14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bygningsenergispareloven § 24b

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger paragraf 24b

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bygningsenergispareloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. June 2012. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§24b Klima-, energi-, og bygningsministeren kan fastsætte regler om godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små vedvarende energi-anlæg (små VE-anlæg). Ministeren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte virksomheder.

•••

Stk. 2 Ved små VE-anlæg forstås biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg, varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi til produktion af individuel opvarmning og energiproduktion til eget forbrug.

•••

Stk. 3 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav om erhvervserfaring og nærmere fastsat uddannelse, at virksomheden har eller etablerer et kvalitetsstyringssystem, og at

  • 1) virksomheden er autoriseret elinstallatørvirksomhed eller autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller godkendt kompetent virksomhed efter lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet eller

  • 2) virksomheden dokumenterer et vist niveau af grunduddannelse og efteruddannelse hos relevante medarbejdere i virksomheden.

•••

Stk. 4 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsstyringssystemets indhold, omfang og godkendelse og om efterfølgende efterprøvning af gennemførelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet.

•••

Stk. 5 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at et kvalitetsstyringssystem efter regler udstedt i medfør af stk. 4 enten skal være akkrediteret eller certificeret eller skal godkendes og løbende efterprøves af enten en godkendt kontrolinstans eller en akkrediteret kontrolinstans. Omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning eller akkreditering eller certificering af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.

•••

Stk. 6 Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.

•••
profile photo
Profilside