14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 547 af 15. december 1969, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken

I medfør af § 14, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17, stk. 1, og § 20, stk. 3, i lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning fastsættes herved følgende bestemmelser om lysning og vielse inden for folkekirken:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/03/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 I. Lysning.
Lysning forud for ægteskabs indgåelse foretages, såfremt parterne fremsætter begæring derom, jfr. dog stk. 5.

Stk. 2 Lysning sker på grundlag af en af de i § 2, stk. 1-2, nævnte attester. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

Stk. 3 Lysning sker ved kundgørelse fra prædikestolen og bør normalt foretages ved højmessen på en søn- eller helligdag. Lysning foretages kun een gang.

Stk. 4 Når lysning har fundet sted, udsteder præsten på begæring attest herom.

Stk. 5 Præster kan nægte at foretage lysning i tilfælde, hvor de ikke har pligt til at foretage vielse, jfr. § 2, stk. 5.

§2 II. Vielse.
Grundlaget for vielse.

Vielse foretages på grundlag af den borgerlige myndigheds attest om, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelsesattest), jfr. dog stk. 2-3. Attesten, der skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder, skal inden vielsen forelægges den for vielsen ansvarlige præst, jf. § 4.

Stk. 2 I stedet for den i stk. 1 nævnte attest kan forevises attest fra islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der ikke foreligger hindringer for ægteskabets indgåelse, eller attest fra finske myndigheder om, at der er foretaget lysning. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i et af de nordiske lande. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder af en af nedennævnte myndigheder:

  • 1) Finland: en præst eller en borgerlig myndighed, der er berettiget til at foretage vielser.

  • 2) Island: en præst eller en borgerlig myndighed, der er berettiget til at foretage vielser,

  • 3) Norge: en præst, en borgerlig vielsesmyndighed eller en tjenestemand i udenrigstjenesten, der er berettiget til at foretage vielser,

  • 4) Sverige: et præsteembede i den svenske kirke.

Stk. 3 Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring, kan vielse foretages, selv om prøvelse af ægteskabsbetingelserne ikke har fundet sted ved de bevisprøvende myndigheder. Præsten skal i så fald i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter lovens kapitel 1. Parterne skal altid skriftligt eller mundtligt erklære, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for ægteskabet, jfr. lovens § § 6 og 9. Umiddelbart efter vielsen skal præsten afgive indberetning om denne til vedkommende borgerlige myndighed.

Stk. 4 Vielse må aldrig foretages, såfremt det er præsten bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

Stk. 5 En præst har kun pligt til at foretage en vielse, såfremt begge parter hører til folkekirken, og en af dem er medlem af hans menighed. Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt. Mener han iøvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.

Stk. 6 Medlemmer af Finlands evangelisk-lutherske kirke, den islandske folkekirke, den norske statskirke og den svenske kirke er ligestillet med medlemmer af den danske folkekirke med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.

§3 Fremgangsmåden ved vielse.
Vielsen foretages i kirken, medmindre en af parterne på grund af livsfarlig sygdom anmoder om at blive viet på sit sygeleje. I sidstnævnte tilfælde skal præsten umiddelbart efter vielsen afgive indberetning om denne til biskoppen, så vidt muligt vedlagt lægeerklæring.

Stk. 2 Når særlige grunde taler derfor, kan biskoppen tillade, at vielse foretages i brudens hjem eller et andet sted, såfremt parterne og præsten er enige derom. Biskoppen kan endvidere meddele stående tilladelse til, at vielse foretages i et til gudstjenstlig brug godkendt lokale.

Stk. 3 Vielsen, der skal foregå i overværelse af mindst 2 vidner, foretages i overensstemmelse med et af de autoriserede ritualer for brudevielse i folkekirken. Biskoppen kan tillade mindre afvigelser fra ritualerne.

Stk. 4 Om vielsen udstedes attest uden gebyr. Vielsesmyndigheden.

§4 Nedennævnte præster kan foretage vielse på eget ansvar:

  • 1) sognepræster, residerende kapellaner, andenpræster, kaldskapellaner og faste hjælpepræster,

  • 2) valgmenighedspræster,

  • 3) Præster, der er ansat til betjening af særlige menigheder, samt præster ved stiftelser, klostre, hospitaler, sygehuse og fængsler,

  • 4) præster, der er konstitueret i en af de under punkt 1-3 nævnte stillinger,

  • 5) midlertidige hjælpepræster.

Stk. 2 Præster, der kan foretage vielse på eget ansvar, kan bemyndige en i folkekirken præsteviet person til på deres ansvar at foretage en vielse, forudsat at den pågældende ikke er udtrådt af folkekirken eller er afskediget af grunde, der gør ham uværdig til at beklæde præsteembede.

§5 III. Kirkelig velsignelse af ægteskab indgået ved borgerlig vielse.
Kirkelig velsignelse af ægteskab indgået ved borgerlig vielse meddeles efter parternes begæring.

Stk. 2 Kirkelig velsignelse kan meddeles af enhver præst i folkekirken. En præst har kun pligt til at meddele kirkelig velsignelse, såfremt han ville have haft pligt til at vie parterne.

Stk. 3 Forinden kirkelig velsignelse meddeles, skal vielsesattest forevises præsten.

Stk. 4 Kirkelig velsignelse meddeles i kirken i overensstemmelse med det autoriserede ritual.

Stk. 5 Forud for kirkelig velsignelse kan der efter parternes ønske ske lysning herom ved kundgørelse fra prædikestolen i overensstemmelse med reglerne i § 1.

§6 IV. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.

§7 Fra den 1. januar 1970 ophæves:

  • 1) anordning nr. 544 af 22. december 1922 angående kirkelig vielse indenfor folkekirken m.v.,

  • 2) anordning nr. 291 af 12. juni 1950 angående adgang for medlemmer af nordiske, evangelisk-lutherske trossamfund til kirkelig vielse indenfor den danske folkekirke.

§8 Vielser efter den 1. januar 1970 kan også finde sted på grundlag af en prøvelsesattest eller en lysningsattest udstedt efter reglerne i § § 22 og 25 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette gælder dog ikke, hvis der er forløbet mere end 3 uger efter prøvelsesattestens udstedelse eller mere end 3 måneder efter lysningsfristens udløb.

profile photo
Profilside