14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1226 af 21. November 2014, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister

§1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansøgninger om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, jf. § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt på indberetninger til Finanstilsynets register over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette refinansieringsregistre.

§2 Tilladelse
Et pengeinstitut, der ønsker at opnå tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, skal, udover de oplysninger som er nævnt i § 152 i, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, indsende følgende oplysninger til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen:

  • 1) Beskrivelse af de refinansieringstransaktioner, som pengeinstituttet forventer at gennemføre, herunder en beskrivelse af, hvilke typer aktiver pengeinstituttet forventer at anvende, hvor mange aktiver der forventes anvendt pr. transaktion pr. aktivtype, og om pengeinstituttet forventer at deltage i fælles ordninger med andre pengeinstitutter.

  • 2) Oplysning om forventet omfang af obligationsudstedelse.

  • 3) Oplysning om, hvordan pengeinstituttet vil indrette sit register, jf. bekendtgørelse om indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i et refinansieringsregister.

  • 4) Administrationsaftaler med leverandører, hvis pengeinstituttet outsourcer førelsen af hele eller dele af registeret.

  • 5) En beskrivelse af, hvorledes bestyrelsen vil føre tilsyn med, at direktionen varetager sine opgaver på betryggende vis.

  • 6) En beskrivelse af, hvordan bestyrelsen vil sikre en hensigtsmæssig allokering af ressourcer.

  • 7) En beskrivelse af, hvorledes pengeinstituttets interne kontrol med tilstedeværelsen af aktiverne i registeret, og hvis det er relevant i forhold til den konkrete refinansieringstransaktion, hvorledes pengeinstituttets interne kontrol med udsving i aktivernes værdi, er tilrettelagt.

Stk. 2 Hvis Finanstilsynet vurderer, at de indsendte oplysninger og dokumenter ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om pengeinstituttet opfylder betingelserne for at få tilladelse eller ikke er forsvarlige i forhold til refinansieringstransaktionens struktur og kompleksitet, kan Finanstilsynet anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation.

§3 Tilladelse efter § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og denne bekendtgørelse, gives på betingelse af, at der ikke sker væsentlige ændringer i de oplysninger og dokumenter, der er indsendt til Finanstilsynet i medfør af 152 i, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 2 i denne bekendtgørelse. Ændringer skal straks meddeles Finanstilsynet.

§4 Indberetninger
Pengeinstituttet skal til enhver tid indsende de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre registeret over pengeinstitutter med tilladelse til at oprette og føre refinansieringsregistre, jf. § 152 i, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

§5 Ved gennemførelse af en refinansieringstransaktion skal pengeinstituttet straks indsende følgende til Finanstilsynet:

  • 1) Den berettigede enheds navn, CVR-nr. eller tilsvarende identifikationsnummer for udenlandske selskaber og adresse, hvis denne er oprettet eller udvalgt, når der ansøges om tilladelse.

  • 2) Den tilsynsførendes navn, CPR- eller CVR-nr. og adresse, jf. dog bekendtgørelse om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for registrering som tilsynsførende.

  • 3) Oplysning om transaktionens valuta og størrelse, målt på den forventede nominelle værdi af obligationsudstedelsen.

  • 4) Oplysning om den forventede effekt på pengeinstituttets opgørelse af risikovægtede aktiver, herunder om pengeinstituttet ønsker væsentlig overførsel af kreditrisiko anerkendt.

§6 Ved afslutning af en refinansieringstransaktion, skal pengeinstituttet indsende følgende til Finanstilsynet:

  • 1) Den berettigede enheds navn, CVR-nr. og adresse.

  • 2) Den tilsynsførendes navn, CPR- eller CVR-nr. og adresse.

  • 3) Navn, CVR-nr. og adresse på en eventuel administrator, jf. § 152 w i lov om finansiel virksomhed.

  • 4) Identifikation af transaktionen, der afsluttes.

§7 Ved den berettigede enheds overdragelse af aktiverne i refinansieringsregisteret, jf. § 152 o, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal pengeinstituttet indsende følgende til Finanstilsynet:

  • 1) Navn, CVR-nr. og adresse på den berettigede enhed, der erhverver aktiverne.

  • 2) Identifikation af transaktionen, hvor der er sket overdragelse af de underliggende aktiver.

§8 Ved udpegning af en ny tilsynsførende, skal pengeinstituttet indsende følgende:

  • 1) Den nye tilsynsførendes navn, CPR- eller CVR-nr. og adresse.

  • 2) Identifikation af transaktionen, hvor der sker udskiftning af den tilsynsførende.

§9 Ved nedlæggelse af refinansieringsregisteret, jf. § 152 t i lov om finansiel virksomhed, skal pengeinstituttet indsende følgende til Finanstilsynet:

  • 1) Identifikation af igangværende transaktioner i refinansieringsregisteret.

  • 2) Samtykke fra berettigede enheder og andre med rettigheder til aktiverne i refinansieringsregisteret.

§10 I tilfælde, hvor et pengeinstitut med tilladelse til at oprette og drive et refinansieringsregister, jf. § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, overdrager samtlige af pengeinstituttets aktiver og ikke-efterstillede passiver til et andet pengeinstitut, jf. § 152 u i lov om finansiel virksomhed, skal det erhvervende pengeinstitut i forbindelse med sin ansøgning om tilladelse i medfør af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller hvis det erhvervende pengeinstitut allerede har opnået tilladelse i medfør af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ved særskilt skrivelse oplyse Finanstilsynet om følgende:

  • 1) Det ophørende pengeinstituts navn, CVR-nr. og adresse.

  • 2) Identifikation af igangværende transaktioner i refinansieringsregisteret.

  • 3) Den berettigede enheds navn, CVR-nr. og adresse.

  • 4) Den tilsynsførendes navn, CPR- eller CVR-nr. og adresse.

  • 5) Navn, CVR-nr. og adresse på en eventuel administrator, jf. § 152 w i lov om finansiel virksomhed.

§11 Hvis et pengeinstitut med tilladelse til at oprette og drive et refinansieringsregister sammenlægges med et andet pengeinstitut, jf. § 204 i lov om finansiel virksomhed, skal det fortsættende pengeinstitut eller det pengeinstitut, der opstår ved sammenlægningen i forbindelse med sin ansøgning om tilladelse i medfør af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller hvis det fortsættende pengeinstitut allerede har opnået tilladelse i medfør af § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ved særskilt skrivelse oplyse Finanstilsynet om følgende:

  • 1) Det ophørende pengeinstituts navn, CVR-nr. og adresse.

  • 2) Identifikation af igangværende transaktioner i refinansieringsregisteret.

  • 3) Den berettigede enheds navn, CVR-nr. og adresse.

  • 4) Den tilsynsførendes navn, CPR- eller CVR-nr. og adresse.

  • 5) Navn, CVR-nr. og adresse på en eventuel administrator, jf. § 152 w i lov om finansiel virksomhed.

§12 Straf
Overtrædelse af § 2, stk. 1 og §§ 4-11 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§13 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014.

profile photo
Profilside