14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 705 af 27. May 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie

I medfør af § 13, stk. 14, og § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret ved lov nr. 174 af 24. februar 2015, fastsættes efter bemyndigelse:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Uddannelseshjælp og kontanthjælp
Ved en hel måned forstås en kalendermåned.

Stk. 2 En periode på 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp beregnes fra første måned, hvor personen modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 3 En måned, hvor personen helt eller delvist har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp, herunder supplerende uddannelseshjælp eller kontanthjælp, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp som en hel måned.

Stk. 4 En periode på 12 måneder er ikke sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 5 En hel måned, hvor en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp holder ferie med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller feriegodtgørelse, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp som en hel måned.

Stk. 6 De perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, indgår ikke i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Perioder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp, der afbrydes af ansættelse med løntilskud, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis personen fortsætter med at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp straks efter ophøret af en ansættelse med løntilskud.

Stk. 7 For personer, der overgår fra at modtage ressourceforløbsydelse eller kontantydelse til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, gælder, at ressourceforløbsydelse eller kontantydelse indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 8 For personer, der overgår fra en periode med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, gælder, at perioden med revalidering indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

§2 Ressourceforløbsydelse
Ved en hel måned forstås en kalendermåned.

Stk. 2 En periode på 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse beregnes fra første måned, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse.

Stk. 3 En måned, hvor personen helt eller delvist har modtaget ressourceforløbsydelse, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse som en hel måned.

Stk. 4 En periode på 12 måneder er ikke sammenhængende, hvis perioden afbrydes af en hel måned uden ressourceforløbsydelse.

Stk. 5 En hel måned, hvor en modtager af ressourceforløbsydelse holder ferie med ressourceforløbsydelse eller feriegodtgørelse, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse som en hel måned.

Stk. 6 De perioder, hvor personen er i ansættelse med løntilskud, indgår ikke i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse. Perioder med ressourceforløbsydelse, der afbrydes af ansættelse med løntilskud, indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse, hvis personen fortsætter med at modtage ressourceforløbsydelse straks efter ophøret af en ansættelse med løntilskud.

Stk. 7 For personer, der overgår fra at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp til at modtage ressourceforløbsydelse, gælder, at uddannelseshjælp eller kontanthjælp indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse.

Stk. 8 For personer, der overgår fra en periode med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov til at modtage ressourceforløbsydelse, gælder, at perioden med revalidering indgår i opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse.

§3 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1478 af 12. december 2013 om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse i forbindelse med ferie ophæves.

profile photo
Profilside