14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1173 af 31. October 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 24/08/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse gælder for udstedere, der er omfattet af kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder, jf. lovens § 1, stk. 4.

Stk. 2 Når en udsteders omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked uden udstederens samtykke, påhviler overholdelsen af oplysningsforpligtelserne for udstedere i lov om kapitalmarkeder og denne bekendtgørelse den, der foranlediger optagelse af værdipapiret til handel.

§2 Definitioner
Ved omsættelige værdipapirer forstås i denne bekendtgørelse omsættelige værdipapirer omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 2 Ved gældsbeviser forstås i denne bekendtgørelse gældsbeviser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 22, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 3 Ved værtsland forstås et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor en udsteder har værdipapirer optaget til handel, hvis dette land ikke er udstederens hjemland.

Stk. 4 Ved tredjeland forstås et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

§3 Krav til offentliggørelse
En udsteder af omsættelige værdipapirer, der skal offentliggøre oplysninger på den i § 24, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder foreskrevne måde, skal sikre, at udbredelsen af oplysningerne sker i overensstemmelse med stk. 2-6.

Stk. 2 Oplysningerne skal meddeles medierne i en uredigeret fuldstændig tekst. Dog kan offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter, som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre i medfør af § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, ske ved bekendtgørelse via disse medier med angivelse af, på hvilken internetside de relevante dokumenter er tilgængelige. Henvisningen kan dog ikke alene ske til det sted, hvor oplysningerne i henhold til § 25 i lov om kapitalmarkeder opbevares.

Stk. 3 Meddelelsen til medierne skal ske på en måde, som

  • 1) sikrer meddelelsens sikkerhed,

  • 2) mindsker risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang, og

  • 3) giver vished med hensyn til kilden til oplysningerne.

Stk. 4 Udsteder skal sørge for sikkerhed for modtagelsen ved hurtigst muligt at udbedre eventuelle fejl eller forstyrrelser i fremsendelsen af oplysninger. Udstederen er ikke ansvarlig for systemiske fejl eller mangler i de medier, som oplysningerne er meddelt til.

Stk. 5 Meddelelsen til medierne skal ske på en måde, som

  • 1) gør det klart, at oplysningerne er omfattet af en pligt til offentliggørelse i medfør af § 24 i lov kapitalmarkeder eller i medfør af denne bekendtgørelse,

  • 2) tydeligt identificerer den pågældende udsteder, og

  • 3) tydeligt angiver emnet for oplysningerne samt tidspunkt og dato for udstederens meddelelse af oplysningerne.

Stk. 6 Udstederne skal være i stand til at dokumentere følgende over for Finanstilsynet i relation til enhver offentliggørelse af oplysninger:

  • 1) Navnet på den person, der har sendt oplysningerne til medierne.

  • 2) Detaljerede oplysninger om godkendelse af sikkerheden.

  • 3) Det tidspunkt og den dato, hvor oplysningerne er blevet sendt til medierne.

  • 4) Det medium, hvori oplysningerne er blevet videregivet.

  • 5) Hvis det er relevant, detaljerede oplysninger om eventuelle restriktioner, som udstederen har lagt på oplysningerne.

§4 Sprog
En udsteder, der skal offentliggøre oplysninger på den i § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, eller §§ 32 og 33 i lov kapitalmarkeder foreskrevne måde, skal sikre, at offentliggørelse sker på et eller flere sprog i overensstemmelse med stk. 2-8.

Stk. 2 En udsteder, der har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer alene er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, skal offentliggøre oplysninger på dansk, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 En udsteder, der har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer både er optaget til handel på et reguleret marked her i landet og på et reguleret marked i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal offentliggøre oplysninger på dansk, jf. dog stk. 4. Derudover skal udstederen offentliggøre oplysninger på engelsk eller et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor det omsættelige værdipapir er optaget til handel.

Stk. 4 En udsteder, som har Danmark som hjemland, kan uanset stk. 2 eller stk. 3, 1. pkt., offentliggøre oplysninger alene på engelsk, hvis det er besluttet på generalforsamlingen ved simpelt flertal. Generalforsamlingen kan endvidere bemyndige det centrale ledelsesorgan til at træffe denne beslutning. Generalforsamlingens beslutning efter 1. eller 2. pkt. skal optages i vedtægterne. Optagelsen i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 5 En udsteder, der har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, men på et reguleret marked i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal enten offentliggøre oplysninger på engelsk eller et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Endvidere skal udsteder offentliggøre oplysninger på dansk eller engelsk.

Stk. 6 En udsteder, der ikke har Danmark som hjemland, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, skal offentliggøre oplysninger enten på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

Stk. 7 En udsteder af gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsbeviserne er udstedt i anden valuta end euro, og hvis gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 1-6 offentliggøre oplysninger på engelsk, jf. dog stk. 8. Endvidere kan udsteder offentliggøre oplysninger på dansk, svensk eller norsk, hvis dette sprog også accepteres af den kompetente myndighed i de pågældende lande.

Stk. 8 En udsteder af gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro eller, når der er tale om gældsbeviser i en anden valuta end euro, med en pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen, der svarer til mindst 50.000 euro, hvis disse allerede var optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, inden den 31. december 2010, kan i hele gældsbevisets løbetid uanset stk. 1-6 offentliggøre oplysninger på engelsk. Endvidere kan udsteder offentliggøre oplysninger på dansk, svensk eller norsk, hvis dette sprog også accepteres af den kompetente myndighed i de pågældende lande.

§5 Registrering og opbevaring af oplysninger
En udsteder af omsættelige værdipapirer, der skal indsende oplysninger i medfør af § 25 i lov om kapitalmarkeder, skal sikre, at indsendelsen af oplysningerne sker i overensstemmelse med stk. 2-4.

Stk. 2 Indsendelse af oplysninger skal ske digitalt til Finanstilsynets it-system og ved brug af digital signatur. Udenlandske udstedere, der har Danmark som hjemland, jf. § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, i lov om kapitalmarkeder, er dog ikke forpligtet til at bruge digital signatur.

Stk. 3 Stk. 2 og § 25 i lov om kapitalmarkeder finder tilsvarende anvendelse på udstedere, der skal offentliggøre oplysninger efter § 23, stk. 1, og §§ 32 og 33 i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 4 Ved indsendelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 3, skal udstederen angive sin identifikationskode for juridiske enheder (LEI-kode).

§6 Særligt for udstedere, der er registreret i et tredjeland
En udsteder med registreret hjemsted i et tredjeland, som er omfattet af § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, i lov om kapitalmarkeder, kan undtages for kravene i §§ 30-32 i lov om kapitalmarkeder, såfremt lovgivningen i det tredjeland, hvor udsteder er registreret, indeholder ækvivalente krav, eller udsteder opfylder kravene i lovgivningen i et tredjeland i overensstemmelse med stk. 2-4. De oplysninger, der er omfattet af kravene i tredjelandet, skal offentliggøres og indsendes i overensstemmelse med §§ 24 og 25 i lov om kapitalmarkeder og § 4 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Et tredjeland anses for at opstille krav svarende til kravene i § 30 i lov om kapitalmarkeder, når den frist, inden for hvilken en udsteder, der har registreret hjemsted i det tredjeland, i henhold til landets lovgivning skal underrettes om større besiddelser, og inden for hvilken udstederen skal offentliggøre oplysninger om større besiddelser, i alt svarer til eller er kortere end syv handelsdage.

Stk. 3 Et tredjeland anses for at opstille krav svarende til kravene i § 31 i lov om kapitalmarkeder, når det i henhold til landets lovgivning kræves, at en udsteder, der har registreret hjemsted i det tredjeland, skal opfylde følgende betingelser:

  • 1) En udsteder, der har tilladelse til at besidde højst 5 pct. af sine egne aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, skal foretage en anmeldelse, så snart denne tærskel er nået eller overskredet.

  • 2) En udsteder, der har tilladelse til at besidde mellem 5 pct. og 10 pct. af sine egne aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, skal foretage en anmeldelse, så snart tærsklen på 5 pct. eller 10 pct. er nået eller overskredet.

  • 3) En udsteder, der har tilladelse til at besidde mere end 10 pct. af sine egne aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, skal foretage en anmeldelse, så snart tærsklen på 5 pct. eller tærsklen på 10 pct. er nået eller overskredet.

Stk. 4 Et tredjeland anses for at opstille krav svarende til de krav, der er fastsat i § 32 i lov om kapitalmarkeder, når det i henhold til det pågældende lands lovgivning kræves, at en udsteder skal offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital senest 30 kalenderdage efter, at der er sket en stigning eller fald heri.

§7 Årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere fra tredjelande, der skal offentliggøres i medfør af §§ 26 og 27 i lov om kapitalmarkeder, skal udarbejdes efter samme regnskabsregler som de, der ville gælde, hvis udstederen var hjemmehørende i Danmark. De dele af årsrapporten og halvårsrapporten, der ikke skal følge de internationale regnskabsstandarder, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet udarbejdes efter et andet regnskabsregelsæt, når Finanstilsynet vurderer, at det pågældende regelsæt er ækvivalent med det regelsæt, der gælder for udstedere hjemmehørende i Danmark.

Stk. 2 Når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdipapirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF har besluttet, at et andet regnskabsregelsæt er ækvivalent med de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i stk. 1, kan dette andet regnskabsregelsæt uanset stk. 1 anvendes af udstedere, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt., ved udarbejdelse af koncernregnskabet og halvårsregnskabet på koncernbasis.

Stk. 3 Når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i den i stk. 2 nævnte forordning har besluttet, at et andet regnskabsregelsæt kan accepteres for en begrænset periode, kan dette andet regnskabsregelsæt uanset stk. 1 anvendes af udstedere, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt., ved udarbejdelse af koncernregnskabet og halvårsregnskabet på koncernbasis for regnskabsår, der begynder inden 1. januar 2015.

§8 En udsteder omfattet af § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2 og 3, i lov om kapitalmarkeder med hjemsted i et tredjeland, der offentliggør oplysninger i et tredjeland, og som kan have betydning for offentligheden i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal offentliggøre og indsende disse oplysninger i overensstemmelse med §§ 24 og 25 i lov om kapitalmarkeder og denne bekendtgørelse, selv om disse oplysninger ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserne i kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder.

§9 Straf
Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5 og §§ 7 og 8 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§10 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2018.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1526 af 9. december 2016 om udstederes oplysningsforpligtelser ophæves.

profile photo
Profilside