14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kildeskattebekendtgørelsen Kapitel 10

Bekendtgørelse om kildeskat kapitel 10

Dette kapitel er fra den opdaterede og konsoliderede version af kildeskattebekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 499 af 27. March 2015. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

Kildeskattebekendtgørelsen

Kapitel 10

Henstand med formueskat for pensionister m.fl.

§36 Den skattepligtige skal inden 1 måned efter, at henstandsbeløbet forfalder, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, give meddelelse herom til SKAT. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen.

Stk. 2 Hvis den skattepligtige har flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med formueskat, og en af disse ejerboliger afhændes eller ophører med at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de pågældende ejendomme har været omfattet af en henstandsordning.

§37 Ved salg af ejerbolig og køb af ny bolig kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, indgives inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den nye ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende. Når den nye ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give meddelelse herom til SKAT.

Stk. 2 Den del af henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig, som ikke forlænges efter stk. 1, forfalder til betaling ved erhvervelsen af en ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den skattepligtige ved udløbet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist ikke har erhvervet en ny ejerbolig, forfalder henstandsbeløbet ved fristens udløb med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.

Stk. 3 Reglerne i stk. 1-2 kan også anvendes, såfremt den skattepligtige har erhvervet den nye ejerbolig inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den nye ejerbolig må dog tidligst være sket i det nærmeste foregående indkomstår før det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal dog indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato.

Stk. 4 Henstandsordninger vedrørende tidligere ejerboliger i fredede bygninger kan kun forlænges efter reglerne i stk. 1-3, såfremt ejeren ved afhændelsen er pensionist, jf. § 89 A i lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002.

profile photo
Profilside