14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere

Den konsoliderede version af denne lov bygger på lov nr. 547 af 30. maj 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/03/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og målgruppe

§1 Formålet med denne lov er at sikre, at de kommuner, som deltager i forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter, kan tilbyde borgere med særlige sociale problemer et personligt budget kombineret med social støtte. Et personligt budget skal understøtte realiseringen af borgerens egne ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.

§2 Loven finder anvendelse for de kommuner, der i perioden 2017-2019 deltager i forsøgsordningen med personlige, borgerstyrede budgetter, som indgår i »Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020«.

§3 Målgruppen for støtte i form af et personligt budget er borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen for eller modtager hjælp og støtte efter afsmit V i lov om social service, og som vurderes at kunne profitere af tilbuddet i forhold til at kunne opnå større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.

Kapitel 2

Forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter

§4 Kommunalbestyrelsen i de kommuner, der deltager i forsøget med personlige, borgerstyrede budgetter, kan træffe afgørelse om at tilbyde et personligt budget til borgere, som er omfattet af målgruppen, jf. § 3.

Stk. 2 Ved et personligt budget forstås en personlig trækningsret på op til 50.000 kr., som borgeren i samarbejde med kommunen kan råde over og anvende efter borgerens egne ønsker og målsætninger til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter, der skal understøtte borgerens selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet, i en periode på i alt 12 sammenhængende måneder.

Stk. 3 Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4 Flytter en borger, som modtager støtte i form af et personligt budget efter stk. 1, til en anden kommune inden periodens udløb, bortfalder borgerens adgang til støtte.

§5 Kommunen skal tilknytte borgeren en socialfaglig medarbejder, når der er truffet afgørelse om at tilbyde støtte i form af et personligt budget. I perioden, hvor borgeren modtager støtte i form af et personligt budget, skal den socialfaglige medarbejder støtte borgeren i at realisere egne ønsker og målsætninger, jf. § 1.

§6 Et personligt budget, og herunder den tilknyttede socialfaglige medarbejder, må ikke erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunen er forpligtet til at yde efter reglerne i lov om social service, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og anden relevant lovgivning.

Kapitel 3

Administration, skattefrihed m.v.

§7 Efter anmodning fra den tilknyttede medarbejder på vegne af en borger, der modtager støtte i form af et personligt budget, er kommunen forpligtet til at dække udgifter i form af træk på det personlige budget.

§8 Støtte i form af et personligt budget er skattefri.

Stk. 2 Støtte i form af et personligt budget medregnes ikke ved beregning af, om en person har ret til øvrige ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Stk. 3 Støtte i form af et personligt budget indgår ikke i beregning af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov om social service, og for udslusningsbolig efter lov om almene boliger, jf. § 163 a i lov om social service.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§9 Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Loven ophæves den 31. december 2019.

Stk. 3 Forsøg med personlige, borgerstyrede budgetter i henhold til loven skal være afsluttet den 31. december 2019.

§10 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside