14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl.

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 571 af 02. June 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl.

I medfør af § 143, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 og lov nr. 532 af 29. april 2015, og § 16, stk. 8 og 10, og § 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag for investeringsforvaltningsselskaber m.fl.

§1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

§2 Opgørelse af solvensbehov for investeringsforvaltningsselskaber m.fl.
Investeringsforvaltningsselskaber og holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 1 og 3, skal ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov (solvensbehovet) og det tilstrækkelige kapitalgrundlag tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag 1.

§3 Beregning af faste omkostninger
De faste omkostninger for investeringsforvaltningsselskaber, holdingvirksomheder, koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 1, 3-5, beregnes som summen af følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 4 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog § 5:

  • 1) Udgifter til personale og administration (post 8).

  • 2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

  • 3) Andre driftsudgifter (post 10).

§4 De faste omkostninger for forvaltere af alternative investeringsfonde beregnes som summen af følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 6 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog § 5:

  • 1) Udgifter til personale og administration (post 3).

  • 2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 4).

  • 3) Andre driftsudgifter (post 5).

§5 Ved beregningen af de faste omkostninger i henhold til §§ 3 eller 4 skal følgende poster fratrækkes:

  • 1) Fuldstændig diskretionære medarbejderbonusser.

  • 2) Ansattes, ledende medarbejderes og medejeres andele af overskuddet, i det omfang disse har fuldstændig diskretionær karakter.

  • 3) Andre former for overskudsudlodning og andre variable løndele, i det omfang disse har fuldstændig diskretionær karakter.

  • 4) Delte udgifter til provision og gebyrer, som er direkte knyttet til indtægter fra provision og gebyrer, som udgør en del af de samlede indtægter, og hvor betalingen af udgiften til provision og gebyrer er betinget af den faktiske modtagelse af indtægten fra provision og gebyrer.

  • 5) Gebyrer, kurtage og andre omkostninger til clearingcentraler, vekselerer og mellemhandlere for gennemførelse, registrering eller clearing af transaktioner.

  • 6) Ikke-tilbagevendende udgifter fra ikke-ordinære aktiviteter.

§6 Indberetning til Finanstilsynet
Investeringsforvaltningsselskaber skal indberette virksomhedens kapitalgrundlag, jf. § 126 a, stk. 2, 3, 5 og 7, i lov om finansiel virksomhed, og solvensbehov, jf. § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, til Finanstilsynet. Indberetningen skal ske senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. Hvis investeringsforvaltningsselskabet er omfattet af § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal indberetningen ske senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 2 Investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse i henhold til § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed, skal udover stk. 1, tillige foretage indberetning af de dele af selskabets kapitalgrundlag, der skal opgøres til brug for opfyldelse af § 16, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 3 Forvaltere af alternative investeringsfonde skal indberette virksomhedens kapitalgrundlag, jf. § 16, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. Indberetning af opgørelserne for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal tillige foretage indberetning af de dele af virksomhedens kapitalgrundlag, der skal opgøres til brug for opfyldelse af § 16, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 4 Holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 3, skal alene indberette opgørelsen af kapitalgrundlaget efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 5 Koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 4 og 5, skal indberette opgørelsen af kapitalgrundlaget og solvensbehovet efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 6 De indberettede opgørelser skal være godkendt af direktionen for virksomheder, koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 1-5.

Stk. 7 Indberetningen skal ske på Finanstilsynets indberetningsskemaer, som er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside, og skal ske på varigt medium.

Stk. 8 Koncernindberetninger fra holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 1 og 3, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 9.

Stk. 9 Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i § 1, nr. 5, angivne, jf. § 174, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

§7 Straffebestemmelser
Overtrædelse af § 6, stk. 1-6, straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§8 Ikrafttræden m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Bekendtgørelsens § 5 finder første gang anvendelse på indberetning af faste omkostninger, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 289 af 27. marts 2014 om opgørelse af solvensbehov og faste omkostninger samt indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl. ophæves.

profile photo
Profilside