14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1164 af 31. oktober 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Kapitel 1

Generelle bestemmelser

§1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Et gruppe 1-forsikringsselskabs opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen skal ud over reglerne i artikel 83-221 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med §§ 4-11, § 15 og § 16.

Stk. 3 Opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen ved anvendelse af standardformlen skal ud over reglerne i artikel 336-338 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med § 12, § 15 og § 16.

§2 I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Forsikringsrisiko: Risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og opgørelse af hensættelser.

  • 2) Markedsrisiko: Risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte eller indirekte følger af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver og finansielle instrumenter.

  • 3) Kreditrisiko: Risikoen for tab eller ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsikringsselskaber er udsatte for i form af modpartsrisici, kreditspændsrisici eller koncentrationer af markedsrisici.

  • 4) Operationel risiko: Risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne processer, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder.

  • 5) Koncentrationsrisiko: Alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til at kunne true forsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling.

Kapitel 2

Beregning af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen

§3 Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:

  • 1) Forsikringsrisiko inden for skadesforsikring.

  • 2) Forsikringsrisiko inden for livsforsikring.

  • 3) Forsikringsrisiko inden for sygeforsikring.

  • 4) Markedsrisiko.

  • 5) Kreditrisiko.

  • 6) Operationel risiko.

Stk. 2 Operationel risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der følger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.

§4 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved anvendelse af standardformlen opgøre solvenskapitalkravet som summen af følgende:

  • 1) Det primære solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse med § 5.

  • 2) Kapitalkravet til dækning af operationel risiko opgjort i overensstemmelse med artikel 204 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

  • 3) Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, opgjort i overensstemmelse med artikel 205-207 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 2 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved opgørelsen af solvenskapitalkravet tage hensyn til de anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. § 21, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal desuden tage hensyn til virkningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendelsen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.

§5 Det primære solvenskapitalkrav
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved opgørelsen af det primære solvenskapitalkrav anvende risikomodulerne i §§ 6-10 samt artikel 87 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 2 Forsikringsrisiko, der indregnes i risikomodulerne, jf. §§ 6-8, skal allokeres til det risikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.

§6 Opgørelse af risikomodulerne
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal opgøre modulet for skadesforsikringsrisici, jf. artikel 114-135 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Modulet skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsikringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed, samt tage hensyn til usikkerheden af selskabets resultater forbundet med eksisterende forretning og ny forretning, som forventes tegnet inden for de følgende 12 måneder.

§7 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal opgøre modulet for livsforsikringsrisici, jf. artikel 136-143 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Modulet skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

§8 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal opgøre modulet for sygeforsikringsrisici, jf. artikel 144-163 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Modulet skal som minimum dække følgende risici:

  • 1) Tabsrisiko eller risiko for en ugunstig udvikling i de forsikringsmæssige forpligtelser som følge af ændringer i niveauet for, trenden eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings- og genforsikringsaftaler.

  • 2) Tabsrisiko eller risiko for en ugunstig udvikling i de forsikringsmæssige forpligtelser som følge af udsving i tidspunkt, frekvens og omfang af forsikringsbegivenheder og i tidspunktet for og størrelsen af skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet.

  • 3) Tabsrisiko eller risiko for en ugunstig udvikling i de forsikringsmæssige forpligtelser som følge af signifikant usikkerhed omkring antagelserne vedrørende prisfastsættelse og hensættelser relateret til udbrud af større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.

Stk. 2 Modulet for sygeforsikringsrisici skal afspejle den risiko, der følger af sygeforsikringsforpligtelser i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed, uanset om denne virksomhed udøves som led i skades- eller livsforsikringsvirksomhed.

§9 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal opgøre modulet for markedsrisici, jf. artikel 164-188 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Modulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansielle instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver.

§10 Et gruppe 1-forsikringsselskab skal opgøre modulet for modpartsrisici, jf. artikel 189-202 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Modulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikringsselskabets modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over de følgende 12 måneder.

§11 Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab, at erstatte en delmængde af standardparametrene inden for risikomodulerne skadesforsikring, livsforsikring og sygeforsikring med selskabsspecifikke parametre, såfremt selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen.

Kapitel 3

Koncerner og grupper

§12 §§ 4-11 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 eller 2, i lov om finansiel virksomhed ved anvendelse af standardformlen til opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§13 Overtrædelse af §§ 3-10 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§14 Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. november 2017.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 618 af 1. juni 2017 om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. ophæves.

§15 Indtil den 31. december 2017 svarer de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulet for kreditspændsrisiko, jf. artikel 175-181 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og delmodulet for koncentrationsrisiko, jf. artikel 182-187 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst anden medlemsstats valuta, til dem, der ville skulle anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta.

Stk. 2 I 2018 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, nedsættes med 80 pct., for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.

Stk. 3 I 2019 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, nedsættes med 50 pct., for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.

Stk. 4 Fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til opgørelse af delmodulerne i stk. 1, ikke nedsættes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.

§16 Til opgørelse af delmodulet for aktierisici, jf. artikel 168-173 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal selskaberne for aktier omfattet af artikel 173 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), over en periode anvende en standardparameter, der opgøres i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 2 Standardparameteren efter stk. 1, opgøres som et vægtet gennemsnit af den standardparameter, der benyttes til beregning af delmodulet i overensstemmelse med artikel 304 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 170 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og den standardparameter, der benyttes til beregning af delmodulet i overensstemmelse med standardformlen uden den i artikel 304 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF fastsatte mulighed. Vægtningen af sidstnævnte standardparameter skal i slutningen af hvert år som minimum øges lineært fra 0 pct. i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 pct. den 1. januar 2023.

profile photo
Profilside