Ring til os på 40 60 51 81 for oprettelse af abonnement,
eller opret dig selv på vores abonnement-side

Guide til Foxylex

Velkommen til denne guide, som giver en hurtig introduktion til de smarte funktioner på Foxylex.

Forsiden

På forsiden finder du mange af de grundlæggende informationer omkring hvad Foxylex kan. Her publicerer vi også de seneste afgørelser. Størstedelen af afgørelserne kommer fra Højesteret og Sø- og handelsretten. Vi har dog også nogle afgørelser fra Østre og Vestre landsret, og enkelte afgørelser fra byretterne.

Altid opdateret

Vi opdaterer vores love med ændringslove hver dag. Det vil sige at du hele tiden vil kunne finde lovene med de lovændringer som Folketinget vedtager. Du behøver derfor ikke at være nervøs for, om der er kommet senere ændringslove, siden den sidste lovbekendtgørelse.

Søgefeltet

På toppen af alle sider på Foxylex kan du altid finde søgefeltet, hvor du kan søge på love og meget mere. Du behøver kun indtaste begyndelsen af lovnavnet; så foreslår vi resten. Du skal ikke være bange for, at vi finder historiske love til dig; vi viser altid kun de gældende love. Under søgefeltet er der mulighed for at specificere din søgning yderligere ved at foretage en avanceret søgning.

Lovene

Alle love er konsolideret med alle de ændringslove, som er trådt i kraft. På den måde fungerer Foxylex som en slags lovbekendtgørelse, som udkommer dagligt. Du kan enten scrolle rundt i lovene, som du er vant til, eller skrive det paragrafnummer, som du vil se på, i feltet øverst til højre. Du kan selvfølgelig også navigere rundt via indholdsfortegnelsen.

§

Paragrafsider

Når du arbejder i dybden med en paragraf, er det en fordel at gå ind på paragraffens side, hvor du dels kan tilgå kommentarer og afgørelser, som vedrører paragraffen, og hvor du også kan se hvilke andre bestemmelser i samme lov eller andre love, som henviser til paragraffen.

Originale kommentarer

Lovkommentarer er traditionelt bygget op omkring en omskrevet version af lovenes forarbejder. Forarbejderne har altid været noget rod at finde frem, men det er de ikke længere. Vi har gjort arbejdet for dig. I Foxylex finder du de originale kommentarer fra forarbejderne til lige præcis de paragraffer, som du sidder og læser. Det er især de specifikke bemærkninger, som man benytter til lovfortolkning, og derfor har vi gjort det særligt let at finde disse. Men du kan også læse de almindelige bemærkninger og de øvrige forarbejder.

Afgørelser

Vi har fundet domme, kendelser og andre afgørelser, som henviser til bestemmelserne. Vores database med domme vokser med langt over 1.000 afgørelser om året, og er således den hurtigstvoksende database på markedet.

Egne noter

Du kan også skrive dine egne noter til bestemmelserne. Du kan så vælge, om noterne skal være helt private, skal deles med de grupper, du har oprettet, eller skal være tilgængelige for alle og enhver.

Referencer

Paragraffer i lovbestemmelser er fyldt med henvisninger til bestemmelser i samme lov og i anden lovgivning. Før var man nødsaget til at slå op på de forskellige bestemmelser der henvises til. Det har Foxylex nu også gjort nemmere for dig. Ud over at se de bestemmelser, der refereres til, kan du faktisk også se de bestemmelser, som de refererer til (henvisninger til henvisninger). Ved at klikke nederst i højre hjørne af referencen, kan du endvidere gå direkte til de paragraffer, der henvises til.

Backlinks

Hvis du vil undersøge, om der er modifikationer eller undtagelser til den paragraf, du læser, er det en fordel af checke, hvilke andre bestemmelser, der henviser til paragraffen. Det er muligt med Foxylex. Du kan både se backlinks fra samme lov og fra andre love. Det er også en god måde at se, om overtrædelse af paragraffen er strafbelagt, idet straffebestemmelserne jo ofte anføres andre steder i loven.

Bekendtgørelser

Vi har indsat links til bekendtgørelserne direkte i de bestemmelser i lovene, hvor de hjemles, så du ikke skal gætte, hvad bekendtgørelsen hedder og hvor den mon findes.

Profilsiden

Du kan logge ind i øverste højre hjørne af alle sider. Når du er logget ind, kan du se dit brugernavn. Klikker du på det, kan du tilgå profilsiden, hvor der er mulighed for at ændre indstillinger, hvilke oplysninger, der skal være synlige osv.

Du har også muligheden for at oprette en gruppe. En gruppe kan du bruge hvis du vil dele dine egne noter til lovene med kolleger eller studiekammerater.

Kontakt os

Vi håber at denne lille guide, var behjælpelig til forståelsen af hvad Foxylex kan tilbyde dig. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.

Mail: kontakt@foxylex.dk
Telefon: 40605181

Med venlig hilsen
Foxylex teamet.