14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1305 af 23. November 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/34/EU af 26. februar 2014

§1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære. Direktivet er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§2 Bekendtgørelsen gælder for materiel og sikringssystemer m.v. bestemt til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, som defineret og afgrænset i artikel 1 og artikel 2 i bilag 1.

§3 Bekendtgørelsen gælder for fabrikanter, deres repræsentanter, importører, distributører, bemyndigede organer og andre forpligtede, som det følger af bilag 1.

§4 Almindelige bestemmelser
Materiel og sikringssystemer m.v. må kun bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller tages i anvendelse til eget brug, hvis de ikke bringer personers og i givet fald husdyrs sikkerhed og sundhed i fare, eller bringer formuegoder i fare, når de installeres og vedligeholdes på passende vis og bruges i overensstemmelse med deres bestemmelse.

Stk. 2 Materiel og sikringssystemer m.v. skal endvidere opfylde bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 3 Fabrikanter, deres repræsentanter, importører, distributører, bemyndigede organer og andre forpligtede, som det følger af bilag 1, skal opfylde kravene, som følger af denne bekendtgørelse.

§5 Materiel og sikringssystemer m.v. må kun bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller tages i anvendelse til eget brug, hvis:

  • 1) EU-overensstemmelseserklæringen, jf. artikel 14 i bilag 1 er oversat til dansk eller engelsk, og

  • 2) brugsanvisningen efter direktivets bilag II, punkt 1.0.6, samt eventuel anden sikkerhedsinformation er udfærdiget på dansk.

§6 Bemyndigede organer
Direktøren for Arbejdstilsynet kan udpege bemyndigede organer, jf. kapitel 4 i bilag 1.

Stk. 2 For at kunne blive udpeget som bemyndiget organ, skal ansøgeren være en juridisk person, der er etableret i Danmark.

Stk. 3 For at kunne blive udpeget som bemyndiget organ, skal ansøgeren være akkrediteret af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond, som er udpeget som det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, jf. bekendtgørelse om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.

Stk. 4 Akkrediteringen efter stk. 3 skal ske i forhold til den opgave, der ansøges om udpegning til og sikre, at kravene i artikel 21 i bilag 1 opfyldes.

Stk. 5 For at kunne blive udpeget som bemyndiget organ skal ansøgeren derudover opfylde kravene i artiklerne 23, 29-31 og 33 i bilag 1.

Stk. 6 DANAK Den Danske Akkrediteringsfond vurderer, om ansøgeren opfylder kravene for at blive udpeget, jf. stk. 2-5, og DANAK Den Danske Akkrediteringsfond overvåger, at de bemyndigede organer til enhver tid opfylder kravene for udpegningen.

Stk. 7 Arbejdstilsynet kan føre kontrol og tilsyn med, at de bemyndigede organer til enhver tid opfylder kravene for at blive udpeget, jf. stk. 2-5. Det bemyndigede organ skal efter anmodning fremlægge alle relevante oplysninger.

Stk. 8 Direktøren for Arbejdstilsynet kan inddrage bemyndigelsen, hvis det konstateres, at det bemyndigede organ ikke længere opfylder kriterierne for bemyndigelsen, jf. stk. 1-5.

§7 Klage
Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 8.

§8 Klage over afgørelser truffet af bemyndigede organer kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§9 Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om indretning m.v. af visse produkter eller anden lovgivning, straffes med bøde den, som

  • 1) overtræder §§ 4 og 5, eller bestemmelser i bilag 1, eller

  • 2) ikke efterkommer afgørelser, herunder påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§10 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 § 6 træder i kraft den 1. december 2015.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 682 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære ophæves.

Stk. 4 Bekendtgørelsen gælder for materiel og sikringssystemer m.v. der bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller tages i brug efter bekendtgørelsens ikrafttræden. For indretningen m.v. af materiel og sikringssystemer m.v., der er bragt i omsætning, gjort tilgængelige på markedet eller taget i brug før bekendtgørelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

profile photo
Profilside