14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Beskæftigelsesindsatsloven § 98a

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats paragraf 98a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af beskæftigelsesindsatsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. November 2016. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§98a Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og hvis der er tale om en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

•••

Stk. 2 Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. juli 2014, udgør dog 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013).

•••

Stk. 3 Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

  • 1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år,

  • 2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,

  • 3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

  • 4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12 og

  • 5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

•••

Stk. 4 Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

•••

Stk. 5 Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

•••

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

•••
profile photo
Profilside