14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

Den konsoliderede version af denne lov bygger på lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 18/01/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§1 Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med smågrise, avls- eller slagtesvin, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.

§2 Ved smågrise forstås grise fra fravænning, og indtil de er 10 uger gamle.

Stk. 2 Ved avls- og slagtesvin forstås svin, fra de er 10 uger gamle og indtil indsættelse i løbeafdeling eller indtil slagtning.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§3 I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

Stk. 2 I stier, der alene anvendes til smågrise, skal dog mindst 1/2 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

§4 I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur.

§5 Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

§5a Svin må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer.

§6 Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af smågrise, avls- og slagtesvin og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§7 Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

Kapitel 2 a

Påbud

§7a Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens § 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.

Stk. 2 Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret.

Stk. 3 Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.

Kapitel 2 b

Klageadgang

§7b Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

Stk. 2 Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Kapitel 2 c

Obligatorisk digital kommunikation

§7c Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§7d Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

§7e Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 3

Straf

§8 Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-5 a eller undlader at efterkomme et påbud efter § 7 a, stk. 1.

Stk. 2 I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§9 Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 § 5 træder i kraft den 15. maj 2003, og kravet skal være opfyldt for alle bedrifter fra denne dato.

Stk. 3 Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de i §§ 3 og 4 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli 2015.

§10 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside