14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Lov om afgrænsning af søterritoriet

Denne konsoliderede version af lov om afgrænsning af søterritoriet bygger på lov nr. 200 af 07. April 1999, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgrænsning af søterritoriet

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/07/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

§1 Danmarks søterritorium udgøres af ydre og indre territorialt farvand.

§2 Det ydre territoriale farvand omfatter de områder af havet, som indadtil er begrænset af de i stk. 3 nævnte til enhver tid gældende basislinjer og udadtil er begrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m).

Stk. 2 Ydergrænsen for det ydre territoriale farvand kan i mangel af anden aftale i forhold til fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en afstand, der er mindre end 24 sømil, eller som grænser op til Danmark, ikke overskride den midtlinje, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på de basislinjer, hvorfra bredden af de to landes søterritorier måles, medmindre særlige omstændigheder nødvendiggør en anden linjeføring.

Stk. 3 Udenrigsministeren fastlægger og bekendtgør det ydre territorialfarvands ydergrænser samt de basislinjer, som i henhold til stk. 1 lægges til grund ved beregningen heraf.

Stk. 4 I farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan udenrigsministeren bestemme, at ydergrænsen for det ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra basislinjerne end 12 sømil.

§3 Det indre territoriale farvand omfatter de vandområder såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de i § 2, stk. 3, nævnte basislinjer.

§4 Den bestående ret for fremmede skibe til passage gennem de dele af det indre territoriale farvand i Lillebælt, Storebælt og Øresund, der normalt anvendes til sådan passage, opretholdes uændret.

§5 Loven træder i kraft den 1. maj 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Pligten til at anvende lods i medfør af lodslovens § 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, i den del af det ydre territoriale farvand, som før den 1. maj 1999 ikke var territorialt farvand, indtræder først den 1. januar 2001.

Stk. 3 Den 1. maj 1999 ophæves anordning nr. 437 af 21. december 1966 om afgrænsningen af søterritoriet.

§6 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2 For Grønlands vedkommende kan ydergrænsen for det ydre territoriale farvand fastlægges i en kortere afstand fra basislinjerne end 12 sømil.

profile photo
Profilside