14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Integrationsloven § 45

Lov om integration af udlændinge i Danmark paragraf 45

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af integrationsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. October 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§45 Udgifter efter denne lov til udlændinge afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes udgifterne efter denne lov af denne kommune.

•••

Stk. 2 Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2.

•••

Stk. 3 Staten yder i de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, et månedligt grundtilskud på 2.640 kr. for hver udlænding omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 16. I perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for hver flygtning og hver udlænding, som er familiesammenført med en flygtning, dog 3.960 kr. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.

•••

Stk. 4 Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, jf. § 16, stk. 3 og 4, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter §§ 23 a og 23 b samt mentorstøtte efter § 23 d. Rådighedsbeløbet opgøres til 36.053 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.

•••

I den gældende lovbekendtgørelse på Retsinformation, LBK 1127 af 11/10 2017, er ændringen af §45 stk. 5, blevet implementeret, selvom denne ændring først træder i kraft den 1. januar 2018, jf. §2, nr 6 i ændringslov nr. 705 af 8/6/2017, jf. § 4 stk. 2, i samme ændringslov.

Stk. 5 Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. § 24 f, og til støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g.

•••

Stk. 6 Kommunalbestyrelsens udgifter til løntilskud efter § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, refunderes efter reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

•••

Stk. 7 Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 7.866 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget flygtning, som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede flygtning fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 3 eller refusion for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 4 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt.

•••

Stk. 8 Staten yder for hver udlænding omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en kontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:

  • 1) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

  • 2) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

  • 3) 32.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i kontrakten, jf. § 19.

  • 4) 32.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 8, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

    • a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 8, og

    • b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i kontrakten, jf. § 19.

•••

Stk. 9 Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskbonus, jf. § 22.

•••

Stk. 10 Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele udlændinge- og integrationsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens indsats.

•••
profile photo
Profilside