14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 823 af 19. June 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

I medfør af § 5, § 60, stk. 1 og § 78, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1Liste over lægemidler, der i medfør af andre bestemmelser er fritaget fra apoteksforbehold
  • Bilag 2Liste over lægemidler, der er fritaget fra apoteksforbehold i medfør af bekendtgørelsen

§1 Forhandling af de lægemidler, der er opført i bekendtgørelsens bilag 1 og 2 og på Lægemiddelstyrelsens liste jf. stk. 3, er ikke forbeholdt apoteker.

Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen kan stille krav om, at det enkelte lægemiddels etiket, pakningsstørrelse og emballage skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen udfærdiger en liste over lægemidler til brug i antidotberedskabet og det militære forsvars internationale missioner, som kan købes uden for apoteker. Listen offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

§2 De foderlægemidler, der er opført i bilag 1 under nr. 6 og 7, må kun forhandles og udleveres fra en virksomhed, der har Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til fisk samt bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til dyr.

§3 Det lægemiddel, der er opført i bilag 1, under nr. 11, må kun forhandles og udleveres fra de virksomheder, der har Lægemiddelstyrelsens tilladelse hertil.

§4 Virksomheder, der udelukkende oplagrer, forhandler og udleverer lægemidler, der er opført i bilag 2, nr. 1-4 er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

§5 De lægemidler, der er opført på Lægemiddelstyrelsens liste jf. § 1, stk. 3, kan udover på apoteker og sygehusapoteker oplagres på og udleveres fra skadestuer på offentlige sygehuse til skadestuer eller andre afdelinger på andre offentlige sygehuse.

Stk. 2 Skadestuer på offentlige sygehuse, der udleverer lægemidler, der er opført på Lægemiddelstyrelsens liste jf. § 1, stk. 3, til andre skadestuer på offentlige sygehuse, er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priserne på de lægemidler, der er omfattet af stk. 1.

§6 Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priser på veterinære sera og vacciner, der er undtaget fra apoteksforbehold, jf. bilag 1, nr. 1, samt om ændringer heri, senest 14 dage før de skal træde i kraft.

§7 Det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og øvrige beredskabsmyndigheder kan til oplæg i beredskabslagre indkøbe og udlevere lægemidler, der er opført på Lægemiddelstyrelsens liste, jf. § 1, stk. 3, uden for apoteker.

Stk. 2 Det militære forsvar kan til brug i internationale missioner indkøbe og udlevere de lægemidler, der er opført på Lægemiddelstyrelsens liste jf. § 1, stk. 3, uden for apoteker.

Stk. 3 Det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og øvrige beredskabsmyndigheder kan i de i stk. 1 og 2 nævnte situationer undtagelsesvist indkøbe og udlevere lægemidler, som ikke er markedsført i Danmark. Lægemidlerne skal være fremstillet efter god fremstillingspraksis for lægemidler (EU GMP) og af virksomheder inden for EU med relevant tilladelse til fremstilling af lægemidler.

Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen skal senest den 31. januar årligt modtage en oversigt fra det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og øvrige beredskabsmyndigheder over hvilke lægemidler, der indkøbes uden for apotekerne efter stk. 1 og 2.

Stk. 5 Indkøb og oplagring af hvert enkelt parti lægemidler efter stk. 3, kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

§8 Regioner og kommuner kan her i landet uden for apoteker indkøbe og udlevere sterilt vand, der er godkendt i medfør af § 7 i lov om lægemidler, til stofmisbrugere.

Stk. 2 Regioner og kommuner er, for så vidt angår indkøb, oplagring og udlevering af de i stk. 1 nævnte lægemidler, ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

§9 Lægemidler til kliniske forsøg kan uden for apoteker leveres til den læge, tandlæge eller dyrlæge, der er ansvarlig for forsøgets praktiske gennemførelse, når forsøget er godkendt i henhold til § 88, stk. 1, i lov om lægemidler.

§10 Til institutioner, virksomheder m.v. kan der uden for apoteker leveres lægemidler til tekniske, analytiske- eller undervisningsformål (ikke-lægemiddelformål).

§11 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1577 af 13. december 2016 om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold ophæves.

profile photo
Profilside