14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om Forsyningstilsynet  - Loven er trådt i kraft den 1. juli 2018, på nær §§ 4, 6-7 og 12, jf. § 14, stk. 2. § 8 træder i kraft den 2. marts 2019, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 28/02 2019.

Denne konsoliderede version af lov om Forsyningstilsynet bygger på lov nr. 690 af 08. June 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Forsyningstilsynet

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 15/09/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§1 Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Stk. 2 Forsyningstilsynet skal tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse med henblik på

  • 1) at varetage administrationen af reguleringen og tilsynet med forsyningssektorerne effektivt i overensstemmelse med sektorlovgivningen,

  • 2) at analysere og overvåge forsyningssektorerne med henblik på at skabe gennemsigtighed i disse forsyningssektorer,

  • 3) at bidrage til, at reguleringen for forsyningssektorerne fremmer de målsætninger, som er fastlagt i sektorlovgivningen og giver stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne, og

  • 4) at skabe effektive integrerede markeder for forsyning i overensstemmelse med national lovgivning og EU-regulering.

Kapitel 2

Forsyningstilsynets organisering og uafhængighed

§2 Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren for en periode på 5 år, der kan forlænges én gang med yderligere 5 år.

Stk. 2 Forsyningstilsynet og Forsyningstilsynets direktør og personale er uafhængigt og kan ikke modtage eller søge instruktion fra andre.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte Forsyningstilsynets direktør, hvis denne ikke længere opfylder kravet om uafhængighed, jf. stk. 2, eller hvis denne groft har tilsidesat sine forpligtelser, herunder såvel ledelsesmæssige som tilsynsmæssige forpligtelser.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2.

Kapitel 3

Forsyningstilsynets opgaver

§3 Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet varetager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.

Stk. 2 Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

Stk. 3 Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civilretlige tvister.

§4 Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere forhold inden for forsyningssektorerne, herunder forhold på tværs af forsyningssektorerne.

Stk. 2 Forsyningstilsynet orienterer løbende og inden for rimelig tid energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold efter stk. 1 og forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anmode Forsyningstilsynet om oplysninger og analyser om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om forslag til brug for udviklingen af reguleringen, medmindre det er uforeneligt med § 2, stk. 2, eller tilsynets prioritering efter stk. 4.

Stk. 4 Forsyningstilsynet fastlægger prioriteringen og omfanget af opgaverne efter stk. 1-3.

Stk. 5 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågnings- og analyseopgaver efter stk. 1 og om offentliggørelse, jf. dog stk. 4.

§5 Forsyningstilsynet aflægger årligt rapporter om tilsynets virksomhed og varetagelsen af tilsynets opgaver til energi-, forsynings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Stk. 2 Forsyningstilsynet offentliggør rapporter, jf. stk. 1, på Forsyningstilsynets hjemmeside.

§6 Forsyningstilsynet skal udarbejde en arbejdsplan, som redegør for Forsyningstilsynets planlagte aktiviteter.

Stk. 2 Forsyningstilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf. stk. 1, på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Stk. 3 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1, herunder om planens indhold, frister og krav om forudgående høring.

§7 Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver med overvågning og analyser efter § 4, stk. 1, hos forsyningsvirksomheder og disses koncernforbundne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted mellem de nævnte virksomheder. Forsyningstilsynet kan endvidere anmode virksomhederne om at tilvejebringe nødvendige oplysninger.

Stk. 2 Sender forsyningsvirksomheder eller disses koncernforbundne virksomheder ikke de oplysninger, som Forsyningstilsynet anmoder om, inden for en rimelig frist, kan tilsynet påbyde virksomheden at sende oplysningerne inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3 Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om indhentelse af oplysninger efter stk. 1, herunder regler om indhold, frister og form.

Kapitel 4

Kontaktudvalg, samarbejde og deltagelse i europæiske samarbejder m.v.

§8 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan nedsætte et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i forsyningssektorerne, og som kan rådgive Forsyningstilsynet og energi-, forsynings- og klimaministeren.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalget, jf. stk. 1, herunder om kontaktudvalgets kompetence, møder og medlemmer.

§9 Forsyningstilsynet skal under hensyntagen til tilsynets uafhængighed samarbejde med andre myndigheder, forsyningsvirksomheder og relevante organisationer.

Stk. 2 Forsyningstilsynet kan uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative opgaver og lignende opgaver, der ikke berører Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktioner.

§10 Forsyningstilsynet deltager i det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Kapitel 5

Finansiering

§11 Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets etablering, drift og opgavevaretagelse efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf betales af de virksomheder, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 78, stk. 1, i lov om elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning, § 65, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og § 18, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Stk. 2 Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af udgifterne efter stk. 1.

Kapitel 6

egation og klage

§12 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en institution eller myndighed oprettet under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2 Energiklagenævnet behandler klager over påbud, jf. § 7, stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt virksomheden. Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om, at klage skal have opsættende virkning.

Stk. 3 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter stk. 2 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen efter stk. 2 er meddelt virksomheden.

Stk. 4 Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet i henhold til en bemyndigelse efter stk. 1 ikke skal kunne indbringes for energi-, forsynings- og klimaministeren.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§13 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 2.

Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår fastsat eller påbud udstedt i medfør af reglerne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§14 Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 4, 6-8 og 12. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3 Regler fastsat i medfør af § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.

§§15-21 (Udeladt).

§22 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside