14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet § 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 1457 af 11. December 2017. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Realiseret resultat
Ved realiseret resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, forstås regnskabsperiodens forsikringstekniske resultat, reguleret i overensstemmelse med stk. 2-7, og opgjort i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

•••

Stk. 2 Regnskabsperiodens forsikringstekniske resultat reguleres for følgende poster, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser:

  • 1) Overført investeringsafkast.

  • 2) Pensionsafkastskat.

  • 3) Tilskrivning af bonus.

  • 4) Ændringer i kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser (type B).

  • 5) Ændringer i individuelt bonuspotentiale, som er foretaget i medfør af § 6, stk. 6, § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 1.

  • 6) Ændringer i fortjenstmargen, der er foretaget i medfør af § 6, stk. 6, § 8, stk. 2 eller § 9, stk. 1.

•••

Stk. 3 Resultatet efter stk. 1 og 2 reguleres endvidere for følgende poster, som i henhold til § 83, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er indregnet i anden totalindkomst:

  • 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger.

  • 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen.

  • 3) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme.

  • 4) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed.

  • 5) Ændringer, der er en følge af genmåling af nettopensionsforpligtelsers størrelse.

•••

Stk. 4 Regnskabsperiodens forsikringstekniske resultat reguleres endvidere for virkningen af ændringer af metode for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta og for virkningen af rettelse af væsentlige regnskabsmæssige fejl, som er indregnet i tidligere regnskabsperioder i overensstemmelse med §§ 84 og 86 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

•••

Stk. 5 Regulering af det forsikringstekniske resultat i medfør af stk. 3 foretages både på det tidspunkt, hvor posterne indregnes i anden totalindkomst, og på det efterfølgende tidspunkt, hvor de måtte blive indregnet i resultatopgørelsen.

•••

Stk. 6 Den del af posterne i det forsikringstekniske resultat, der ikke vedrører de af bekendtgørelsen omfattede forsikringer og de forsikringer, hvor det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes efter en nærmere angiven metode, medregnes ikke i beregningen af det realiserede resultat.

•••

Stk. 7 I det omfang livsforsikringsselskabets beholdning af aktiver er opdelt, således at resultatet af investeringsvirksomheden vedrørende bestemte dele af beholdningen af aktiver skal tildeles bestemte dele af forsikringsbestanden eller egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B), foretages fordelingerne efter §§ 3-9 i overensstemmelse hermed.

•••

Henvisninger til denne bestemmelse:

Interne henvisninger: § 4, stk. 1 § 10, stk. 1

profile photo
Profilside