DBO med Storbritannien

Redaktionel note til DBO’en

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af artikel 29 i kraft den 17. december 1980.

DBO'en er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer 22. oktober 2013

  • Ændringsbekendtgørelser er implementeret i den konsoliderede DBO
  • Ændringsbekendtgørelser er delvist implementeret i den konsoliderede DBO
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede DBO
Præambel

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding.

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland;

der ønsker at afslutte en ny overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter

1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er:

  • a) I Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
    • (i) indkomstskatten (the income tax);
    • (ii) selskabsskatten (the corporation tax);
    • (iii) kapitalvindingsskatten (the capital gains tax);
    • (iv) olieindkomstskatten (the petroleum revenue tax);
    • (v) frigørelsesafgiften (the development land tax);
  • (herefter omtalt som "Det forenede Kongeriges skat");
  • b) for Danmarks vedkommende indkomstskatterne til staten og til kommunerne,
  • (herefter omtalt som "dansk skat").

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes af en af de kontraherende stater som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3
Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

  • a) udtrykket "Det forenede Kongerige" betyde Storbritannien og Nordirland og omfatte ethvert område uden for Det forenede Kongeriges territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Det forenede Kongeriges lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Det forenede Kongeriges rettigheder med hensyn til havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster kan udøves;
  • b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og i overensstemmelse med dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykket "statsborger" betyde:
    • (i) for så vidt angår Det Forenede Kongerige enhver britisk statsborger eller enhver britisk undersåt, som ikke er i besiddelse af statsborgerskab i noget andet land eller område inden for Det Britiske Statssamfund, forudsat at han har tilladelse til ophold i Det Forenede Kongerige; og enhver juridisk person, ethvert interessentskab og kommanditselskab, enhver forening eller anden sammenslutning, hvis retlige stilling som sådan har hjemmel i den i Det Forenede Kongerige gældende lovgivning;
    • (ii) for så vidt angår Danmark, enhver fysisk person, der har indfødsret i Danmark, og enhver juridisk person, interessentskab og kommanditselskab eller forening, der består i kraft af den i Danmark gældende lovgivning;
  • d) udtrykket "skat" betyde Det forenede Kongeriges skat eller dansk skat, alt efter sammenhængen;
  • e) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Det forenede Kongerige eller Danmark, alt efter sammenhængen;
  • f) udtrykket »person« omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, men ikke omfatte interessentskaber eller kommanditselskaber;
  • g) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • h) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • i) udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
  • j) udtrykket "kompetent myndighed" betyde, for så vidt angår Det forenede Kongerige, "the Commissioners of Inland Revenue" eller deres befuldmægtigede stedfortrædere og, for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket 6 8en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5
Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted; og
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

3 A. Uanset bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel skal et projekt til anlæg eller montering af en rørledning til transport af olie eller gas, eller et bygningsarbejde, som står i forbindelse med et sådant anlæg eller en sådan montering, udgøre et fast driftssted, hvad enten arbejdet varer mere end tolv måneder eller ikke.

3 B. Et foretagende i en kontraherende stat skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det driver virksomhed med at bore og bygge en olie- eller gasbrønd i den anden kontraherende stat.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling efter udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;
  • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal et foretagende, i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6 i denne artikel, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4 i denne artikel, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6
Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8
Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik omfatte:

  • a) fortjeneste ved udleje på bareboat basis af skibe eller luftfartøjer; og
  • b) fortjeneste ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der bruges til transport af varer;

hvor henholdsvis sådan udleje eller sådan anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje er knyttet til driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation, men kun på så meget af den således opnåede fortjeneste, som kan henføres til deltageren i forhold til dennes andel i den fælles drift.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium, Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan alle indkomster, fradrag, indtægter eller udgifter, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være henregnet til et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er blevet det, medregnes til dette foretagendes fortjeneste eller tab og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede poster omfatter indkomster, fradrag, indtægter eller udgifter, som skulle have været henregnet til foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, som er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater rådføre sig med hinanden med henblik på at indgå en overenskomst om regulering af fortjenester eller tab i begge kontraherende stater.

Artikel 10
Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

  • a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;
  • b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende, og omfatter også enhver anden post (bortset fra renter, der er fritaget for beskatning efter bestemmelserne i artikel 11 i denne overenskomst), som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, behandles som et udbytte eller udlodning fra et selskab.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 11
Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men omfatter ikke indkomst, der er omhandlet i artikel 10. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten af en eller anden grund overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Ingen bestemmelse i nogen af de kontraherende staters lovgivning, som kun vedrører rente, der betales til et selskab, der ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, kan anvendes på en sådan måde, at det kan kræves, at en sådan rente, der betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal behandles som en udlodning, der er foretaget af det selskab, der betaler renten.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af den gældsfordring, som ligger til grund for udbetalingen af renter, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 12
Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og som oppebæres og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm, og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, af en eller anden grund overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de rettigheder, der ligger til grund for udbetalingen af royalties, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Artikel 13
Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i denne kontraherende stat, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartsselskab, Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af:

  • a) rettigheder til efterforskning eller udnyttelse, eller
  • b) aktiver, som befinder sig i den anden kontraherende stat, og som benyttes i forbindelse med virksomhed uden for kysten som defineret i artikel 28 A, stykke 1, i denne overenskomst, der udøves i denne anden stat, eller
  • c) aktier, hvis værdi eller hvor den største del af deres værdi hidrører direkte eller indirekte fra sådanne rettigheder eller sådanne aktiver eller fra sådanne rettigheder og sådanne aktiver taget under et,

kan beskattes i denne anden stat.

I dette stykke betyder »rettigheder til efterforskning eller udnyttelse« rettigheder til aktiver, som skal fremstilles ved efterforskning eller udnyttelse af havbunden, dennes undergrund og disses naturforekomster i den anden kontraherende stat, herunder rettigheder til andele i eller fordele ved sådanne aktiver.

5. En fortjeneste af aktiver som omhandlet i stykke 4, litra b), i denne artikel, som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, når en virksomhed, i hvilken aktiverne benyttes, ophører med at være undergivet beskatning i den anden stat, skal ikke beskattes i denne anden stat.

6. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, 3 og 4 i denne artikel omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14
Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en fysisk person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Imidlertid kan sådan indkomst også beskattes i den anden kontraherende stat, hvis:

  • a) den pågældende opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode; eller
  • b) den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til rådighed for ham i denne anden stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed;

men kun i det omfang, den kan henføres til erhverv udøvet i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 i denne overenskomst ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel, og såfremt stykke 3 i denne artikel ikke finder anvendelse, kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Stykke 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i dette stykke benævnt »arbejdstageren«, og som betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i denne stat for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat i tilfælde, hvor

  • a) arbejdstageren udfører hverv under dette arbejde for en fra arbejdsgiveren forskellig person, som direkte eller indirekte fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå dette hverv udføres; og
  • b) arbejdsgiveren ikke har ansvaret for frembringelsen af resultatet af det arbejde, i forbindelse med hvilket hvervet udføres.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der drives i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

5. Med hensyn til stykke 4 i denne artikel, skal vederlag, der oppebæres om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og omfattet af Kildeskattelovens § 48 D, indsat ved lov nr. 364 af 1. juli 1988, anses for at være skattepligtigt i Danmark.

Artikel 16
Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som professionel kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en professionel kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Artikel 18
Pensioner og lignende betalinger

1. Medmindre bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel og stykke 2 i artikel 19 medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, som betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og skattepligtig deraf i denne stat, kun beskattes i denne stat.

2. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal intet i stykke 1 i denne artikel berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der hidrører fra denne stat og betales til denne fysiske person.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel, kan betalinger, som tilfalder en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.

4. Udtrykket »livrenter« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til en fysisk person til fastsatte tidspunkter for livstid eller for et bestemt eller beregneligt tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere betalingerne mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19
Offentlige hverv

1.

  • a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
  • b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som
    • (i) er statsborger i denne stat; eller
    • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.
  • c) Uanset bestemmelserne i litra b), (ii) i dette stykke, skal bestemmelserne i litra a) finde anvendelse på vederlag, som betales til
    • (i) ansatte ved Storbritanniens ambassade eller ved The British Council i København, som ikke er danske statsborgere, og
    • (ii) ansatte ved den danske ambassade i London, som ikke er statsborgere i Det Forenede Kongerige.

2.

  • a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
  • b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed.

Artikel 20
Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21
Andre indkomster

1. Indkomster, hvorfra de end hidrører - bortset fra indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling - hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er udtrykkeligt behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i Det forenede Kongerige om indrømmelse af nedslag i Det forenede Kongeriges skat for skat, der er pålignet i et statsområde uden for Det forenede Kongerige (hvilket ikke skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip):

  • a) skal dansk skat, som efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - opkræves af fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster fra kilder i Danmark (såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke skat, der opkræves af den fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt), tillades fradraget i enhver i Det forenede Kongerige beregnet skat af samme fortjeneste, indkomst eller skattepligtige gevinster, hvoraf den danske skat er beregnet;
  • b) såfremt indkomsten består af udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Det forenede Kongerige, og som direkte eller indirekte behersker mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal der ved beregningen af nedslaget (foruden til enhver dansk skat, som der kan gives nedslag for efter litra a) i dette stykke) også tages hensyn til den danske skat, som skal svares af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

2.

  • a) Med forbehold af bestemmelserne i litra f) i dette stykke, skal Danmark, i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Det Forenede Kongerige, indrømme et fradrag i skatten af denne persons indkomst med et beløb, som svarer til den skat, der er betalt af indkomsten i Det Forenede Kongerige.
  • b) Sådant fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet uden fradraget, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Det Forenede Kongerige.
  • c) Med forbehold af bestemmelserne i litra d) i dette stykke, skal udbytte, der udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det udbyttebetalende selskab, være fritaget for skat i Danmark.
  • d) Bestemmelserne i litra c) i dette stykke finder kun anvendelse i den udstrækning, at
    • (i) den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt, er undergivet selskabsskat i Det Forenede Kongerige, eller enhver anden skat i Det Forenede Kongerige eller andetsteds, som er sammenlignelig med dansk skat; eller
    • (ii) det udbytte, som er udbetalt af det selskab, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, udgør modtaget udbytte af aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i en tredje stat, og dette udbytte ville have været fritaget for dansk skat, hvis disse aktier eller andre rettigheder havde været ejet direkte af det selskab, der er hjemmehørende i Danmark.
  • e) I tilfælde hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat i medfør af bestemmelserne i litra c) i dette stykke, ved beregning af nedslag tages hensyn til den skat, der skal betales i Det Forenede Kongerige af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf sådant udbytte er udbetalt.
  • f) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Det Forenede Kongerige, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme et fradrag i indkomstskatten for den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra det Forenede Kongerige.

3. Ved anvendelsen af stykke 1 og 2 i denne artikel skal fortjeneste, indkomst og kapitalvinding, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med denne overenskomst, anses for at hidrøre fra kilder i denne anden kontraherende stat.

Artikel 23
Ikke-diskriminiering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer fysiske personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at overveje foranstaltninger til at imødegå misbrug af overenskomstens bestemmelser.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 25
Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 26
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27
Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Det forenede Kongerige eller Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør i enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 28
Forskellige bestemmelser

1. I tilfælde hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold til den gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige er skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Det Forenede Kongerige, og ikke for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er beskattet i Det Forenede Kongerige.

2. Udtrykket "politisk underafdeling" omfatter, i forhold til Det forenede Kongerige, Nordirland.

3. I tilfælde hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, er medlem af en pensionsordning, oprettet i og i skattemæssig henseende anerkendt af den anden kontraherende stat, og udøver personligt arbejde i tjenesteforhold i den førstnævnte stat, skal, med forbehold af de nærmere anførte betingelser i stykke 4 i denne artikel:

  • a) bidrag, der betales af den fysiske person til denne pensionsordning, være fritaget for skat i den førstnævnte stat på samme måde, som hvis pensionsordningen i skattemæssig henseende var anerkendt af denne stat; og
  • b) betalinger til pensionsordningen af eller på vegne af den fysiske persons arbejdsgiver:
    • (i) ikke anses for skattepligtig indkomst for den fysiske person, og
    • (ii) være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens fortjeneste
  • i den førstnævnte stat på samme måde, som hvis pensionsordningen i skattemæssig henseende var anerkendt af denne stat.

4. De nærmere betingelser i dette stykke består i, at:

  • a) den fysiske person udøver sit personlige arbejde i tjenesteforhold i den førstnævnte stat for en arbejdsgiver, som var hans arbejdsgiver, umiddelbart før han begyndte at udføre sit arbejde i denne stat, eller er en arbejdsgiver forbundet med denne arbejdsgiver;
  • b) den fysiske person var medlem af pensionsordningen, umiddelbart før han blev hjemmehørende i den førstnævnte stat;
  • c) pensionsordningen er anerkendt af den kompetente myndighed i den førstnævnte stat som svarende til en pensionsordning, der i skattemæssig henseende er anerkendt af denne stat.

5. Med hensyn til denne artikel:

  • a) udtrykket »pensionsordning« betyder:
    • (i) for Danmarks vedkommende, en tvungen ordning i forbindelse med tjenesteforhold (bortset fra en social pensionsordning), hvori den fysiske person deltager med henblik på at sikre sig pensionsgoder, eller i mangel af en sådan ordning, en personlig pensionsordning, og
    • (ii) for Det Forenede Kongeriges vedkommende, en ordning i forbindelse med tjenesteforhold, oprettet med det ene formål at tilbyde pensionsgoder, eller i mangel af en sådan ordning, en personlig pensionsordning;
  • b) en pensionsordning er anerkendt i skattemæssig henseende i en kontraherende stat, hvis i denne stat:
    • (i) den fysiske persons bidrag til pensionsordningen berettiger til skattefritagelse, eller
    • (ii) betalinger til pensionsordningen af eller på vegne af den fysiske persons arbejdsgiver ikke anses som skattepligtig indkomst for den fysiske person;
  • c) arbejdsgivere er forbundne i tilfælde hvor:
    • (i) den ene, direkte eller indirekte, har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i den anden, eller
    • (ii) de samme personer, direkte eller indirekte, har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i hver af dem.
Artikel 28 A
Forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på visse former for virksomhed uden for kysten

1. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst i tilfælde, hvor virksomhed udøves uden for kysten i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af olie eller gas i den havbund og dennes undergrund (omtalt i denne artikel som »virksomhed uden for kysten«), som er beliggende i en kontraherende stat.

2. Et foretagende i en kontraherende stat, som udøver virksomhed uden for kysten i den anden kontraherende stat, skal anses for at drive erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.

3. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat udøver virksomhed uden for kysten, der består i udøvelse af frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter, skal anses for at udøve den omhandlede virksomhed fra et fast sted i denne anden kontraherende stat.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel, kan fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat i forbindelse med virksomhed uden for kysten erhverver ved driften af skibe eller luftfartøjer, som i deres nuværende stand først og fremmest er bygget med henblik på at transportere forsyninger eller personel, eller ved driften af bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer, kun beskattes i den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Bestemmelserne i dette stykke skal imidlertid ikke finde anvendelse på fortjeneste, som er erhvervet i nogen periode, i hvilken et sådant skib eller luftfartøj ifølge kontrakt skal anvendes hovedsageligt til andre formål end til at transportere forsyninger eller personel til eller mellem pladser, hvor der udøves virksomhed uden for kysten.

5.

  • a) Såfremt litra b) og c) i dette stykke ikke medfører andet, kan gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i forbindelse med virksomhed uden for kysten i den anden kontraherende stat, i det omfang arbejdet udføres uden for kysten i denne anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden kontraherende stat.
  • b) Såfremt litra c) i dette stykke ikke medfører andet, kan gage, løn og lignende vederlag oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller et luftfartøj, på hvis driftsfortjeneste stykke 4 i denne artikel finder anvendelse, kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
  • c) Medmindre der fremlægges dokumentbevis for den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat for, at der er truffet foranstaltninger til betaling af skat af vederlaget i den kontraherende stat, som har den udelukkende ret til at beskatte dette i overensstemmelse med litra a) eller b) i dette stykke, kan sådant vederlag også beskattes i denne anden kontraherende stat.
Artikel 29
Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, da der i Det forenede Kongerige og Danmark er truffet den sidste af de foranstaltninger, som er nødvendige, for at overenskomsten kan træde i kraft henholdsvis i Det forenede Kongerige og i Danmark, og skal derefter have virkning:

  • a) i Det forenede Kongerige:
    • (i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert skatteår der begynder den 6. april 1978 eller senere;
    • (ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert finansår der begynder den 1. april 1978 eller senere;
    • (iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode der begynder den 1. januar 1978 eller senere; og
    • (iv) for så vidt angår frigørelsesafgift, (development land tax), for enhver konstateret frigørelsesværdi der fremkommer den 1. januar 1978 eller senere:
  • b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for kalenderåret 1978 og følgende år.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 i denne artikel finder anvendelse, skal overenskomsten mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat undertegnet i London den 27. marts 1950, som ændret ved protokollen undertegnet i London den 7. juli 1966 og ved de supplerende protokoller undertegnet i London den 18. december 1968 og i København den 8. februar 1973 (herefter betegnet som "1950-overenskomsten"), ophøre med at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst og herefter ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter, hvorpå denne overenskomst i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel finder anvendelse.

3. I tilfælde, hvor en bestemmelse i 1950-overenskomsten ville have givet en større skattebegunstigelse, skal enhver sådan bestemmelse fortsætte med at have virkning:

  • a) i Det forenede Kongerige for ethvert skatteår eller finansår; og
  • b) i Danmark for ethvert skatteår, der, i begge tilfælde, begynder før den 1. januar 1981.

4. Denne overenskomst berører ingen af de gældende aftaler, der udvider 1950-overenskomsten i overensstemmelse med dennes artikel XX.

5. Aftalen af 18. december 1924 mellem Det forenede Kongerige og Danmark vedrørende gensidig indkomstskattefritagelse i visse tilfælde af fortjeneste, der hidrører fra skibsfartsvirksomhed, ophører med at have gyldighed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne overenskomst.

Artikel 30
Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter året 1983, at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

  • a) i Det forenede Kongerige:
    • (i) for så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskat, for ethvert skatteår der begynder den 6. april eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;
    • (ii) for så vidt angår selskabsskat og frigørelsesafgift, for ethvert finansår der begynder den 1. april eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;
    • (iii) for så vidt angår olieindkomstskat, for enhver skattepligtsperiode der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet;
  • b) i Danmark, for så vidt angår indkomst, der ansættes for det kalenderår, der følger efter det år, hvori opsigelsen er givet, og senere år.

2. Opsigelsen af denne overenskomst skal ikke have den virkning, at nogen traktat eller aftale, som er ophævet ved denne overenskomst eller ved traktater, der tidligere er indgået mellem de kontraherende stater, skal træde i kraft igen.

Postambel

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 11. november 1980 i to eksemplarer på dansk og engelsk, således at begge tekster har samme gyldighed.

For regeringen i Kongeriget Danmark:
For the Government of the Kingdom of Denmark:
Kjeld Olesen