14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om personer, der tages i forvaring efter retsplejeloven

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 418 af 09. April 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om personer, der tages i forvaring efter retsplejeloven

I medfør af § 178, stk. 11, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/05/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Denne bekendtgørelse omhandler personer, som er taget i forvaring i medfør af retsplejelovens § 178, § 494, stk. 2, eller § 497, stk. 2, og er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).

§2 Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse af gennemførelsen af forvaringen. Dette gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af rettens mulighed for at foretage begrænsninger i den forvaredes rettigheder, jf. §§ 5-9 i denne bekendtgørelse.

§3 Efter retsplejelovens § 178, stk. 4, er en person i forvaring alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af forvaringens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen.

§4 Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen) finder med de fornødne fravigelser anvendelse på personer, som er nævnt i § 1. Varetægtsbekendtgørelsens §§ 3-5, § 33, § 42, § 44, § 62, § 66, stk. 1, § 72, stk. 2, og §§ 96-98 finder dog ikke anvendelse på personer, der er taget i forvaring.

§5 Kontakt til samfundet m.v. uden for institutionen
Besøg

Efter retsplejelovens § 178, stk. 5, kan en person i forvaring modtage besøg i det omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner tillader det. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan af hensyn til forvaringens øjemed træffe afgørelse om, at den forvarede ikke kan modtage besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægtes den forvarede besøg, skal den pågældende underrettes herom, medmindre retten af hensyn til sagens omstændigheder træffer anden bestemmelse.

Stk. 2 Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om forbud mod besøg efter stk. 1, 1. pkt., skal der gøres notat om, at den forvarede er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af stk. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. stk. 4.

Stk. 3 Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:

  • 1) En afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., om forbud mod besøg og inddragelse af en meddelt besøgstilladelse vedrørende besøg af

    • a) en nærtstående person,

    • b) en advokat, og

    • c) diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra hjemlandet.

  • 2) En afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., om at besøg af den i nr. 1 nævnte personkreds skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen.

Stk. 4 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den forvarede. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

Stk. 5 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.

§6 Udgang
Efter retsplejelovens § 178, stk. 6, kan den ret, der træffer afgørelse om forvaring, når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke kan give en person i forvaring udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum.

Stk. 2 Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på udgang efter stk. 1, skal der gøres notat om, at den forvarede er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af stk. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. stk. 4.

Stk. 3 Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:

  • 1) En afgørelse efter stk. 1 om afslag på udgang med henblik på

    • a) at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg,

    • b) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse,

    • c) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet, og

    • d) lægeundersøgelse eller –behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen, eller inddragelse af en sådan tilladelse.

Stk. 4 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den forvarede. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

Stk. 5 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.

§7 Brevveksling
Efter retsplejelovens § 178, stk. 7, har en person i forvaring ret til at modtage og sende breve. Den ret, der træffer afgørelse om forvaringen, kan bestemme, at politiet eller retten skal gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Træffes der beslutning om brevkontrol, skal politiet eller retten snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for formålet med forvaringen eller opretholdelsen af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes et brev af politiet, skal spørgsmålet om tilbageholdelsens opretholdelse straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre retten af hensyn til forvaringens øjemed træffer anden bestemmelse.

§8 Efter retsplejelovens § 178, stk. 8, har en person i forvaring ret til ukontrolleret brevveksling med retten, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.

Stk. 2 Derudover kan en person i forvaring i overensstemmelse med § 4 i denne bekendtgørelse brevveksle ukontrolleret med de myndigheder og personer, som er nævnt i varetægtsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, 3 og 4.

§9 Andre begrænsninger
Efter retsplejelovens § 178, stk. 9, kan retten af hensyn til forvaringens øjemed foretage andre begrænsninger i den forvaredes rettigheder.

§10 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 2008 om personer, der tages i forvaring efter retsplejeloven, ophæves.

profile photo
Profilside