre de anmelder at ville stå uden for folkekirken.

Stk. 4 Andre personer, der er døbt med den kristne dåb, bliver medlem af folkekirken ved at optages i folkekirken eller for mindreåriges vedkommende ved at opdrages i folkekirkens tro.

§2 Et medlem af folkekirken kan bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse.

Stk. 2 Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.

§3 For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter § 1, stk. 2-4, og § 2 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.

§4 Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om optagelse i og udtræden af folkekirken.

Kapitel 2

Tilhørsforholdet til folkekirkens menigheder

§5 Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.

Kapitel 3

Medlemmers ret til kirkelig betjening

§6 Ethvert medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hører, jf. § 5. Sognebåndsløsere betjenes dog af den præst, til hvem der er løst sognebånd.

Stk. 2 Et medlem, der ikke har bopæl her i landet, har ret til kirkelig betjening af præsten for den menighed, hvortil medlemmet senest har hørt.

§7 Et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Særlig tilknytning foreligger blandt andet, hvis medlemmet

  • 1) tidligere har haft bopæl i sognet,

  • 2) har nære pårørende, der bor i sognet, eller

  • 3) for så vidt angår begravelse eller bisættelse har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Stk. 2 Ministeren for ligestilling og kirke kan fastsætte nærmere regler om ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke.

Stk. 3 Præstens afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§7a En præst kan undlade at vie to personer af samme køn.

Stk. 2 En præst kan udlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn.

§8 Præsterne i et pastorat kan med menighedsrådenes tilslutning dele pastoratet i områder, således at hver præst betjener sit område.

Stk. 2 Menighedens medlemmer har dog uanset områdedelingen ret til kirkelig betjening af enhver af pastoratets præster.

§9 Fremsætter menighedsrådet eller en af præsterne ønske derom, eller anser biskoppen det for påkrævet, kan biskoppen efter forhandling med menighedsrådet og præsterne fastsætte regler om præsternes betjening af menigheden eller menighederne, herunder om opdeling af pastoratet i områder, og om præsternes adgang til brug af kirken eller kirkerne. Sådanne regler skal altid fastsættes, når pastoratet opdeles i områder.

Stk. 2 Biskoppens afgørelser efter stk. 1 kan af de berørte menighedsråd og præster påklages til ministeren for ligestilling og kirke.

Kapitel 4

Sognebåndsløsning

§10 Et medlem af folkekirken kan ved sognebåndsløsning slutte sig til sognepræsten for en anden menighed end den, hvortil medlemmet hører, forudsat sognepræsten er medlem af et menighedsråd. En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til denne findes at burde vige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed.

Stk. 2 En præsts afslag efter stk. 1 kan af medlemmet påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

§11 Sognebåndsløsning ophører ved sognebåndsløserens anmeldelse herom.

Stk. 2 En præst, til hvem sognebånd er løst, kan opsige sognebåndsløsningen, såfremt der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde præstens forpligtelser over for den pågældende. Opsigelse skal ske skriftligt med 6 måneders varsel. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen. Klage til biskoppen senest 4 uger efter modtagelsen af opsigelsen har opsættende virkning. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Stk. 3 Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, til hvem sognebånd er løst, forflyttes, dør eller afskediges. Sognebåndsløseren kan dog udsætte ophørstidspunktet, indtil en ny præst er ansat.

§12 For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§ 10-11 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.

§13 Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§14 Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Samtidig ophæves:

  • 1) Lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 7. december 1987, og

  • 2) lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 7. december 1987.

Stk. 2 I lov nr. 218 af 23. april 1986 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. foretages følgende ændringer:

  • 1. I § 5, stk. 2, ændres »§ 22« til: »§ 9 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning«.

  • 2. Kapitel 3 ophæves.

§15 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

profile photo
Profilside