14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om finansiel virksomhed § 20

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed og bygger på lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. April 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§20 Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

  • 1) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,

  • 2) grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer,

  • 3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

  • 4) selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,

  • 5) regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene,

  • 6) grundlaget for beregning af livsforsikringshensættelser såvel for den enkelte forsikringsaftale som for selskabet som helhed og

  • 7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

•••

Stk. 2 Selskaber, der ikke tegner direkte livsforsikring, skal ikke foretage anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed.

•••

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. Bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Bekendtgørelse om betaling af visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

•••
profile photo
Profilside