14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner

Bekendtgørelse om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1142 af 05. December 2012, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner

I medfør af § 16, stk. 5, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Denne bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om afgivelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte oplysninger skal afgives til Erhvervsstyrelsen af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser), jf. dog stk. 3 og stk. 5.

Stk. 3 Der indberettes ikke om eksisterende antennepositioner til konkrete radiotjenester, der er undtaget fra kravet om offentliggørelse af placering af eksisterende antennepositioner og planlagt placering af antennepositioner samt fra kravet om indberetning af oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner, jf. bekendtgørelsens § 4.

Stk. 4 For så vidt angår indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, der er omfattet af § 16 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., men som er undtaget fra kravet om offentliggørelse af placering af eksisterende antennepositioner og planlagt placering af antennepositioner samt fra kravet om indberetning af oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner, jf. bekendtgørelsens § 4, skal disse dog indberette om fremtidige radiodækningsplaner.

Stk. 5 Uanset stk. 2 er indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner undtaget fra at indsende oplysninger til Erhvervsstyrelsen om placering af eksisterende antennepositioner eller radiodækningsplaner.

§2 Ved radiodækningsplaner forstås planer for fremtidig geografisk udvidelse af det område, som en tilladelsesindehavers radiotjeneste dækker.

Stk. 2 Ved søgeområder forstås de områder, inden for hvilke antennepositioner vil kunne placeres, så der ud fra tekniske estimater kan etableres bedst mulig dækning i de geografiske områder, som fremgår af de i stk. 1 nævnte radiodækningsplaner.

Stk. 3 Ved eksisterende antennepositioner forstås positioner, hvor en tilladelsesindehaver har etableret sendeudstyr, som anvendes i en tilladelsesindehavers radiotjeneste.

§3 De i § 1, stk. 2, nævnte tilladelsesindehavere skal til Erhvervsstyrelsen indsende oplysninger om radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem, jf. lovens § 16, stk. 1.

Stk. 2 Oplysninger, som nævnt i stk. 1, afgives som oplysninger om søgeområder og skal for hvert søgeområde omfatte:

  • 1) Navn på tilladelsesindehaver, der afgiver indberetningen.

  • 2) Tilladelsesindehaverens betegnelse for søgeområdet.

  • 3) Dato for forventet idriftsættelse.

  • 4) Positionsangivelse i form af geografiske koordinater samt, hvor det er muligt, nærmeste adresse, som angiver antennepositionens forventede placering.

  • 5) Den påtænkte radiotjeneste.

  • 6) For offentlige elektroniske kommunikationsnet angives tillige frekvensbånd.

  • 7) For radiodækningsplaner, der forventes at omfatte brug i frekvensbåndet 791-821 MHz, oplyses altid 800 i kolonnen frekvensbånd. Er den forventede idriftsættelse inden for tre måneder fra indberetningsdatoen, afgives også oplysning om estimeret antennehøjde i meter over terræn og den forventede maksimale anvendte sendeeffekt (EIRP, Effective Isotropically Radiated Power, ækvivalent isotropisk udstrålet effekt).

  • 8) En beskrivelse af søgeområdets geografiske udstrækning.

Stk. 3 Hvor oplysninger, som nævnt i stk. 2, ikke kendes af tilladelsesindehaveren, angives dette ved betegnelsen ”PS” eller en bindestreg.

§4 Samtidig med indsendelse af oplysninger efter § 3 skal de i § 1, stk. 2, nævnte tilladelsesindehavere indsende oplysninger om eventuelle reservationer på egne master, jf. lovens § 9, stk. 2.

Stk. 2 Oplysninger, som nævnt i stk. 1, skal for hver reservation omfatte:

  • 1) Tilladelsesindehaverens unikke betegnelse for egen reservation.

  • 2) Dato for forventet idriftsættelse.

  • 3) Positionsangivelse i form af geografiske koordinater for den omhandlende mast samt, hvor det er muligt, nærmeste adresse som angiver placeringen af den omhandlede mast.

  • 4) Den påtænkte radiotjeneste.

  • 5) For offentlige elektroniske kommunikationsnet angives tillige frekvensbånd.

§5 Samtidig med indsendelse af oplysninger efter §§ 3 og 4 skal de i § 1, stk. 2 nævnte tilladelsesindehavere afgive oplysninger om tilladelsesindehaverens eksisterende positioner, jf. dog § 1, stk. 3.

Stk. 2 Oplysninger, som nævnt i stk. 1, afgives som oplysninger om positioner og skal for hver position omfatte:

  • 1) Navn på tilladelsesindehaver, der afgiver indberetningen.

  • 2) Tilladelsesindehaverens unikke betegnelse for den pågældende position.

  • 3) Dato for idriftsættelse.

  • 4) Positionsangivelse, aflæst maksimalt en meter fra antennepositionens fysiske placering, i form af geografiske koordinater for antennepositionens placering, samt hvor det er muligt, nærmeste adresse som angiver antennepositionens placering.

  • 5) Den anvendte radiotjeneste.

  • 6) For offentlige elektroniske kommunikationsnet angives tillige frekvensbånd.

Stk. 3 Eksisterende positioner, der 30. juni 2011 var indberettet, men ikke var angivet med den under stk. 2, nr. 4, angivne nøjagtighed, skal senest ved indberetningen 1. juli 2016 indberettes med denne nøjagtighed.

Stk. 4 For eksisterende positioner til brug i frekvensbåndet 791-821 MHz oplyses altid 800 i kolonnen frekvensbånd. For denne brug afgives også oplysninger om antennehøjden i meter over terræn og den maksimale anvendte sendeeffekt (EIRP, Effective Isotropically Radiated Power, ækvivalent isotropisk udstrålet effekt).

§6 Indsendelse efter §§ 3-5 skal foretages kvartalsvis henholdsvis pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober, hvor oplysningerne skal være Erhvervsstyrelsen i hænde senest den 15. i den pågældende måned.

Stk. 2 Foretagne ændringer i tidligere indberettede radiodækningsplaner og indberetninger om eksisterende positioner kan oplyses til Erhvervsstyrelsen uden for de i stk. 1 nævnte terminer, jf. lovens § 16, stk. 4.

Stk. 3 Afgivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, skal ske som en opdateret, samlet oversigt.

Stk. 4 Afgivelse af oplysninger til Erhvervsstyrelsen skal ske ved at anvende følgende metode:
Oplysninger indberettes via Excel 2003 eller nyere version eller CSV (kommasepareret tekstfil) ved anvendelse af et af Erhvervsstyrelsen udarbejdet skema. Oplysningerne indberettes til en af Erhvervsstyrelsen nærmere angivet tjeneste på internettet. Oplysningerne, der skal indberettes, svarer til de i bilag 1 angivne oplysninger.

Stk. 5 Ved indberetning skal tilladelsesindehaver anvende en digital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til den til enhver tid gældende OCES-standard eller højere. Tilladelsesindehaver skal selv anskaffe og installere relevante klientcertifikater.

Stk. 6 Efter tilladelsesindehaver har indsendt data til den af Erhvervsstyrelsen angivne tjeneste på internettet, skal Erhvervsstyrelsen, såfremt de indsendte data er korrekt indberettet, sørge for, at oplysningerne frigives til offentliggørelse.

Stk. 7 Hvis de indsendte data ikke er korrekt indberettet, vil Erhvervsstyrelsen anmode den pågældende tilladelsesindehaver om at korrigere indberetningen med en frist på en uge fra den dato, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder herom.

Stk. 8 Oplysninger omfattet af § 1, stk. 4, indsendes direkte til Erhvervsstyrelsen i de i § 6, stk. 4, nævnte formater.

§7 Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2012.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 954 af 7. juli 2010 om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner ophæves.

profile photo
Profilside