14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1444 af 01. December 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5§ 1 a§ 2, stk. 1 og 2, § 2 a, stk. 3 og 5, § 2 b, § 2 c, stk. 1, § 2 e, § 2 g, § 2 h, stk. 2, § 3, stk. 1-3, § 4, § 4 a, § 4 b, § 6, stk. 1 og 5-8, § 6 a, stk. 1, § 6 b, stk. 3, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af 26. december 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 733 af 25. juni 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014, lov nr. 376 af 27. april 2016, lov nr. 1681 af 26. december 2017, lov nr. 712 af 8. juni 2018, lov nr. 1546 af 18. december 2018 og lov nr. 167 af 27. februar 2019, og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:

§1 Bestemmelser vedrørende våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1
Følgende våben undtages fra forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1:

  • 1) Forladevåben, der er fremstillet før 1870.

  • 2) Bagladevåben, der er fremstillet før 1870, og som ikke kan anvende enhedspatroner.

§2 Luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 Piber og løb med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke luft- og fjederdrevne hardball- og paintballvåben.

Stk. 4 Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til luft- og fjedervåben på medlemsbeviset, kan til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm.

Stk. 5 Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm.

Stk. 6 Luft- og fjedervåben er undtaget fra våbenlovens § 3 a, stk. 1-4.

§3 Generelle bestemmelser
Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation, der meddeles af politiet efter denne bekendtgørelse, meddeles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 2 Underretninger og indberetninger til politiet efter denne bekendtgørelse gives til politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 3 Tilladelse efter § 18 a, stk. 2, kan dog i presserende tilfælde meddeles af politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl.

§4 Anmeldelser og ansøgninger til politiet efter denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, § 12, stk. 1, § 18, stk. 1, § 30, stk. 1 og 4, § 31, stk. 2, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 52, stk. 1, og § 53 a, stk. 1, indgivelse af lister, herunder til- og afgangslister, over skydevåben på samlertilladelse og ansøgning til politiet om fornyelse eller erstatning af en af politiet udstedt tilladelse i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening). Anmeldelser og ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening efter 1. pkt., afvises af politiet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 En digital anmeldelse eller ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for politiet.

Stk. 3 Hvis politiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at anmelderen eller ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at anmeldelsen eller ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Politiet bestemmer, hvordan en anmeldelse eller ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4 Politiet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse eller ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for politiet ved at modtage anmeldelsen eller ansøgningen på anden måde end digitalt.

§5 Skydevåben mv.
Politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2, jf. dog stk. 2-6, hvis tilladelsen vedrører:

  • 1) håndskydevåben og ammunition hertil,

  • 2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3,

  • 3) armbrøster,

  • 4) signalvåben, kombinerede gas- og signalvåben, skydevåben, der er ombygget til signalvåben, samt salutkanoner,

  • 5) lyddæmpere, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben,

  • 6) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster,

  • 7) slangebøsser,

  • 8) genopladning af ammunition og fremstilling af projektiler,

  • 9) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen eller

  • 10) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande).

Stk. 2 Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, § 2 og § 6, stk. 1, til ansatte ved herværende udenlandske ambassader og tilrejsende udenlandske livvagter, jf. dog stk. 3 og 6, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet og vedrører:

Stk. 3 Politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, kan ikke efter stk. 1 og 2 give tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bære eller anvende

  • 1) maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværer samt dele og ammunition hertil omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3,

  • 2) pistol- og revolverammunition med ekspanderende projektiler samt disse projektiler, der ikke anvendes til aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt,

  • 3) panserbrydende ammunition, brisant- eller brandammunition samt projektiler til disse ammunitionstyper,

  • 4) halvautomatiske pistoler med centraltænding, med et indbygget magasin på over 20 patroner, halvautomatiske rifler eller geværer med centraltænding, med et indbygget magasin på over 10 patroner, samt halvautomatiske rifler eller geværer, som kan afkortes til en længde på mindre end 60 cm. ved hjælp af en folde- eller teleskopkolbe eller en kolbe, der kan tages af uden værktøj, medmindre ansøgeren den 13. juni 2017 havde en gyldig tilladelse til våbnet, eller

  • 5) fuldautomatiske skydevåben, der er ombygget til halvautomatiske skydevåben, medmindre ansøgeren den 13. juni 2017 havde en gyldig tilladelse til våbnet.

Stk. 4 Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, til polititjenestemænd tilknyttet udenlandske indsatsstyrker, jf. dog stk. 6, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet.

Stk. 5 Andre tilladelser efter våbenlovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, meddeles af Rigspolitiet.

Stk. 6 Tilladelse til fremstilling af de våben mv., der er nævnt i stk. 1, nr. 1-7 samt 9-10, meddeles af justitsministeren.

§6 Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

§7 Politiet kan godkende, at skytte- og jagtforeninger, der har flugtskydning på programmet, kan give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.

Stk. 2 Skytte- og jagtforeninger kan kun godkendes til at give våbenpåtegning efter stk. 1, hvis:

  • 1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48,

  • 2) foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning, og

  • 3) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.

Stk. 3 En skytte- og jagtforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

§8 En våbenpåtegning efter § 7 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2 Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politiet.

Stk. 3 Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4 En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse efter § 7, stk. 1, bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politiet, når en våbenpåtegning bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

§9 Politiet kan godkende, at skytteforeninger under DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Skydevåbnet skal overholde den pågældende organisations tekniske specifikationer for det pågældende våben.

Stk. 2 § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved politiets godkendelse efter stk. 1.

Stk. 3 § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§10 En våbenpåtegning efter § 9 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2 Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politiet forsynet med en påtegning fra skytteforeningens hovedorganisation om, at det våben, ansøgningen vedrører, er omfattet af organisationens skydeprogrammer.

Stk. 3 Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4 Samtykke til våbenpåtegning kan kun meddeles, hvis ansøgeren godtgør, hvor våbnet stammer fra.

Stk. 5 § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§10a Personer, der har en våbentilladelse til særligt farlige våben eller våbenpåtegning hertil på medlemsbeviset til en skytteforening, må ikke erhverve, besidde, bære eller anvende aftagelige magasiner, som kan indeholde over 10 patroner, og som er egnet til at sætte på halvautomatiske skydevåben med centraltænding eller skydevåben med repetérmekanisme. Vedrører tilladelsen pistoler, er grænsen dog 20 patroner.

Stk. 2 Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

  • 1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

  • 2) Fuld- og halvautomatiske våben.

  • 3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

  • 4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2a, stk. 2.

Stk. 3 Rigspolitiet kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra stk. 1.

Stk. 4 Personer, der den 14. september 2018 havde våbentilladelse til særligt farlige våben eller våbenpåtegning hertil på medlemsbeviset til en skytteforening, må bære, besidde og anvende magasiner omfattet af stk. 1, så længe tilladelsen eller våbenpåtegningen er gyldig.

Stk. 5 Personer, der den 13. juni 2017 havde våbentilladelse til særligt farlige våben eller våbenpåtegning hertil på medlemsbeviset til en skytteforening, må tillige erhverve magasiner omfattet af stk. 1, så længe tilladelsen eller våbenpåtegningen er gyldig.

§11 Transport
Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses §§ 18 og 18 a, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2 Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for civile statsmyndigheder.

Stk. 4 Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 2.

§12 Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på transport at besidde våben og ammunition mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og peberspray, hvis den erhvervsdrivende og de af dennes ansatte, der har adgang til våbnene, er fyldt 18 år og opfylder betingelserne i § 48, og det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2 En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

  • 1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

  • 2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3 Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§13 DGI, Dansk Skytte Union, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Jægerforbund kan hver meddele en generel transporttilladelse til 5 af deres medarbejdere med henblik på transport af våben og ammunition i forbindelse med udøvelse af organisationernes virksomhed, herunder kursusvirksomhed, våbenreparation, træning mv.

Stk. 2 En transporttilladelse efter stk. 1 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet. Transporttilladelsen udstedes på en særlig blanket til den pågældende medarbejder personligt. Udstedelsesdato, udløbsdato og formål skal fremgå af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes under transport af våbnene.

Stk. 3 En transporttilladelse efter stk. 1 bortfalder, når ansættelsesforholdet ophører, og kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes. DGI, Dansk Skytte Union, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Jægerforbund skal underrette politiet, når en transporttilladelse bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

§14 Et bestyrelsesmedlem for en skytteforening under DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund kan tillade, at medlemmer af foreningen til brug ved nærmere angivne skydekonkurrencer og øvelsesskydninger transporterer:

  • 1) våben og ammunition tilhørende skytteforeningen,

  • 2) våben og ammunition tilhørende skytteforeningens medlemmer,

  • 3) våben og ammunition tilhørende andre skytteforeninger under samme hovedorganisation, og

  • 4) våben og ammunition tilhørende medlemmer af andre skytteforeninger under samme hovedorganisation.

Stk. 2 En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis bestyrelsesmedlemmet og medlemmet af foreningen er godkendt hertil af politiet, jf. § 48, eller har våbenpåtegning. Tilladelsen udstedes på en særlig blanket til det pågældende medlem personligt. Udstedelsesdato, udløbsdato og formål skal fremgå af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes under transport af våbnene.

Stk. 3 En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, og kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.

Stk. 4 En skytteforening må kun give tilladelse efter stk. 1, hvis den holder politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

§15 Særlige regler om skytteforeningsvåben
En skytteforening skal godkendes af politiet, før den kan anskaffe eller besidde våben efter våbenlovens § 9, stk. 2.

Stk. 2 En skytteforening kan kun godkendes efter stk. 1, hvis:

  • 1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48, og

  • 2) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.

Stk. 3 En skytteforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

§16 En skytteforening må kun anskaffe våben efter våbenlovens § 9, stk. 2, hvis den forud har indhentet godkendelse fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2 En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis våbnet er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Godkendelsen udstedes på en særlig blanket.

§17 Våben, som skytteforeninger anskaffer eller besidder efter våbenlovens § 9, stk. 2, eller våben, som skytteforeningerne meddeler våbenpåtegning til efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal straks registreres af DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund, som løbende indberetter oplysningerne herom til politiet. Politiet har adgang til kontrol af skytteforeningernes våben, jf. § 28, nr. 3.

Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte registrering skal foretages på en sådan måde, at der kan ske identifikation af de enkelte våben ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56. Der skal endvidere kunne ske identifikation af leverandør og erhverver eller besidder.

§18 Slag-, stød-, el- og sprayvåben samt laservåben
Det er forbudt uden tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende:

  • 1) slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende,

  • 2) våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm, og

  • 3) spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner med undtagelse af peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1.

Stk. 2 De våben mv., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet.

Stk. 3 Slagvåben kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes ved jagt eller lystfiskeri, hvis de er udformet hertil. De nævnte våben kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.

§18a Peberspray, der lovligt kan erhverves og besiddes i eget hjem i henhold til våbenlovens § 2 h, stk. 1, må ikke have en styrke på mere end 500.000 scoville heat units.

Stk. 2 Politiet kan meddele tilladelse til, at udsatte personer med et særligt behov for beskyttelse må besidde eller bære peberspray omfattet af stk. 1 på offentligt tilgængelige steder.

§19 Det er forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre eller på anden måde være i besiddelse af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.

§20 Overdragelse eller overladelse til andre
Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, med undtagelse af peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse i henhold til §§ 12, 13 eller 14 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter § 16, jf. dog § 24, stk. 10. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transporttilladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2 De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Stk. 3 Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1.

§21 Jagtprøvesagkyndige, der beskikkes af Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, kan overlade glatløbede haglgeværer til personer, der ikke har tilladelse til de pågældende våben, i forbindelse med at de pågældende personer aflægger jagtprøve eller deltager i instruktionskurser arrangeret af Naturstyrelsen.

Stk. 2 Lærere, der underviser ved det obligatoriske jagttegnskursus, kan uden tilladelse overlade glatløbede haglgeværer og uladte riflede jagtvåben til jagtprøveaspiranter, hvis:

  • 1) læreren er godkendt som jagttegnskursuslærer af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,

  • 2) overladelsen af uladte riflede jagtvåben alene sker i forbindelse med teoretisk undervisning, og

  • 3) overladelsen af glatløbede haglgeværer alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i skydning med glatløbede haglgeværer.

Stk. 3 Riffelinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades riflede jagtvåben, hvis:

  • 1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

  • 2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i riffelskydning.

Stk. 4 Flugtskydningsinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades glatløbede jagtvåben, hvis:

  • 1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

  • 2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i flugtskydning.

Stk. 5 Skydning som nævnt i stk. 2, nr. 3, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, skal finde sted på en bane eller skydeplads, der er godkendt til det pågældende våben.

§22 Skytteforeninger kan overlade foreningens og dens medlemmers våben til medlemmer af den pågældende forening, der er godkendt hertil af politiet, jf. § 48, eller til medlemmer, der er godkendt gennem foreningen efter stk. 5 eller har opnået samtykke efter § 10 eller er godkendt efter § 14, jf. dog stk. 3. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, kan uanset 1. pkt. overlades, herunder til personer under 18 år.

Stk. 2 Skytteforeninger kan endvidere overlade foreningens og dens medlemmers våben med en kaliber på 9 mm (. 38/. 357) eller derunder til andre personer til brug ved prøveskydninger og andre arrangementer, som foreningen er ansvarlig for at afholde.

Stk. 3 Jagtforeninger, flugtskytteforeninger, historiske skydeselskaber, soldaterforeninger og andre lignende foreninger, hvis aktiviteter ikke omfatter skydning med særligt farlige våben, kan overlade foreningens og dens medlemmers våben til brug ved skydninger, som foreningen er ansvarlig for at afholde.

Stk. 4 Overladelse af våben efter stk. 1-3 kan alene ske til brug på en skydebane eller skydeplads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben.

Stk. 5 Politiet godkender efter indstilling fra foreningen, hvilke af foreningens medlemmer der kan have adgang til våbnenes opbevaringssteder.

Stk. 6 En godkendelse efter stk. 5 kan kun gives, hvis medlemmet af foreningen er fyldt 18 år og opfylder betingelserne i § 48 eller har våbenpåtegning. Godkendelsen udstedes på en særlig blanket til det pågældende medlem personligt.

Stk. 7 Foreningen skal underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for en person, der er godkendt af politiet til at få overladt våben efter stk. 1, udvikler sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende kan få overladt våben. Foreningen skal endvidere underrette politiet, når en person, der er godkendt efter stk. 5, ophører med at være medlem af foreningen eller ikke længere har adgang til våbnenes opbevaringssteder, eller hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for personen udvikler sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende er godkendt efter stk. 5.

Stk. 8 Udlevering af våben, som opbevares i skytte- og jagtforeninger, kan kun finde sted ved en af de personer, der i medfør af stk. 5 er godkendt af politiet til at have adgang til opbevaringsstederne.

Stk. 9 Når en person har foreningens eller et medlems våben til disposition, jf. stk. 1-3, skal et medlem af foreningen, der i medfør af stk. 5 er godkendt af politiet, eller en person, som i medfør af § 13 eller § 14 har tilladelse til at transportere de pågældende våben, altid være til stede.

Stk. 10 Politiet kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 9.

Stk. 11 Skytteforeningerne skal fastsætte nærmere procedurer for udlevering og tilbagelevering af våben, herunder om fastlæggelse af identiteten på de personer, der overlades våben efter stk. 1 og 2. Foreningerne skal endvidere fastsætte procedurer for forsvarlig afvikling af skydninger.

Stk. 12 Det påhviler skytte- og jagtforeningen at sikre, at skydninger afvikles forsvarligt, herunder at antallet af godkendte personer, der er tilstede under en skydning, jf. stk. 9, er tilstrækkeligt henset til antallet af skydende og deres kendskab til brug af våben.

§23 Brand- og redningskorps, zoologiske anlæg, dyrlæger og lignende, der har tilladelse til at bære, besidde eller anvende våben mv. i forbindelse med erhvervsudøvelse, kan overlade våben mv. til medarbejdere, der ikke har våbentilladelse, til medarbejderens selvstændige erhvervsmæssige brug i forbindelse med bedøvelse eller aflivning af syge, tilskadekomne eller undslupne dyr eller afværgelse af lignende farlige situationer. De pågældende medarbejdere skal være fyldt 18 år og skal have dokumenteret kendskab til brug af det pågældende skydevåben.

Stk. 2 Tilladelsesindehaveren skal give politiet meddelelse om, hvilke medarbejdere der har adgang til at benytte våbnet. Politiet kan forbyde tilladelsesindehaveren at overlade våben til en medarbejder, hvis den pågældende medarbejder ikke opfylder betingelserne i § 48.

§24 Opbevaring
Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 2 Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.

Stk. 4 Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Stk. 5 Opbevaring af flere end 25 af de våben og vekselsæt dertil, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal finde sted efter følgende regler:

  • 1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

  • 2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

Stk. 6 Nøgler til boksrum, sikringsskab mv. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 7 Politiet kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen.

Stk. 8 Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 4 og 5.

Stk. 9 Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

  • 1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

  • 2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

  • 3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

  • 4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.

Stk. 10 Uanset bestemmelsen i § 20, stk. 1, kan personer, der tilhører samme husstand, benytte fælles sikringsskab, boksrum mv.

§24a Peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1, skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for uvedkommende og i ejerens eget hjem.

§25 Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlertidig opbevaring af skydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet anerkendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåst gemme.

§26 Udstilling af våben og ammunition mv. i museer eller hos erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal ske i lokaler, der er godkendt hertil af politiet. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på skydevåben og ammunition, der udstilles i de pågældende lokaler.

§27 De våben mv., der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, og de genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra c, må ikke udstilles i butiksvinduer, udhængsskabe eller lignende.

§28 Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

  • 1) våbensamlinger,

  • 2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og

  • 3) lokaler, hvor de i våbenlovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarer, besidder eller anvender våben.

§29 Bortkomst af våben og våbentilladelser mv.
Bortkomst af de våben mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, eller af de genstande, der kræver tilladelse efter denne bekendtgørelses § 18, skal straks anmeldes til politiet. Det samme gælder bortkomst af en gyldig våbentilladelse, et jagttegn, et medlemsbevis med våbenpåtegning eller en transporttilladelse, jf. §§ 12-14.

§30 Indførsel og udførsel
Politiet meddeler tilladelse til indførsel af skydevåben mv. efter § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 2 Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til indførsel af skydevåben mv. efter § 5, stk. 2 og 4.

Stk. 3 Uanset stk. 1 meddeler Rigspolitiet tilladelse til indførsel af eksplosivstoffer samt skydevåben mv. efter § 5, stk. 5.

Stk. 4 De våben, der er nævnt i § 18, stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politiet.

§31 Det er forbudt uden tilladelse fra Rigspolitiet at udføre våben og ammunition af nogen art, jf. dog stk. 2 og 3, og §§ 32-41 samt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land.

Stk. 2 Politiet meddeler tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland og EU- og EØS-medlemslandene af paint- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben.

Stk. 3 Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til udførsel af skydevåben mv., som besiddes i henhold til en tilladelse udstedt efter § 5, stk. 2 og 4.

§32 Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan i forbindelse med gennemrejse eller ophold i indtil 3 måneder her i landet indføres fra lande, der ikke er medlem af EU, og besiddes, bæres, anvendes og genudføres uden tilladelse.

Stk. 2 Besidderen af våben mv. som nævnt i stk. 1 skal ved indrejse i landet over for nærmeste toldekspedition forevise en våbentilladelse fra hjemlandets myndigheder eller en erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at en våbentilladelse er ufornøden.

Stk. 3 Ved indførsel af våben til brug for en konkurrence skal der endvidere forevises en indbydelse fra organisationen her i landet.

Stk. 4 Ved indrejse skal besidderen på en særlig blanket give oplysning om:

  • 1) navn og adresse i hjemlandet,

  • 2) eventuel adresse her i landet og

  • 3) våbnets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer.

Stk. 5 En kopi af den blanket, der er nævnt i stk. 4, skal under opholdet her i landet opbevares sammen med våbnet og skal på forlangende forevises for politiet. Ved udrejse skal kopien af blanketten afleveres til nærmeste toldekspedition.

Stk. 6 Stk. 2 og 3 finder dog ikke anvendelse ved indførsel af slangebøsser, der skal anvendes til fiskeri.

§33 Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan til brug under ophold i indtil 3 måneder i et land, der ikke er medlem af EU, udføres og genindføres. Det er dog en betingelse, at en særlig blanket afleveres til nærmeste toldekspedition ved ud- og indrejsen.

Stk. 2 Blanketten skal indeholde oplysning om:

  • 1) navn, adresse og den politidirektør, der følger af § 3,

  • 2) eventuel adresse i udlandet og

  • 3) våbnets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56.

Stk. 3 Ind- og udførsel af våben til brug ved deltagelse i militære skydekonkurrencer her i landet eller i udlandet kan ske uden de blanketter og erklæringer, der er nævnt i stk. 1 og i § 32, stk. 3-5. Det er dog en betingelse, at der forevises en erklæring, der er udfærdiget af forsvarets myndigheder, og som angiver formålet med rejsen og de medbragte våben mv. Erklæringen skal forevises nærmeste toldekspedition til påtegning såvel ved indførslen som ved udførslen.

Stk. 4 Stk. 1-3 gælder ikke for midlertidig udførsel omfattet af artikel 9, stk. 1, litra a, nr. i, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012. Ved sådanne udførsler skal den pågældende jæger eller konkurrenceskytte fremvise et europæisk skydevåbenpas. Jægere og konkurrenceskytter med bopæl i Danmark kan dog i stedet for et europæisk skydevåbenpas vælge at aflevere en blanket i overensstemmelse med stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, eller at fremvise en erklæring i overensstemmelse med stk. 3, 2. pkt. En udførsel er midlertidig, hvis der er tale om forsendelse ud af Unionens toldområde af skydevåben, som er bestemt til genindførsel inden for en periode, der ikke overskrider 24 måneder.

§34 Det er forbudt uden tilladelse fra Rigspolitiet at foretage genudførsel efter midlertidig indførsel og midlertidig udførsel omfattet af artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.

Stk. 2 En ansøgning om tilladelse til genudførsel efter midlertidig indførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Eksportørens navn og adresse,

  • 2) modtagerens navn og adresse,

  • 3) en beskrivelse af de skydevåben mv., som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

  • 4) dokumentation for, at den anførte modtager er den samme, som de pågældende skydevåben mv. oprindeligt blev importeret fra, og

  • 5) en skriftlig erklæring fra ansøgeren om, at de pågældende skydevåben mv. kun vil blive udført til den anførte modtager.

Stk. 3 En ansøgning om tilladelse til midlertidig udførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Eksportørens navn og adresse,

  • 2) modtagerens navn og adresse,

  • 3) en beskrivelse af de skydevåben, som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

  • 4) dokumentation for, at udførslen sker til et af de i artikel 9, stk. 2, nævnte formål, og

  • 5) en skriftlig erklæring om, at de pågældende skydevåben kun vil blive udført til den anførte modtager.

§35 Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis:

  • 1) modtageren er etableret i et EU- eller EØS-land, der deltager i et mellemstatsligt samarbejdsprogram med Danmark vedrørende udvikling, produktion eller anvendelse af det eller de pågældende produkter,

  • 2) udførslen er midlertidig, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation, eller

  • 3) udførslen sker inden for rimelig tid efter ophør af det formål, der begrundede indførslen, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation i Danmark.

Stk. 2 Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 eller bilag 2 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.

Stk. 3 Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 eller bilag 3 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis modtageren er medlemsstatens væbnede styrker eller en ordregivende myndighed på forsvarsområdet, der foretager indkøb, som udelukkende er til brug for medlemsstatens væbnede styrker.

Stk. 4 En juridisk eller fysisk person, der for første gang udfører produkter i medfør af stk. 1-3, skal senest fem hverdage før udførslen skriftligt underrette Rigspolitiet herom.

Stk. 5 En underretning efter stk. 4 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af den juridiske eller fysiske person, der udfører produkter i medfør af stk. 1-3, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger.

  • 2) Navn og adresse på modtager.

  • 3) Dokumentation for, at udførslen er omfattet af stk. 1-3.

Stk. 6 Produkter udført efter stk. 1, nr. 2, skal returneres til Danmark, når formålet med udførslen har fundet sted, dog senest 24 måneder efter udførslen har fundet sted.

Stk. 7 Der kan dog ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3, hvis de pågældende produkter udføres til sanktionsramte entiteter, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til et land, der er underlagt en våbenembargo vedtaget i FN, OSCE eller EU, eller til andre sanktionsramte entiteter.

Stk. 8 Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3, hvis de pågældende produkter udføres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 9 Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1-3, hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til en slutbruger uden for et EU-, EØS- eller NATO-land.

Stk. 10 En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af stk. 1-3, er forpligtet til at oplyse modtageren om de vilkår og betingelser, der til enhver tid gælder for tilladelsen.

§36 Rigspolitiet kan meddele tilladelse til, at en juridisk eller fysisk person udfører produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, uden antalsmæssig begrænsning til en eller flere modtagere i et eller flere EU- eller EØS-lande (global tilladelse).

Stk. 2 En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af leverandør, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

  • 2) navn og adresse på alle modtagere af de produkter, der skal udføres, samt slutbrugere, hvis disse er kendt,

  • 3) beskrivelse af de produkter, der ansøges om tilladelse til at udføre, herunder så vidt muligt kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr og angivelse af oplysninger om slutprodukt,

  • 4) en skriftlig erklæring (lille erklæring) på tro og love fra ansøger om, at produkterne kun vil blive udført til de anførte modtagere, og at ansøger er bekendt med, at afgivelse af urigtige oplysninger såvel som overtrædelse af de for udførslen fastsatte vilkår og i øvrigt gældende bestemmelser medfører strafansvar,

  • 5) en skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage produkter omfattet af en tilladelse efter stk. 1 og

  • 6) en skriftlig erklæring fra ansøger om, at modtager vil blive gjort bekendt med de gældende vilkår og betingelser i tilladelsen.

Stk. 3 Rigspolitiet fastsætter i hver global tilladelse, hvilke produkter eller kategorier af produkter der er omfattet af tilladelsen, samt hvilke modtagere produkterne kan udføres til.

Stk. 4 Midlertidig udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til et EU- eller EØS-land undtages fra kravene i stk. 2, nr. 5 og 6.

Stk. 5 En tilladelse efter stk. 1 udstedes med en gyldighedstid på 3 år, der kan forlænges efter ansøgning herom.

§37 Rigspolitiet kan meddele tilladelse til, at en juridisk eller fysisk person ved en eller flere leveringer udfører et bestemt antal produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til en bestemt modtager i et EU- eller EØS-land (individuel tilladelse).

Stk. 2 En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af leverandør, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

  • 2) navn og adresse på modtager af de produkter, der skal udføres, samt slutbruger, hvis denne er kendt,

  • 3) beskrivelse, mængde og værdi af de produkter, der ansøges om tilladelse til at udføre, herunder så vidt muligt kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr og angivelse af oplysninger om slutprodukt,

  • 4) en skriftlig erklæring (lille erklæring) på tro og love fra ansøger om, at produkterne kun vil blive udført til de anførte modtagere, og at ansøger er bekendt med, at afgivelse af urigtige oplysninger såvel som overtrædelse af de for udførslen fastsatte vilkår og i øvrigt gældende bestemmelser medfører strafansvar,

  • 5) en skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage produkter omfattet af en tilladelse efter stk. 1 og

  • 6) en skriftlig erklæring fra ansøger om, at modtager vil blive gjort bekendt med de gældende vilkår og betingelser i tilladelsen.

Stk. 3 Midlertidig udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til et EU- eller EØS-land undtages fra kravene i stk. 2, nr. 5 og 6.

Stk. 4 En tilladelse efter stk. 1 udstedes med en gyldighedstid på 2 år, der kan forlænges efter ansøgning herom.

§38 En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af § 35, § 36 eller § 37, skal føre et register, der indeholder følgende oplysninger:

  • 1) Beskrivelse af den udførte genstand og så vidt muligt angivelse af kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr,

  • 2) mængde og værdi af produkterne,

  • 3) dato for udførslen,

  • 4) leverandørens og modtagerens navn og adresse,

  • 5) slutproduktet og slutbruger, hvis disse kendes, og

  • 6) dokumentation for, at oplysninger vedrørende en udførselsbegrænsning, der er fastsat som vilkår for udførselstilladelsen, er givet til modtageren af den udførte genstand.

Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 vedrørende udførsel af produkter foretaget det foregående år indsendes til Rigspolitiet en gang årligt inden den 1. februar. Oplysningerne indsendes elektronisk i et skema udarbejdet af Rigspolitiet.

Stk. 3 Oplysninger efter stk. 1 skal opbevares i 5 år regnet fra afslutningen af det kalenderår, hvori udførslen fandt sted.

§39 Det påhviler en juridisk eller fysisk person, der har modtaget produkter fra et andet EU- eller EØS-land, forinden produkterne eksporteres ud af EU eller EØS i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenlovens § 6, stk. 1, at erklære over for Rigspolitiet, at eventuelle eksportbegrænsninger, der var knyttet til udførselstilladelsen fra oprindelseslandet, er overholdt.

§40 En ansøgning om tilladelse til at indføre genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, samt dele specielt konstrueret eller modificeret hertil, fra et EU- eller EØS-land for straks at udføre genstandene til et andet EU- eller EØS-land (transit) skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af ansøger, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

  • 2) navn og adresse på afsender og modtager af de produkter, der ansøges om tilladelse til at ind- og udføre til og fra Danmark,

  • 3) beskrivelse og mængde af de produkter, der ansøges om tilladelse til at ind- og udføre til og fra Danmark, og

  • 4) skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage de pågældende produkter, kopi af indførselstilladelse, internationalt importcertifikat eller myndighedserklæring fra de respektive myndigheder i det EU- eller EØS-land, hvortil genstanden indføres, om, at indførsel ikke kræver tilladelse. Den nævnte dokumentation er ikke påkrævet, hvis modtageren er en statslig myndighed.

§41 Bestemmelserne §§ 35-40 finder ikke anvendelse på udførsel af paint- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben til EU- og EØS-lande, som er reguleret ved denne bekendtgørelses § 31, stk. 2.

Stk. 2 Bestemmelserne §§ 35-40 finder endvidere ikke anvendelse på udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, som foretages af forsvaret.

§42 Tilladelser til erhvervsmæssig handel mv.
Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben og ammunition mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og peberspray omfattet af § 18 a, stk. 1, hvis den erhvervsdrivende og dennes ansatte:

  • 1) opfylder betingelserne i § 48,

  • 2) har et rimeligt kendskab til våben og våbenhandel,

  • 3) har mulighed for at opbevare og forhandle våbnene på betryggende måde, jf. § 26, og

  • 4) det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2 En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

  • 1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

  • 2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3 En tilladelse efter stk. 1 omfatter kun erhvervelse fra danske fabrikanter, importører eller forhandlere af våben og ammunition. Rifler, pistoler, revolvere, luft- og fjedervåben, der er omfattet af § 2, stk. 1, lyddæmpere, optisk elektroniske sigtemidler, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm og de våben, der er nævnt i § 51, nr. 2, 3 og 5, kan dog erhverves fra private. Ammunition kan endvidere erhverves fra private.

Stk. 4 Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§43 Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed at besidde våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10, hvis den erhvervsdrivende og dennes ansatte:

  • 1) opfylder betingelserne i § 48,

  • 2) har et rimeligt kendskab til våben,

  • 3) har mulighed for at opbevare våbnene på betryggende måde, jf. § 26, og

  • 4) det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2 En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

  • 1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

  • 2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3 Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§44 En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal føre en våbenbog, som er godkendt af politiet, over samtlige køb og salg af våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10. Tilsvarende gælder for våben mv., som er indleveret til reparation, opbevaring eller er taget i kommission mv.

Stk. 2 Politiet har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol efter våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3 En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal til enhver tid på begæring af politiet udlevere faktura eller genpart heraf vedrørende en bestemt anden erhvervsdrivende.

Stk. 4 En erhvervsdrivende skal foretage sådanne optegnelser i våbenbogen, at der kan ske identifikation af de enkelte våben ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56. Der skal endvidere kunne ske identifikation af leverandør, erhverver og den, som indgår aftale om reparation mv. Våbenbøgerne opbevares af den erhvervsdrivende. Ved ophør af den pågældendes erhvervsvirksomhed, eller når tilladelse efter § 42 eller § 43 ophører, overdrages våbenbøgerne til politiet.

Stk. 5 En erhvervsdrivende skal efter politiets nærmere bestemmelse løbende indberette de oplysninger, som er indført i våbenbogen, til politiet.

§45 En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal sikre, at eventuelle medarbejdere under 18 år kun foretager ekspedition af våben mv. under opsyn af tilladelsesindehaveren eller en af dennes medarbejdere, der er over 18 år.

§45a Erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42, skal ved salg af peberspray ved kontrol af ID sikre sig, at køberen er over 18 år, medmindre dette åbenbart er tilfældet. Peberspray må kun sælges efter udtrykkelig anmodning fra køberen.

Stk. 2 Peberspray skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for forretningens kunder (bag disk, i aflåst skab el.lign.). Peberspray må ikke sælges via internettet.

§46 Våben og ammunition mv. i dødsboer og konkursboer
Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2 Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 5, eller ske afhændelse.

Stk. 3 Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4 Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

§47 Forbud mod annoncering med salg af visse våben
Der må ikke annonceres med salg af våben mv., som er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, eller denne bekendtgørelses § 18, stk. 1.

Stk. 2 Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på:

§48 Vandel
Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte tilladelser mv. kan endvidere kun gives til juridiske personer, herunder selskaber, foreninger, private museer og lignende, hvis den eller de ansvarlige opfylder kravet i stk. 1.

§49 Gyldighedstid mv.
Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.

Stk. 2 Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelses § 18 a, stk. 2, udstedes med en gyldighedstid på indtil 2 år. Hvis omstændighederne taler derfor, kan tilladelse efter § 18 a, stk. 2, dog udstedes med en gyldighedstid på indtil 5 år.

Stk. 3 Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år.

Stk. 4 Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.

Stk. 5 Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:

§50 Udløber eller tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan politiet meddele tilladelse til, at der inden udløbet af en frist på indtil 4 uger på ny indgives ansøgning om tilladelse, samtykke eller godkendelse eller sker afhændelse. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv. straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 2 Tilbagekaldes eller bortfalder en våbenpåtegning, som er meddelt efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, fastsætter skytte- eller jagtforeningen en frist på indtil 4 uger til at afhænde våben og ammunition mv. omfattet af våbenpåtegningen. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv. straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

§51 Våbentilladelser uden antalsmæssig begrænsning
En våbentilladelse kan kun omfatte et våben. Tilladelse til følgende våben gives dog uden begrænsning i antal:

  • 1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.

  • 2) Skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, schouboe-pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97.

  • 3) Paint- og hardballvåben.

  • 4) Aftagelige magasiner.

  • 5) Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig teknisk eller historisk interesse.

  • 6) Luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm.

§52 Registrering af glatløbede haglgeværer samt luft- og fjedervåben
Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af § 2, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet.

Stk. 2 Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.

Stk. 3 Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.

§53 Registrering af civile statsmyndigheders våben mv.
Civile statsmyndigheder, der erhverver skydevåben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 8, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.

Stk. 2 Registrering efter stk. 1 af våben tilhørende politiet varetages af Rigspolitichefen.

§53a Registrering af sikkerhedsveste
Personer, der bærer sikkerhedsvest på offentligt tilgængelige steder, skal forud herfor anmelde til politiet at være i besiddelse af en sikkerhedsvest.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 omfatter veste, der anvendes til at beskytte bæreren mod angreb, såsom skud- og/eller stiksikre veste. Veste, der kan anvendes til at beskytte bæreren mod angreb, men som bæres i forbindelse med sportsarrangementer, konkurrencer eller som udklædning eller lignende, omfattes ikke af stk. 1.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for militære myndigheder omfattet af § 8 i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller personer, der bærer sikkerhedsvest i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dørmænd, autoriserede vagter, forhandlere af sikkerhedsveste o.l.

§53b Anmeldelse til politiet efter § 53 a, stk. 1, skal angive navn og personnummer på anmelderen. Har anmelderen ikke et personnummer, skal anmeldelsen i stedet angive navn og fødselsdato.

Stk. 2 Anmeldelse efter stk. 1 omfatter samtlige anmelderens sikkerhedsveste uanset antal. Personer, der har anmeldt besiddelse af en sikkerhedsvest til politiet, skal ikke på ny anmelde at være i besiddelse af en sikkerhedsvest ved erhvervelse af yderligere sikkerhedsveste.

Stk. 3 Anmelderen får en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises politiet.

Stk. 4 Anmelderen kan til enhver tid anmode om at registreringen hos politiet om besiddelse af en sikkerhedsvest slettes.

§54 Mærkning af skydevåben og ammunition
Ved importør i våbenlovens § 3 a, stk. 2, forstås enhver fysisk eller juridisk person.

Stk. 2 Ved midlertidig indførsel i våbenlovens § 3 a, stk. 2, forstås indførsler i forbindelse med demonstration, reparation, jagt, konkurrenceskydning, transit og andre lignende verificerbare lovlige formål, hvor de indførte skydevåben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bestemt til efterfølgende genudførsel.

§55 Mærkning af skydevåben og dele af skydevåben efter våbenlovens § 3 a, stk. 1-4, skal ske ved, at mærket indhugges eller indgraveres.

Stk. 2 Mærket efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt. og § 3a, stk. 2, 1. pkt. samt § 3a, stk. 4, skal indeholde følgende oplysninger i den oplistede rækkefølge:

  • 1) fabrikantens navn eller mærke,

  • 2) officielt navn eller landekode på fremstillingslandet eller officielt navn på fremstillingsstedet,

  • 3) våbnets fremstillingsår (firecifret),

  • 4) våbnets serienummer og

  • 5) model (hvis det er muligt).

Stk. 3 Den alfanumeriske eller digitale kode, der skal anvendes efter våbenlovens § 3a, stk. 2, 2. pkt., tildeles efter ansøgning fabrikanter, der er hjemmehørende her i landet. Ansøgningen indgives til Justitsministeriet, der fører et elektronisk register over de tildelte koder.

Stk. 4 Mærket i henhold til våbenlovens § 3 a, stk. 3, 1. pkt., skal i forlængelse af oplysningerne efter stk. 2 indeholde oplysning om:

  • 1) importlandets officielle navn eller landekode og

  • 2) importåret (firecifret).

Stk. 5 Mærket i henhold til våbenlovens § 3 a, stk. 4, 1. pkt., skal i forlængelse af oplysningerne efter stk. 2 indeholde oplysning om overdragelseslandets officielle navn eller landekode samt om den myndighed, der overdrager våbnet.

§56 Politiet kan pålægge indehavere af skydevåben mv., som er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 8, og som ikke har et fabrikationsnummer, at forsyne disse med et identifikationsnummer efter politiets nærmere bestemmelse.

§57 Deaktivering af skydevåben
Skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undtagelse af skæftet og kolben.

Stk. 2 Rigspolitiet kan undtagelsesvist godkende, at skydevåben deaktiveres i overensstemmelse med bilag 1 i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2015/2403.

Stk. 3 Deaktivering efter stk. 2 kan foretages af erhvervsdrivende med tilladelse efter § 43, stk. 1 eller statslige museer.

Stk. 4 Skydevåben, der er deaktiveret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, er ikke omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 5 Skydevåben, der forud for ikrafttræden af denne bekendtgørelse med Justitsministeriets eller Rigspolitiets godkendelse er deaktiveret på anden vis end efter stk. 1 eller 2, er heller ikke omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke, hvis sådanne skydevåben overdrages eller på anden måde gøres tilgængelige på markedet.

§58 Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 1, foretages af politiet i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl eller hjemsted.

Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte politikreds udsteder på forespørgsel eller som kontrol ved deaktivering udført som vilkår for en meddelt våbentilladelse en attest som bevis for godkendt deaktivering, der er foretaget efter § 57, stk. 1.

Stk. 3 Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 2, foretages af Rigspolitiet.

Stk. 4 Ved deaktivering i overensstemmelse med § 57, stk. 2, udsteder Rigspolitiet en attest som bevis for godkendt deaktivering.

Stk. 2 På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en våbentilladelse, vilkår for en udførselstilladelse eller våbenpåtegning mv., der er udfærdiget i medfør af bekendtgørelsen.

Stk. 3 På samme måde som anført i stk. 1 straffes den, der ikke efterkommer afgørelser truffet i medfør af § 23, stk. 2, § 44, stk. 5, § 46, stk. 3, § 50 eller § 56.

Stk. 4 Overtrædelse af § 18, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end en gang straffet for overtrædelse af § 18, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde.

Stk. 5 Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 53 a, stk. 1, skal det særligt anses for skærpende, at den pågældende tidligere er idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller §§ 123, 216, 237, 244-246, 266 eller 288.

Stk. 6 Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§60 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 om våben og ammunition mv. ophæves.

§61 Personer, der den 31. januar 1988 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 31. januar 1989.

Stk. 2 Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001. De nævnte våben kan tillige fortsat bæres og anvendes, hvis den pågældende af politiet har tilladelse til indkøb af ammunition til våbnet efter lov om fyrværkeri, og våbnet anvendes til det i tilladelsen anførte formål.

Stk. 3 Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af de af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 9, nævnte lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler, har ret til fortsat at besidde, bære og anvende disse genstande, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001.

Stk. 4 Personer, der den 1. januar 2000 enten havde våbentilladelse eller våbenpåtegning på medlemsbeviset til en skytteforening, har ret til fortsat at erhverve, besidde, bære og anvende aftagelige magasiner til de af tilladelsen eller våbenpåtegningen omfattede våben, så længe tilladelsen eller våbenpåtegningen er gyldig.

Stk. 5 Kvitteringen for anmeldelsen skal opbevares sammen med våbnet mv. og på forlangende forevises for politiet.

§62 Personer, der efter § 23, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988 eller § 6 i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben har anmeldt besiddelse af våben til politiet, skal opbevare en genpart af anmeldelsen sammen med våbnet mv. Genparten skal på forlangende forevises for politiet.

§63 Tilladelser og samtykker mv., der er meddelt før den 10. februar 2000, bevarer deres gyldighed.

§64 Personer, der den 1. juni 2012 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 2, stk. 1, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. juni 2013.

Stk. 2 Kvitteringen for anmeldelsen skal opbevares sammen med våbnet og på forlangende forevises for politiet.

profile photo
Profilside