14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Dødsboskatteloven § 1

Lov om beskatning ved dødsfald paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af dødsboskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 333 af 02. april 2012. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Denne lov finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

•••

Stk. 2 Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler dødsboer, der efter § 2, stk. 1 eller 2, i lov om skifte af dødsboer helt eller delvis behandles her i landet. Dødsboer, der overtages af en længstlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., eller som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, er dog ikke skattepligtige.

•••

Stk. 3 Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 65, § 65 A og § 65 C.

•••

Stk. 4 Pligt til at betale indkomstskat efter kulbrinteskatteloven påhviler dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

•••

Stk. 5 Undtaget fra indkomstskattepligten efter stk. 2-4 er dødsboer efter personer, der ved dødsfaldet var omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

•••

Stk. 6 For modtagere af boudlæg eller af udlodning samt for personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, gælder skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

•••
profile photo
Profilside