14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om uddannelse af behandlerfarmaceuter

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1689 af 18. December 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om uddannelse af behandlerfarmaceuter

I medfør af § 70 e, stk. 8, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018, som ændret ved lov nr. 1555 af 18. december, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/08/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1Kursus i behandlerfarmaci

Kapitel 1

Formål

§1 Formålet med kurset i behandlerfarmaci er at uddanne apoteksansatte farmaceuter til at kunne

  • 1) foretage ordination af dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling, og hvor der foreligger en aktiv ordination og

  • 2) foretage genordination af visse receptpligtige lægemidler til patienter, som er i stabil behandling hermed.

Kapitel 2

Funktioner

§2 En behandlerfarmaceut skal have færdigheder inden for basal patientbehandling, herunder viden om indhentelse af informeret samtykke, patientens selvbestemmelsesret, tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af helbredsoplysninger og journalføring, jf. bilag 1.

Stk. 2 En behandlerfarmaceut skal kunne vurdere, om en patient er i stabil behandling med de relevante lægemidler, jf. § 1, nr. 1 og 2.

Kapitel 3

Uddannelsen

§3 Adgangsbetingelser
Kurset i behandlerfarmaci kan tages af apoteksansatte personer, som har bestået kandidatuddannelsen i farmaci eller kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved et dansk universitet og har bestået studieophold på et dansk apotek eller personer med en udenlandsk uddannelse, som har opnået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at betegne sig som »farmaceut«, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold.

Stk. 2 Farmaceutstuderende ved de universiteter, hvor uddannelsen til farmaceut og farmaceutisk videnskab udbydes, har ligeledes mulighed for at søge optagelse på kurset - ved siden af deres uddannelse på universitetet -, efter at have bestået eksamen i farmakologi og farmakoterapi samt have gennemført studieophold på apotek. Det er en forudsætning, at kurset ikke tilbydes som en del af uddannelsens studieordning, men tilbydes som et supplerende kursus.

Stk. 3 Kurset vil - på baggrund af en konkret vurdering af ansøger foretaget af det godkendte uddannelsessted - kunne tilbydes til farmaceuter, der ikke er ansat på et apotek, men som ønsker at opkvalificere sig med henblik på at kunne arbejde inden for apotekersektoren.

§4 Uddannelsesansvar og struktur
Kurset skal være af minimum tre dages varighed og som minimum indeholde 15 timers undervisning i de faglige elementer, der er nævnt i § 2 og bilag 1.

Stk. 2 Kurset afsluttes med en skriftlig prøve, der skal bestås på baggrund af konkret målopfyldelse iht. bilag 1.

§5 Kurset udbydes af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsessted.

Stk. 2 Uddannelsesstedet skal sikre, at

  • 1) undervisningen baserer sig på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt til relevante faglige miljøer,

  • 2) der er sammenhæng mellem behandlerkursets optag, indhold og mål for læringsudbytte og indhold af skriftlig prøve,

  • 3) undervisningen er pædagogisk kvalificeret og

  • 4) der foretages løbende kvalitetssikring af kursus for farmaceuter med inddragelse af relevante aftagere, indhentelse af ny viden og løbende evaluering fra kursusdeltagerne.

Kapitel 4

Udstedelse af kursusbevis og videregivelse af oplysninger

§6 Som afslutning på kurset udleverer kursusafholderen et kursusbevis til kursusdeltageren, som dokumentation for, at kursusdeltageren har gennemført kurset i behandlerfarmaci.

Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerhed informeres af kursusafholderen om kursusdeltagere, der har gennemført og bestået kurset i behandlerfarmaci. Styrelsen for Patientsikkerhed fører register over behandlerfarmaceuter.

Stk. 3 Kursusdeltageren skal skriftligt samtykke til videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 2 samtidig med tilmelding til kurset.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§7 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

profile photo
Profilside