14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Kvælstofafgiftsloven

Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Denne konsoliderede version af kvælstofafgiftsloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Kvælstofafgiftsloven

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/03/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 5 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

§1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats
Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i følgende kemiske og mineralske gødninger:

  • 1) Ammoniak henhørende under position 2814 i EU's kombinerede nomenklatur,

  • 2) kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834 i EU's kombinerede nomenklatur,

  • 3) ammoniumchlorid henhørende under position 2827 i EU's kombinerede nomenklatur, og

  • 4) gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EU's kombinerede nomenklatur.

Stk. 2 Der svares endvidere afgift af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.

Stk. 3 Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i stk. 1 og 2 nævnte gødninger. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

§2 Registrerede oplagshavere
Den, der med henblik på salg fremstiller varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, skal anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Andre virksomheder, der sælger varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, hvis virksomheden har et samlet årligt salg på 10.000 kg kvælstof eller derover, hvoraf mere end 50 pct. sælges til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, og til virksomheder omfattet af § 8.

Stk. 3 Der udstedes et bevis for registreringen til oplagshavere.

Stk. 4 Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

§3 Oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage varer omfattet af § 1 med henblik på videresalg.

§4 Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Afgiftsperioden er måneden.

§5 Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som det totale indhold af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2 Oplagshaveres forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Stk. 3 Det totale indhold af kvælstof i varer omfattet af § 1 opgøres som det indhold, der er deklareret af fabrikanten for hver enkelt type vare. Er det totale indhold af kvælstof i varen angivet i et interval, opgøres indholdet som den øvre grænse i intervallet.

Stk. 4 Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

§6 I mængden af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold opgjort efter § 5 fradrages varer, der

  • 1) leveres til en anden oplagshaver, jf. § 3,

  • 2) er fritaget for afgift efter §§ 7 og 8,

  • 3) leveres til udlandet,

  • 4) hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende og

  • 5) returneres til virksomheden, såfremt køberen får godtgjort varens pris inklusive afgiften.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

§7 Afgiftsfritagelse og -godtgørelse
Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres af oplagshavere eller fra udlandet, jf. § 19, til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 2 Der er afgiftsfrihed for UREA-produkter i henhold til DIN-norm DIN 70070 og lign.

Stk. 3 Oplagshavere kan kræve dokumentation for det i stk. 1 nævnte registreringsforhold.

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§8 Told- og skatteforvaltningen meddeler efter anmodning virksomheder bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra oplagshavere eller fra udlandet, når varerne udelukkende anvendes af virksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af varer omfattet af § 1 har et indhold af kvælstof på 2.000 kg eller derover.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsfriheden efter stk. 1.

§9 Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

§10 Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr. af de varer,

  • 1) der er omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 3,

  • 2) virksomheden har leveret til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og

  • 3) virksomheden har leveret til virksomheder, der i henhold til § 8 har opnået bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer.

Stk. 2 Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 19, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der bliver registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække senere end den 1. august i et år, godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i perioden fra den 1. august i det pågældende år og indtil den dato, hvor registreringen finder sted.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1-4.

§11 Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§12 Regnskabsbestemmelser
Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2 Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Stk. 3 Ved afsætning af afgiftsfri varer, jf. §§ 7 og 8, skal der udstedes faktura med oplysning om leverandørens og modtagerens adresse og den leverede mængde kvælstof. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

Stk. 4 Ved afsætning af afgiftsfri varer til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7, skal oplagshavere efter regler fastsat af told- og skatteforvaltningen på fakturaen tydeligt gøre opmærksom på bestemmelsen i § 25, herunder at virksomhedens ejer, forpagter eller lignende kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af bestemmelsen efter § 34.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse.

Stk. 6 Virksomheder omfattet af § 2, stk. 4, og § 19, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

§13 Afregning af afgiften
Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

§§14-15 (Ophævet).

§16 Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering som oplagshaver, indtil der er stillet sikkerhed.

§17 (Ophævet).

§18 Afgift af varer, der modtages fra udlandet
Af varer med et afgiftspligtigt indhold af kvælstof, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19 tilsvarende anvendelse.

§19 I andre tilfælde end de i § 18 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 3, 7 og 8. Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fra udlandet anmelde sig som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen, jf. dog §§ 7 og 8. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 3 For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. dog §§ 7 og 8 i denne lov.

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 5 Bestemmelserne i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6 Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 18, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

§20 Dækningsafgift
Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, og som er bestemt til eller anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel, betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Afgiften betales efter afgiftssatsen i § 1, stk. 3, på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele.

Stk. 5 Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.

Stk. 6 Bestemmelserne i §§ 7, 8, 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften.

§21 Varer, der medbringes fra udlandet
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

Stk. 2 Bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., finder tilsvarende anvendelse på andre erhvervsdrivende end de i stk. 1 nævnte, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

§22 Kontrolbestemmelser
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2 Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3 Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4 Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold til virksomheden.

Stk. 5 Leverandører af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold skal på begæring meddele offentlige myndigheder oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.

Stk. 7 Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.

Stk. 8 I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§23 Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 22. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§24 Andre bestemmelser
Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger varer omfattet af § 1 eller varer som nævnt i § 20, stk. 1, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som indholdet af kvælstof i den mængde af de i § 1 nævnte varer, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 20, stk. 1, nævnte varer finder § 20, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse. § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, og § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§25 En virksomhed, der i henhold til § 7 modtager afgiftsfri varer, skal straks give sine leverandører meddelelse, hvis virksomheden ophører med at være registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

§26 Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 En virksomhed, der er registreret efter denne lov, skal ikke svare afgift af varer, der er leveret uberigtiget til en virksomhed registreret som oplagshaver efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden

  • 1) har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang, jf. § 7, stk. 3,

  • 2) ikke senere har fået meddelelse om ophør af registreringsforholdet, jf. § 25, og

  • 3) har overholdt forskrifter fastsat i henhold til § 7, stk. 4.

Stk. 3 Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.

Stk. 4 Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales afgiften ikke rettidigt, finder §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. tilsvarende anvendelse.

§§27-29 (Ophævet).

§30 Afgift efter loven kan inddrives ved udpantning.

§31 (Ophævet).

§32 Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 19, stk. 1, nævnte registrerede varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

§33 Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§34 Straffebestemmelser
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

  • 2) overtræder § 2, stk. 1, § 12, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 5, § 22, stk. 2-5, § 24, 1. pkt., § 25 og § 36, stk. 3-6,

  • 3) undlader at efterkomme et i medfør af § 19, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,

  • 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 16 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller

  • 5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§35 Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

§36 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. august 1998. Bestemmelsen i stk. 3 træder dog i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2 Loven finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. august 1998 udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning, medbringes eller modtages fra udlandet.

Stk. 3 Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest den 15. juli 1998.

Stk. 4 Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer og af varer, som har et indhold af afgiftspligtige bestanddele, den 1. august 1998. Såfremt lagerbeholdningen af sidstnævnte varer har et samlet indhold af kvælstof på 1.000 kg eller derover, skal virksomhederne indsende opgørelsen over denne lagerbeholdning til told- og skatteforvaltningen senest den 15. august 1998. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 5 Andre virksomheder, der med henblik på videresalg den 1. august 1998 har et lager af afgiftspligtige varer med et samlet indhold af kvælstof på 1.000 kg eller derover, eller af varer, som har et samlet indhold af afgiftspligtige bestanddele på 1.000 kg eller derover, skal senest den 15. august 1998 til told- og skatteforvaltningen fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning den 1. august 1998. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 6 Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal give told- og skatteforvaltningen adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7 Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 4 nævnte lagerbeholdning af afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele i andre varer, til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8 Virksomheder, der er omfattet af stk. 5, skal senest den 31. august 1998 indbetale afgift af den i stk. 5 nævnte lagerbeholdning til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 9 Betales afgift efter stk. 7 eller 8 ikke rettidigt, finder lovens § 14, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§37 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside