14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Emballageafgiftsloven

Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

Denne konsoliderede version af emballageafgiftsloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 1236 af 04. October 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Emballageafgiftsloven

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/07/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Kommentarer til bilag
  • Bilag

  • Bilag 1Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift
  • Bilag 2Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift

Der er 41 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

I. Afgiftspligtigt vareområde

§1 Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til følgende varer:

  • 1) Opdelt i følgende varegrupper:

    • a) Spiritus henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

    • b) Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

    • c) Frugtvin henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

  • 2) Opdelt i følgende varegrupper:

    • a) Øl henhørende under position 2203 i EU's kombinerede nomenklatur.

    • b) Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

    • c) Blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikkealkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

    • d) Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra c. Ikkealkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

    • e) Mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer, som er umiddelbart drikkeklare, og som er uden kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

Stk. 2 Emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet.

§2 Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

 

 

Kr. pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,08

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,15

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,25

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,50

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,75

6)

med et rumindhold over 160 cl

1,00


Stk. 3 Beholdere af andre materialer end dem, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4 Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

 

 

Kr. pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,13

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,25

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,40

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,80

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,20

6)

med et rumindhold over 160 cl

1,60


Stk. 5 Hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, er beholderen omfattet af afgiften efter stk. 6. Dette gælder dog ikke beholdere, som er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, litra e, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, litra e, og som ikke indgår i pant- og retursystemet.

Stk. 6 Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

 

 

Kr. pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,05

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,10

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,16

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,32

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,48

6)

med et rumindhold over 160 cl

0,64


§2a Der svares tillige afgift af poser fremstillet af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l.

§2b Afgiften udgør pr. kg:

  • 1) for poser af papir m.v. 10 kr.

  • 2) for poser af plast m.v. 22 kr.

§2c Der svares afgift af engangsservice.

Stk. 2 Afgiften udgør 19,20 kr. pr. kg.

II. Registrerede oplagshavere

§3 Den, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 2 a eller § 2 c, skal anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Den, der driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller § 2 c, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3 Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan anmelde deres virksomhed til registrering som oplagshaver.

Stk. 4 Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5 Registrering som oplagshaver kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at told- og skatteforvaltningens kontrol efter § 15 ikke kan udføres på rimelig måde.

Stk. 6 Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 7 Til oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 8 Virksomheder omfattet af stk. 1-4 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

§3a Oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller 2 c.

§3b Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en oplagshaver tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden oplagshaver (fabrikationsvirksomheden).

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan endvidere efter ansøgning give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres som oplagshaver i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden oplagshaver.

III. Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§4 Oplagshavere opgør den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udleveringen fra virksomheden af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne varer i perioden.

Stk. 2 Afgiftsperioden er måneden.

§5 I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 4, stk. 1, fradrages:

  • 1. Varer, der leveres til en anden oplagshaver efter § 3 a,

  • 2. varer, der leveres til udlandet,

  • 3. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand, brækage eller lignende,

  • 4. varer, hvoraf der tidligere er betalt afgift,

  • 5. varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften, og

  • 6. varer, der afsættes til afgiftsfrit formål, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1 i den afgiftspligtige mængde.

IV. Afgiftsfritagelse og -godtgørelse

§6 Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder bevilling til afgiftsfri indkøb af eksportemballage, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der ikke er genstand for omsætning her i landet.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, jf. dog 2. pkt. Der kan dog ikke godtgøres afgift ud over den afgift, der påhviler en tilsvarende ny emballage.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan ligeledes, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige poser, engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler, der leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4 Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, jf. stk. 2 og 3, jf. § 7 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen meddeler virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse i udlandet. Det er endvidere en betingelse for godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden mindre end 1 år, før de leveres tilbage.

Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen kan endvidere meddele bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af glasbeholdere, der oprindelig har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4 vægtprocent. Det er en betingelse for godtgørelsen, at de nævnte flasker genvindes til glasfabrikation.

Stk. 7 Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-6.

V. Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§7 Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 3 a. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 7 a tilsvarende anvendelse.

§7a I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en registreret varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, såfremt varemodtageren inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal være told- og skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer begyndes. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3 De registrerede varemodtagere, der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

Stk. 4 For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 1, 3 og 4, i opkrævningsloven.

Stk. 5 En virksomhed, institution eller person, der ikke er registreret som varemodtager, og der som led i øvelsen af sit erhverv modtager afgiftspligtige varer efter loven fra andre EU-lande eller tredjelande, skal inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland

  • 1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen,

  • 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og

  • 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Stk. 6 Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 1 og § 7, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 7 Told- og skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 9. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.

Stk. 8 Bestemmelserne i § 9, stk. 2, og § 15 finder tilsvarende anvendelse.

§8 Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, bortset fra varer, der indføres efter toldlovens § 2.

VI. Regnskabsbestemmelser

§9 Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Stk. 2 Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.

Stk. 3 Oplagshavere samt virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for

  • 1) fakturaudstedelse og

  • 2) regnskabsførelse.

Stk. 5 Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

Stk. 6 Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværende afgiftspligtige varer i virksomheden skal opbevares i denne.

Stk. 7 Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Stk. 8 I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende anvendelse herpå.

Stk. 9 Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-3 og 5-8 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 15 b, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 10 Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 11 Virksomheder omfattet af § 3, stk. 7, og § 7 a, stk. 6, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

VII. Afregning af afgiften

§10 Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 4 og 5, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

§§11-12 (Ophævet).

§13 Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering som oplagshaver, indtil der er stillet sikkerhed.

§§14-14a (Ophævet)

VIII. Kontrolbestemmelser

§15 Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.

Stk. 2 Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3 Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4 Oplagshavere skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer til ikke afgiftspligtig anvendelse.

Stk. 5 Erhvervsdrivende skal ved indkøb af emballager, der kan anvendes til afgiftspligtigt formål, oplyse leverandøren om varens anvendelse. De pågældende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb og anvendelse af sådanne emballager.

Stk. 6 Leverandører af materialer eller dele til fremstilling af varer, der i henhold til denne lov er afgiftspligtige, er efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen pligtige at meddele denne oplysninger om leverancer til de virksomheder, der omfattes af denne lov.

Stk. 7 Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.

Stk. 8 Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 5-7 omhandlede virksomheder.

Stk. 9 I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 8 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

§15a Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at afgiftspligtige varer, hvoraf der i strid med reglerne i denne lov ikke er svaret afgift, skal mærkes på en særlig måde, hvis varerne efterfølgende lovliggøres.

§15b Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter § 9, stk. 9 og 10. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.

§16 Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2 Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 15. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§17 Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

IX. Straffebestemmelser

§18 Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  • 1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

  • 2. Overtræder § 3, stk. 1 eller 6, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11, § 15, stk. 2-6, og § 25, stk. 1-3.

  • 3. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1-3, 5 og 6.

  • 4. Undlader at efterkomme et pålæg givet i medfør af § 7 a, stk. 2.

  • 5. Fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 13, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette

  • 6. Overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5 Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9, stk. 1-3 eller 5-7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 6 Har nogen begået flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1-3, 5-7 eller 11, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Stk. 7 Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

§18a Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 18, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000 kr.

Stk. 2 Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede varer.

§19 Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

X. Andre bestemmelser

§20 Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.

Stk. 2 Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 6, stk. 2-5. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse.

§§21-21c (Ophævet).

§22 Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., hæfter de i § 7 a, stk. 1, nævnte registrerede varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.

§23 Med udlandet sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

XI. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§24 Loven træder i kraft den 1. februar 1978 og finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra fremstillingsvirksomheder.

Stk. 2 Loven kommer endvidere til anvendelse på udførte varer, som efter lovens ikrafttræden angives til fortoldning.

§§25-26 (Udelades).

§27 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside