14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om kontantydelse

Denne konsoliderede version af lov om kontantydelse bygger på lov nr. 174 af 24. februar 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kontantydelse

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/01/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 Målgruppe og periode med ret til kontantydelse
En person, som fra den 5. januar 2015 har opbrugt den samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til kontantydelse efter denne lov, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i øvrigt opfylder betingelserne i denne lov.

Stk. 2 Det er en betingelse for at modtage kontantydelse, jf. stk. 1, at personen ikke samtidig er omfattet af en anden ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning eller modtager førtids- eller folkepension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Personer, der på ansøgningstidspunktet alene har ret til delvis uddannelses- eller kontanthjælp, er omfattet af stk. 1, medmindre den delvise uddannelses- eller kontanthjælp skyldes en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3 Retten efter stk. 1 indtræder på det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.

§2 En person, der er omfattet af § 1, har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode, der udgør:

Stk. 2 Længden af den samlede periode efter stk. 1 opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeret forstås forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3 Perioden med ret til kontantydelse beregnes på baggrund af den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 1, fratrukket perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og arbejdsløshedsdagpenge udbetalt for perioder efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioden opgøres i uger og løber fra tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 4 For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 2 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.

Stk. 5 Den samlede periode med kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge efter stk. 1 og perioder, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forud for den 1. juli 2010, kan højst udgøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet.

Stk. 6 Perioden med ret til kontantydelse efter stk. 3 kan forlænges med op til 13 uger som følge af perioder med arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt. Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, beregnes timetallet ud fra indtægten fra arbejdet divideret med en omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Beskæftigelsen skal ligge efter det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, jf. § 1, stk. 3. Det er ikke et krav, at der er anmodet om kontantydelse efter § 3. Opgørelsen skal foretages pr. udbetalingsperiode, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 7 Arbejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om den pågældende persons samlede forudgående forbrug af perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v. Til brug for opgørelsen efter stk. 3 skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens opgørelse efter 1. pkt. til grund.

§3 Kontantydelse
Henvender en person, som er omfattet af § 1, sig til jobcenteret og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen fra dette tidspunkt ret til kontantydelse.

Stk. 2 Retter en person henvendelse til jobcenteret om, at personen på ny ønsker tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til kontantydelse fra det tidspunkt, hvor det igangværende tilbud er afsluttet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud.

Stk. 3 Jobcenteret har pligt til ved afgivelse af tilbud efter ordningen at vejlede en person om tidspunktet for ophør af tilbud m.v. og om, at personen alene er berettiget til kontantydelse, hvis personen retter henvendelse til kommunen om nyt tilbud, jf. stk. 1 og 2. Det er en betingelse for at standse kontantydelsen, at kommunen har opfyldt pligten til at vejlede personen.

Stk. 4 En person har ret til kontantydelse uden hensyn til egen formue og en ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold.

§4 Kontantydelsen for personer, som er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

  • 1) 14.416 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

  • 2) 10.849 kr. for andre personer.

Stk. 2 Kontantydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.

§5 Kontantydelsen til personer under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

  • 1) 13.779 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4,

  • 2) 9.640 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

  • 3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

  • 4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

  • 5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

  • 6) 6.992 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

  • 7) 3.374 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

  • 8) 6.992 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

  • 9) 3.374 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2 En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).

Stk. 3 Kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.

Stk. 4 For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 5 Kommunen yder et barselstillæg til personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. dog stk. 7.

Stk. 6 Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

  • 1) 637 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1,

  • 2) 4.776 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2,

  • 3) 3.857 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, og

  • 4) 7.475 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7.

Stk. 7 Personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til kontantydelsen.

§6 Kontantydelsen til personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

  • 1) 11.888 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4,

  • 2) 8.319 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

  • 3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

  • 4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

  • 5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

  • 6) 5.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

  • 7) 2.562 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

  • 8) 5.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

  • 9) 2.562 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2 En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse, barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).

Stk. 3 Kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.

Stk. 4 For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 5 Kommunen yder et barselstillæg til personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. dog stk. 7.

Stk. 6 Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på

  • 1) 2.528 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 1,

  • 2) 6.097 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 2,

  • 3) 4.904 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 6,

  • 4) 8.287 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 7,

  • 5) 1.047 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 8, og

  • 6) 812 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 9.

Stk. 7 Personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1, nr. 3-5, kan ikke modtage et barselstillæg til kontantydelsen.

§7 Personer, der modtager kontantydelse, bevarer retten til ydelsen under barsel eller sygdom.

Stk. 2 Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager kontantydelse. § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse i forhold til personer, som modtager kontantydelse.

Stk. 3 § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse således, at kommunen udbetaler kontantydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om ret til ekstra børnetilskud. Udbetaling af kontantydelse sker med forbehold for tilbagebetaling. Tilbagebetaling af ydelsen sker på baggrund af regler fastsat i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 4 § 96 a i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for modtagere af kontantydelse, således at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark kan fradrage et beløb til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis efter § 11 i lov om børnebidrag og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

§8 Fradrag for indtægter m.v.
Har personen, der modtager kontantydelse, indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2 og 3 og § 9.

Stk. 2 Har ydelsesmodtageren arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ses der ved beregningen af ydelsen efter §§ 4-6 bort fra 25,38 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3 Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i kontantydelsen, når ferien afholdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

§9 Der foretages ikke fradrag i kontantydelsen efter § 8 for:

  • 1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb og bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

  • 2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  • 3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

  • 4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

  • Servicelovens § 38 er ophævet, så vi har ikke lavet referencen hertil.

    5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

  • 6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Har indlæggelsen varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

  • 7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde. Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

  • 8) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af kontantydelse samtidig selv er bosiddende i.

  • 9) Godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.

Stk. 2 Der foretages endvidere ikke fradrag i kontantydelsen efter § 8 for erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

  • 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

  • 2) lov om erstatningsansvar,

  • 3) lov om arbejdsskadesikring eller

  • 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§10 Pligter
Det er en betingelse for at modtage kontantydelse, at personen i hele perioden med kontantydelse står til rådighed for arbejde, herunder henvist arbejde, og aktivt søger at udnytte sin ret til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at opnå beskæftigelse, jf. dog § 11.

Stk. 2 Det er endvidere en betingelse for at modtage kontantydelse, at personen

Stk. 3 I perioder, hvor en person er omfattet af reglen om mindre intensiv indsats, jf. § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personen ikke omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler eller pligten til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4 Personen skal for at modtage kontantydelse have bopæl og ophold i Danmark. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til ydelsen under ophold i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 5 Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde tillade, at kontantydelsen bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

  • 1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

  • 2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

  • 3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold.

Stk. 6 Det er en betingelse for at bevare retten til kontantydelse under ophold i udlandet, jf. stk. 5, at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde betingelserne for ret til ydelsen, herunder at den pågældende kan deltage i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne, som en person skal opfylde, for at personen kan anses for at stå til rådighed for arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for ophold i et andet EU-/EØS-land efter stk. 4, når personen, der modtager kontantydelse, er givet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§11 Rimelige grunde til ikke at stå til rådighed
Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejde, herunder henvist arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis

  • 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

  • 2) personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

  • 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

  • 4) personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

  • 5) personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

  • 6) personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

  • 7) personen aftjener værnepligt,

  • 8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

  • 9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

§12 Fradrag i kontantydelse
Udebliver en person uden rimelig grund fra en samtale i jobcenteret, som personen indkaldes til, jf. § 10, stk. 2, nr. 3, og § 75 ø i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i kontantydelse for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

§13 Undlader en person, der modtager kontantydelse, at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 9, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har personen undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 10, stk. 2, nr. 10, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2 Undlader en person, der modtager kontantydelse, at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, og er den pågældende som følge heraf blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf, foretager kommunen fradrag i kontantydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

§14 Udebliver en person uden rimelig grund fra et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen foretage fradrag i kontantydelsen. Dette gælder også, hvis personen uden rimelig grund ikke deltager aktivt i tilbuddet.

Stk. 2 Fradraget i kontantydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3 Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83, jf. § 75 æ, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§15 Nedsættelse af kontantydelse
Kontantydelsen nedsættes efter stk. 2, hvis en person, der modtager kontantydelse,

  • 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

  • 2) uden rimelig grund afviser arbejde,

  • 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 10, stk. 2, nr. 4,

  • 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 10, stk. 2, nr. 1,

  • 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 10, stk. 2, nr. 5,

  • 6) uden rimelig grund undlader at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 10, stk. 2, nr. 7, eller

  • 7) uden rimelig grund undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet i henhold til aftale indgået med jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 8.

Stk. 2 Kontantydelsen til personer, som er omfattet af stk. 1, nedsættes med tre gange dagssatsen, jf. § 17, stk. 3, pr. hændelse.

Stk. 3 Nedsættelsen i kontantydelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

Stk. 4 Hvis kontantydelsen til en person er nedsat efter § 8, nedsættes beløbet efter stk. 2 med samme andel.

§16 Ophør af kontantydelse ved manglende deltagelse i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kontantydelsen ophører, hvis en person uden rimelig grund

Stk. 2 Kontantydelse til personen ophører, indtil personen igen deltager aktivt i tilbuddet m.v., jf. stk. 1.

§17 Vejledning m.v.
Det er en betingelse for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af kontantydelse efter §§ 12-16, at kommunen skriftligt har informeret modtageren af kontantydelse om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund ikke møder til samtale, afslår arbejde, ikke deltager aktivt i tilbud m.v. Personen skal endvidere informeres om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til kontantydelsen. Informationen skal gives, samtidig med at personen henvender sig til jobcenteret om tilbud m.v. med kontantydelse, indkaldelsen til samtale, henvisningen til arbejde m.v.

Stk. 2 Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af kontantydelsen sker med virkning fra den dag, hvor personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter § 10, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i kontantydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 14 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 3 Fradrag efter §§ 12-14 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige kontantydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ydelse efter §§ 4-6 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3 og § 15, stk. 2.

§18 Udbetaling af kontantydelse, tilbagebetaling m.v.
Kontantydelse kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at benytte sig af retten til tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retter personen henvendelse til jobcenteret, når personen har afsluttet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udbetaler kommunen kontantydelse fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2 Kontantydelse udbetales som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.

§19 Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

Stk. 2 Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget kontantydelse, senere har fået udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag el.lign., der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ydelse.

Stk. 3 Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Stk. 4 Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

§20 Flytning mellem kommuner
Flytter en person, som har aftalt et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til en anden opholdskommune, har personen ret til at fortsætte forløbet med kontantydelse i den nye kommune. Udgifterne til kontantydelse afholdes af den nye opholdskommune.

§21 Indberetning og udveksling af data samt digital kommunikation
Kapitel 6 om det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet, kapitel 7 om dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger og kapitel 8 om kontrol i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse for data, der er omfattet af ordningen om kontantydelse efter denne lov.

§22 Kapitel 4 a om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af denne lov.

§23 Finansiering
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og opfølgning og til administration i øvrigt.

§24 Klageadgang
Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§25 Regulering m.v.
En gang årligt den 1. januar reguleres med en satsreguleringsprocent efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 2 og 3 de beløb, som er nævnt i:

Stk. 2 Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1 og 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 3.

Stk. 3 For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af de regulerede beløb.

§26 Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2.

Bestemmelserne er sat i kraft den 1. februar 2016, jf. BEK nr 80 af 27/01/2016.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 10, stk. 2, nr. 8-10, § 13 og § 15, stk. 1, nr. 7.

§§27-33 Ændringer i anden lovgivning
(Udeladt af Redaktionen)

§34 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside