14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 809 af 28. June 2010, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring

§1 Den fælles juridiske enhed, kaldet Terrorforsikringspoolen for skadesforsikring, er etableret af de skadesforsikringsselskaber, som er medlemmer af terrorforsikringsordningen.

§2 Poolens opgaver
Poolen skal administrere den løbende betaling af risikopræmien til staten for genforsikringsgarantien, herunder opkræve bidrag fra de deltagende selskaber og betale staten.

Stk. 2 Poolens udgifter til risikopræmie fordeles blandt medlemmerne i forhold til størrelsen af deres bruttopræmieindtægter i de omfattede brancher vedrørende risici beliggende i Danmark for det senest tilgængelige år, der er indberettet til Finanstilsynet, eller er oplyst til poolen af de i medfør af terrorforsikringslovens § 2, stk. 3, tilsluttede udenlandske selskaber.

Stk. 3 Poolen skal hvert år senest den 1. juni til Terrorforsikringsrådet videresende de til poolen indberettede oplysninger fra de udenlandske selskaber, jf. stk. 2, til brug for den årlige beregning af grænsen for, hvornår genforsikringsgarantien skal træde i kraft, jf. terrorforsikringslovens § 5, stk.1.

§3 Poolen skal administrere skadesudbetalinger fra genforsikringsgarantien, herunder modtage udbetalinger og fordele dem til de af de dækningsberettigede skader berørte selskaber.

Stk. 2 Såfremt skadesudgifterne overstiger genforsikringsgarantien, skal der ske forholdsmæssig udbetaling af garantien til de berørte selskaber.

§4 Poolen skal give meddelelse til Terrorforsikringsrådet, når der er anmeldt skader til poolen, som skyldes begivenheder foranlediget af terrorangreb, hvor der er anvendt NBCR – våben, og skaderne dermed er omfattet af terrorforsikringsordningen.

§5 Poolen skal administrere tilbagebetaling til staten af de fra genforsikringsgarantien i medfør af terrorforsikringslovens §§ 10 og 11 udbetalte beløb.

§6 Poolen aflægger et årligt regnskab, som særskilt viser præmiebetalingerne til staten og udbetalinger fra genforsikringsgarantien.

Stk. 2 Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, som særskilt skal erklære sig om præmiebetalingerne til staten og om udbetalinger fra genforsikringsgarantien.

Stk. 3 Det reviderede regnskab indsendes til Terrorforsikringsrådet.

§7 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010.

profile photo
Profilside