14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Fusionsanmeldelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner

Denne konsoliderede version af fusionsanmeldelsesbekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1005 af 15. august 2013, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Fusionsanmeldelsesbekendtgørelsen

I medfør af § 12 b, stk. 3, og § 15 b i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni 2013, og efter indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/03/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner
  • Bilag 2Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner

§1 Anmeldelse af en fusion efter konkurrencelovens § 12 b, stk. 1, skal indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en eller flere af de virksomheder, der deltager i fusionen.

Stk. 2 Anmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ske i elektronisk form. I så fald erstatter en elektronisk signatur den personlige underskrift i skemaet til brug for henholdsvis almindelig og forenklet anmeldelse af en fusion, jf. bilag 1 og 2. Ledsagende dokumenter kan vedlægges i kopi.

§2 En fusion kan anmeldes enten almindeligt eller forenklet.

Stk. 2 En almindelig anmeldelse af en fusion skal vedlægges en ikkefortrolig udgave heraf og indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i skema til brug for almindelig anmeldelse af en fusion, jf. bilag 1.

Stk. 3 En forenklet anmeldelse af en fusion skal vedlægges en ikkefortrolig udgave heraf og indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i skema til brug for forenklet anmeldelse af en fusion, jf. bilag 2.

§3 Følgende kategorier af fusioner vil kunne anmeldes forenklet:

  • 1) Fusioner, hvor to eller flere virksomheder erhverver fælles kontrol med et joint venture, som ikke eller kun i ubetydeligt omfang driver eller forventes at ville drive virksomhed i Danmark. Det er tilfældet, når

    • a) joint venturets omsætning og/eller omsætningen ved de overførte aktiviteter er mindre end 100 mio. kroner i Danmark, og

    • b) de aktiver eller den omsætning, aktiverne genererer, der overføres til joint venturet, har en samlet værdi på under 100 mio. kroner i Danmark.

  • 2) Fusioner, hvor en virksomhed overtager enekontrollen med en virksomhed, som den i forvejen kontrollerer sammen med en eller flere andre virksomheder.

  • 3) Fusioner, hvor to eller flere virksomheder fusionerer, eller en eller flere virksomheder erhverver ene- eller fælleskontrol med en anden virksomhed, og hvor

    • a) ingen af fusionsparterne er aktive på det samme produktmarked og det samme geografiske marked eller på et produktmarked i et forudgående eller efterfølgende led i forhold til et produktmarked, hvorpå en anden fusionspart opererer,

    • b) to eller flere af fusionsparterne opererer på det samme produktmarked og geografiske marked, men hvor de tilsammen har en markedsandel på under 15 pct. i Danmark, eller

    • c) en eller flere af fusionsparterne er aktive på et produktmarked i et forudgående eller efterfølgende led i forhold til et produktmarked, hvorpå en anden fusionspart opererer, forudsat at de hverken enkeltvis eller tilsammen har markedsandele i tidligere eller senere omsætningsled på 25 pct. eller mere i Danmark.

Stk. 2 Selv om en fusion er omfattet af én af kategorierne i stk. 1, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne kræve en almindelig anmeldelse af fusionen, jf. § 2, stk. 2.

§4 Hvis en fusion er anmeldt almindeligt, jf. § 2, stk. 2, meddeler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 10 hverdage efter modtagelsen af anmeldelsen, hvorvidt anmeldelsen er fuldstændig. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at en anmeldelse er ufuldstændig, giver styrelsen inden for denne frist anmelder besked herom og angiver, hvilke oplysninger der skal afgives. Anmeldelsen er først fuldstændig den dag, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget de udbedte oplysninger.

Stk. 2 Hvis en fusion er anmeldt forenklet, jf. § 2, stk. 3, anses anmeldelsen for fuldstændig senest 10 hverdage fra modtagelsen af anmeldelsen, medmindre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forinden har oplyst anmelder, at fusionen skal anmeldes almindeligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inden for disse 10 hverdage anmode anmelder om supplerende oplysninger. I så fald er anmeldelsen fuldstændig den dag, oplysningerne er modtaget, dog senest 10 hverdage fra modtagelsen af den forenklede anmeldelse.

Stk. 3 Anmelder kan anmode om, at en anmeldelse efter § 2, stk. 2 og 3, sidestilles med en fuldstændig anmeldelse, selvom visse af de i anmeldelsesskemaet nævnte oplysninger ikke er givet. En sådan anmodning skal ledsages af en begrundelse for, hvorfor oplysningerne ikke er nødvendige for vurdering af fusionen.

Stk. 4 Selv om en forenklet anmeldelse anses for fuldstændig, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne kræve en almindelig anmeldelse af fusionen, jf. § 2, stk. 2, så længe fusionen ikke er blevet godkendt.

§5 Finder Konkurrencerådet, at den anmeldte transaktion ikke er omfattet af konkurrencelovens § 12 a, jf. § 12, stk. 1, underretter rådet anmelder herom. Senest fire uger herefter kan anmelder anmode Konkurrencerådet om at behandle anmeldelsen som en anmeldelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, 1. pkt., eller § 11, stk. 5.

Stk. 2 Konkurrencerådet kan kræve, at oplysningerne i anmeldelsen suppleres, hvis dette er nødvendigt for at kunne bedømme transaktionen efter konkurrencelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, 1. pkt., eller § 11, stk. 5. Rådet fastsætter en frist for afgivelse af de supplerende oplysninger. Anmeldelsen anses i så fald for at være modtaget på det tidspunkt, hvor transaktionen blev anmeldt som en fusion.

§6 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 2013.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2013 om anmeldelse af fusioner ophæves.

profile photo
Profilside