14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Beskæftigelsesindsatsloven § 21a

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats paragraf 21a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af beskæftigelsesindsatsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. November 2016. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§21a Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
Modtager jobcenteret meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal jobcenteret straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge fra jobcenterets modtagelse af meddelelsen. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første samtale.

•••

Stk. 2 Modtager kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første samtale.

•••

Stk. 3 Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter kapitel 10-12.

•••
profile photo
Profilside