14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven  - ophæves den 1. januar 2019

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

I medfør af § 3 C, stk. 2, 2. pkt., § 6 C, stk. 2, § 6 E, stk. 1, § 7, stk. 5, § 7 A, stk. 2, nr. 1-12, 14 og 15, og stk. 3 og 5, § 7 B, stk. 5, § 7 C, stk. 3, § 7 D, stk. 2, § 7 E, stk. 2, § 7 F, stk. 3, § 7 G, stk. 3, § 7 H, stk. 2, § 7 J, 1. pkt., § 7 L, stk. 3, 1. pkt., § 8 A, stk. 3, § 8 B, stk. 1 og stk. 5, 2. pkt., § 8 E, § 8 F, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., § 8 H, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, § 8 J, stk. 1, 2 og 4, § 8 K, stk. 2, § 8 N, stk. 2, § 8 O, stk. 3, § 8 P, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 8 Q, stk. 3, § 8 R, stk. 1, 2. pkt., § 8 T, stk. 3, § 8 U, stk. 3, § 8 V, stk. 3, § 8 Æ, stk. 3, § 8 Ø, stk. 3, § 9 A, stk. 5, § 9 B, stk. 6, § 10, stk. 8, § 10 A, stk. 6 og 7, § 10 B, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, § 10 C, § 11 A, stk. 10, § 11 B, stk. 9, § 11 G, stk. 4, og § 11 H, stk. 3, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr. 926 af 18. september 2012, lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 1376 af 16. december 2014, lov nr. 430 af 18. maj 2016, lov nr. 652 af 8. juni 2016 og lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 4, stk. 6, i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, og § 3, stk. 5 og 6, i lov nr. 286 af 9. juni 1977 om ændring af skattekontrolloven (Kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og med obligationsrenter m.v.) fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/01/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Fælles bestemmelser

§1 Indberetningspligtige
Indberetningspligten m.v. efter skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 H, § 7 J, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U§ 8 Æ, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 11 G påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. De i § 5 nævnte er ikke indberetningspligtige.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 H påhviler dog ikke fysiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, såfremt de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.

§2 Registrering
Indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 S, § 8 T, § 8 U, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, stk. 1, § 10, § 10 A, § 10 B som anført i § 57 i denne bekendtgørelse eller § 11 G skal senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse herom til SKAT.

Stk. 2 Anmeldelsen kan enten foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos SKAT, eller elektronisk efter SKATs nærmere anvisning.

Stk. 3 Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmeldelse. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter SKAT træffer afgørelse om registrering.

Stk. 4 Ved anmeldelsen skal den indberetningspligtige give oplysning om:

  • 1) Navn, adresse og hjemstedskommune.

  • 2) Den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr-nr.). Har den indberetningspligtige ikke et cvr-nr., oplyses registreringsnummer i SKATs Erhvervssystem (SE-nr.).

  • 3) Dato for indberetningspligtens indtræden.

  • 4) Karakteren af indberetningspligten.

Stk. 5 Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nr. eller SE-nr., foretages en registrering i et af disse registre.

Stk. 6 Efter registreringen sender SKAT et registreringsbevis indeholdende de registrerede oplysninger til den indberetningspligtige.

Stk. 7 Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den indberetningspligtige give SKAT skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen konstateret. SKAT fremsender herefter et nyt registreringsbevis - ved ophør af indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.

Stk. 8 Formidlere af handler med værdipapirer og administratorer, som efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne eller deltageren i værdipapirfonden foretager indberetning efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til SKAT. Reglerne i stk. 2 og 4-7 finder tilsvarende anvendelse, idet aftaler om indberetning ved anvendelsen af disse regler sidestilles med indberetningspligt.

§3 Indberetning
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 E, § 7 F, § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U§ 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 11 G foretages til SKAT.

Stk. 2 Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger indsendes inden 10 dage.

Stk. 3 Indberetningen foretages elektronisk efter SKATs nærmere anvisning.

Stk. 4 Den indberetningspligtige kan i stedet for den i stk. 3 nævnte form vælge at foretage indberetningen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos SKAT.

Stk. 5 Indberetningen foretages i danske kroner. Omregningen til danske kroner foretages efter dagskursen på retserhvervelsestidspunktet.

§4 Identifikation af den skattepligtige m.v.
Den, hvorom indberetning skal foretages efter § 7 E, § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B, skal til brug for indberetningen oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland - og personnummer (cpr-nr.). Har den pågældende ikke cpr-nr., men cvr-nr., oplyses cvr-nr. Har den pågældende hverken cpr- eller cvr-nr., oplyses SE-nr. Har den pågældende heller ikke SE-nr., oplyses i stedet fødselsdato. Pligt til at oplyse om sin identitet i henhold til skattekontrollovens § 9 B gælder dog ikke den, der modtager udbytte fra en aktie m.v., som nævnt i skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, og som følge af selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v., jf. skattekontrollovens § 9 B, stk. 5. I stedet skal identiteten af den, udbetalingen sker til, oplyses, jf. stk. 4, 1. pkt.

Stk. 2 Den, hvorom der skal indberettes efter §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 9 B, 10, 10 A eller 10 B, skal, ud over oplysningerne som nævnt i stk. 1, oplyse den indberetningspligtige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat ikke udsteder identifikationsnumre. Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har cpr-nr., cvr-nr., SE-nr., eller eventuelt udenlandsk identifikationsnummer efter stk. 2, afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden person, der er berettiget til at handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.

Stk. 4 Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages, hvem indberetningen skal foretages om, afgives de i stk. 1-3 nævnte oplysninger om den, som den indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal foretages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.

Stk. 5 Den, hvorom indberetning skal foretages, skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger inden 1 måned efter, at ændringen er sket.

Stk. 6 Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation.

Stk. 7 SKAT kan efter skriftlig anmodning meddele den indberetningspligtige de identifikationsoplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, mod følgende gebyr, jf. skattekontrollovens § 8 K, stk. 2:

  • 1) For identifikation, uden anvendelse af EDB, af den individkreds, der søges oplysning om, betales et grundgebyr på 440 kr., der samtidig dækker forespørgsler på op til 10 individer, og 35 kr. for hvert individ derudover.

  • 2) For identifikation, med anvendelse af EDB, af den individkreds, der søges oplysning om, betales et grundgebyr på 3.450 kr., der samtidig dækker forespørgsler på op til 500 individer, og 6,25 kr. for hvert påbegyndt 50 individer derudover.

§5 Kongehuset og det diplomatiske korps m.v.
Der skal ikke foretages indberetning om:

  • 1) Kongen og dennes ægtefælle.

  • 2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge samt deres ægtefæller.

  • 3) Dødsboer efter de under nr. 1 og 2 nævnte personer.

Stk. 2 Der skal heller ikke foretages indberetning om:

  • 1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation.

  • 2) Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte identitetskort for diplomater (rødt kort).

  • 3) Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsentationer, når de pågældende ikke er danske statsborgere.

Stk. 3 Til dokumentation vedrørende de i stk. 2, nr. 3, nævnte personers status tjener det af Udenrigsministeriet udstedte grønne identitetskort.

Stk. 4 Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales samt det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.

Stk. 5 Stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse ved indberetning efter skattekontrollovens § 9 B eller § 10 A, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

§6 Sameje
Ejes et aktiv, hvorom der skal foretages indberetning efter skattekontrollovens § 7 E, § 8 H og § 8 Q, i sameje mellem to, foretages indberetning om hver af disse med angivelse af samejeforholdet. Består samejet mellem flere end to, foretages indberetning om en eller flere af samejerne med angivelse af, at samejet omfatter flere end to. Indberetning som angivet i 1. og 2. pkt., skal foretages, uanset om samejet er organiseret som et interessentskab eller lignende.

Stk. 2 Tilsvarende gælder låneforhold, hvorom indberetning skal foretages efter skattekontrollovens § 8 P eller § 8 Q.

Stk. 3 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved indberetning efter § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B, som foretages af andre end depotførere for de værdipapirer, der indberettes om, eller som vedrører værdipapirer i depoter, som er oprettet forud for 1. januar 2016. Foretages indberetningen af depotføreren, og er depotet oprettet den 1. januar 2016 eller senere, foretages indberetning om hver af ejerne uanset antallet af disse.

§7 Pensionsordninger
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H, § 8 Q, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B omfatter, med de af stk. 2 og § 34 følgende undtagelser, ikke følgende af pensionsbeskatningsloven omfattede ordninger:

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter skattekontrollovens § 9 B eller § 10 A, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

Kapitel 2

Indberetning efter skattekontrollovens § 6 C (dødsboer)

§8 Efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 2, skal skifteretten løbende foretage indberetning til SKAT om følgende forhold vedrørende hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige skifteret.

  • 2) Afdødes identitet som anvist i § 4, stk. 1.

  • 3) Datoen for dødsfaldet.

  • 4) Skiftesagsnummer (SKS. NR. ).

  • 5) Om skifte efter afdøde sker her i landet.

  • 6) Om der er mere end et bo efter afdøde.

  • 7) Om afdøde var gift på dødstidspunktet. I givet fald oplyses ægtefællens identitet som anvist i § 4, stk. 1.

  • 8) Om boets behandlingsmåde oplyses:

  • 9) Identiteten af den, der repræsenterer boet, hvis dette er udleveret til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer.

  • 10) Identiteten af arvinger i boet, hvis det er udleveret til privat skifte, jf. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 1.

  • 11) Opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skifteretten.

  • 12) Om en efterlevende ægtefælle er eller f.eks. på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bortses fra arvinger efter testamente.

  • 13) Om et afsluttet bo genoptages.

Stk. 2 Sker der efterfølgende ændringer i oplysninger, der er indberettet efter stk. 1, herunder ændringer af boets behandlingsmåde, skal ændringen meddeles SKAT.

Kapitel 3

Indhentelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 6 E (registersamkøring)

§9 I det omfang det anses for at være af væsentlig betydning for opgørelse eller inddrivelse af skatter, told eller afgifter, kan direktøren for Skattestyrelsen i Skatteforvaltningen bestemme, at de myndigheder, der er nævnt i stk. 2, skal afgive nærmere angivne oplysninger i elektronisk form til Skatteforvaltningen til brug for registersamkøring.vOplysninger som nævnt i persondatalovens § 7 og 8 om enkeltpersons rent private forhold kan ikke kræves.

Stk. 2 Bemyndigelsen omfatter følgende myndigheder:

  • 1) Arbejdstilsynet.

  • 2) Erhvervsstyrelsen.

  • 3) Departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

  • 4) NaturErhvervstyrelsen.

  • 5) Fødevarestyrelsen.

  • 6) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

  • 7) Udbetaling Danmark.

Kapitel 4

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 (oplysninger om A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst m.v.)

§10 Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb indeholdt heri, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 2, foretages ved indberetningen vedrørende den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 2 Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 4, sker ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.

Stk. 3 Indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 2, foretages ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:

  • 1) Feriegodtgørelse.

  • 2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.

  • 3) Feriefridagsopsparing.

Stk. 4 Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, såfremt en sådan opsplitning ikke er mulig.

Stk. 5 Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.

Kapitel 5

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 A (B-indkomster, tilskud og personalegoder)

§11 Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 1 og 2, skal indberetning foretages om følgende beløb m.v., i det omfang beløbet m.v., ikke er A-indkomst:

  • 1) Vederlag som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, hvis der efter momsloven ikke skal betales moms af beløbet, bortset fra:

    • a) Vederlag for personbefordring.

    • b) Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

    • c) Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

    • d) Vederlag for sæddonation.

  • 2) Salær efter retsplejeloven til beskikkede advokater.

  • 3) Vederlag som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 2.

  • 4) Gaver og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

  • 5) Gaver, godtgørelser og gratialer som nævnt i ligningslovens § 7 U.

  • 6) Den del af gaver eller godtgørelser som nævnt ovenfor under nr. 5, der af en arbejdsgiver indbetales på en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

  • 7) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3.

  • 8) Erstatning for arbejdsindtægt.

  • 9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K. Indberetningspligten omfatter ikke ydelser i form af legater, der indberettes efter skattekontrollovens § 7 B.

  • 10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retten skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, påhviler indberetningspligten det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

  • 11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 P eller skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.

  • 12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.

  • 13) Præmier og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300 kr.

  • 14) Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens § 7 P.

Stk. 2 Indberetningspligten efter stk. 1, nr. 3-5, 7 og 8, omfatter ud over pengeydelser tillige naturalieydelser. Disse værdiansættes i indberetningen til markedsværdien.

§12 Tilskud fra det offentlige
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, jf. § 7, stk. 3, skal alle ministerier, herunder de under det enkelte ministerium henhørende statslige forvaltningsmyndigheder, månedligt foretage indberetning til indkomstregisteret om ydede tilskud, der ikke skal indberettes til indkomstregisteret efter andet retsgrundlag, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet.

Stk. 2 Indberetning efter stk. 1 kan undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institution eller lignende, eller ydet til en forening.

§13 Vederlag for dagpleje
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, skal modtagere af vederlag, hvortil en kommune yder tilskud efter dagtilbudslovens § 80 til forældrene efter anmodning fra kommunen og inden for en frist på 14 dage fra anmodningen, oplyse kommunen om følgende:

  • 1) Størrelsen af det månedlige vederlag for pasningen.

  • 2) Starttidspunktet for ordningen.

Stk. 2 Ved senere ændringer af vederlagets størrelse, skal modtageren af vedlaget oplyse kommunen om det ændrede vederlags størrelse senest 14 dage efter ændringen, dog senest ved modtagelsen af første vederlag efter ændringen, med angivelse af, i hvilken måned det ændrede vederlag første gang betales. Ved ophør af pasningsordningen skal modtageren af vederlaget oplyse kommunen om tidspunktet for ophøret inden udløbet af den måned, i hvilken sidste vederlag modtages.

Stk. 3 Kommunen skal efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, indberette følgende oplysninger:

  • 1) Identiteten af modtageren af vederlaget, jf. § 4.

  • 2) Størrelsen af vederlag.

  • 3) Den periode vederlaget vedrører.

§14 Personalegoder
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. dog stk. 4. Indberetning om følgende goder skal ske særskilt og med angivelse af art:

  • 1) Fri kost og logi, som værdiansættes efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterådet.

  • 2) Fri kost og logi i øvrigt.

  • 3) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, jf. dog stk. 4, nr. 9.

  • 4) Fordele, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, og 4-7.

Stk. 2 Indberetningen skal foretages ved angivelse af godets skattepligtige værdi, jf. dog stk. 3. Værdien skal, hvis den skattemæssigt vedrører flere perioder, opgøres som det beløb, der efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Den skattepligtige værdi fastsættes som udgangspunkt til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. For bl.a. de følgende arter af fordele findes særlige regler for værdiansættelsen, idet opmærksomheden henledes på, at de under nr. 1, 7 og 8 nævnte fordele er A-indkomst:

  • 1) Firmabil til rådighed for privat kørsel. Firmabil indberettes med den del af den årlige værdi, der følger af bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 2) Helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under den værdi, der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9. Indberetningen skal foretages af det forskelsbeløb, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 3) Opvarmning, elektricitet, vand og andre udgifter ved en helårsbolig, hvorom der skal foretages indberetning efter nr. 2, når udgiften er af en type, der normalt afholdes af en bruger (lejer). Godet indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.

  • 4) Sommerbolig til rådighed for privat brug indberettes med den del af værdien, der følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 5, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 5) Lystbåd til rådighed for privat brug. Lystbåd indberettes med den værdi, der følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 6, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 6) Medielicens m.v., indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.

  • 7) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, indberettes med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 12, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 8) Fri kost og logi, som omfattes af de normalværdier, Skatterådet har fastsat, indberettes med den normalværdi, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

  • 9) Privat benyttelse af computer med tilbehør, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2.-4., pkt., indberettes med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 13, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.

Stk. 3 Frikort til offentlig befordring indberettes uden angivelse af værdi.

Stk. 4 Undtaget fra indberetningspligten er:

  • 1) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Indberetning skal dog foretages, hvis den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.

  • 2) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter denne bestemmelse.

  • 3) Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger m.v.

  • 4) Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed.

  • 5) Privat benyttelse af goder, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, uden at godet omfattes af stk. 2, nr. 1-9, eller af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

  • 6) Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber m.v. uden at godet omfattes af stk. 2, nr. 1-9.

  • 7) Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads i tilknytning til arbejdspladsen.

  • 8) Avis leveret på medarbejderens bopæl, som er tildelt medarbejderen uden lønnedgang, og som ikke er omfattet af fritagelserne for indberetningspligt efter 1 eller 2.

  • 9) Arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

§15 Foretages der indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger som nævnt i § 14, stk. 1-3, vedrørende samme person indberettes samtidig med indberetningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., af løn m.v. for den periode, oplysningerne vedrører.

Stk. 2 Skal der for en given periode ikke indberettes løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger som nævnt i § 14, stk. 1-3, for den pågældende periode, indberettes på det tidspunkt, hvor oplysninger om løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 1, 1. pkt., for den pågældende periode skulle være indberettet.

Kapitel 6

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 B (legater m.v.)

§16 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 B omfatter ikke:

  • 1) Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens § 1 eller § 2.

  • 2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

  • 3) Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Kapitel 7

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 G (udlodning af dividende i konkursboer)

§17 Kuratorer kan undlade at foretage indberetning efter skattekontrollovens § 7 G om udlodning til en statslig myndighed, til en region eller til en kommune.

Kapitel 8

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 J (ansættelsesperiode, arbejdssted og løntimer)

§18 Enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned, har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold skal efter skattekontrollovens § 7 J indberette oplysninger til indkomstregisteret om følgende:

  • 1) Den periode, den pågældende har været ansat. Indberetningen sker ved angivelse ansættelsesdatoen i forbindelse med ansættelse og fratrædelsesdatoen ved fratrædelse.

  • 2) Den virksomhed og produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet. Indberetningen sker ved angivelse af den indberetningspligtiges cvr-/SE-nummer samt nummeret på den eventuelle produktionsenhed, den pågældende i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører, såfremt virksomheden m.v. har flere produktionsenheder. Hvis den pågældende udfører sit arbejde på et andet sted end den pågældende virksomhed eller produktionsenhed eller har adgang til befordring med offentlige eller private transportmidler betalt af arbejdsgiveren, angives dette ved krydsmarkering.

  • 3) Løntimer, som defineret i skattekontrollovens § 7 J, 2. pkt.

Stk. 2 Foretages der indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger som nævnt i stk. 1 vedrørende den pågældende, indberettes samtidig med indberetningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., af løn m.v. for den periode, oplysningerne vedrører.

Stk. 3 Skal der for en given periode ikke indberettes løn m.v., efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger som nævnt i stk. 1 for den pågældende periode, indberettes på det tidspunkt, hvor oplysninger om løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 1, 1. pkt., for den pågældende periode skulle være indberettet.

Kapitel 9

Indberetning efter skattekontrollovens § 7 L (långivere og modtagere af underholdsbidrag og børnebidrag)

§19 Indberetning efter skattekontrollovens § 7 L omfatter følgende oplysninger:

  • 1) Cpr-nr. eller cvr-nr. for långiveren, jf. dog stk. 2.

  • 2) Cpr-nr. for modtageren af underholdsbidrag eller børnebidrag, jf. dog stk. 2.

  • 3) Størrelsen af indkomstårets fradragsberettigede renter eller indkomstårets underholdsbidrag eller børnebidrag til den enkelte långiver eller modtager.

  • 4) Hvorvidt der er tale om renter, underholdsbidrag eller børnebidrag.

Stk. 2 Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis långiveren hverken har et cpr-nr. eller cvr-nr., eller hvis indberetteren ikke har kendskab til långiverens cpr-nr., og långiveren ikke har et cvr-nr. Stk. 1 nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis modtageren ikke har et cpr-nr., eller indberetteren ikke har kendskab til modtagerens cpr-nr. I stedet skal indberetningen da omfatte følgende oplysninger om den pågældende långiver eller modtager:

  • 1) Navn.

  • 2) Fødselsdato, hvis modtageren er en person, og indberetteren kender fødselsdatoen.

  • 3) Adresse, herunder med angivelse af land.

Stk. 3 Ved indberetning om underholdsbidrag og børnebidrag skal indberetningen tillige indeholde oplysninger om, for hvor mange måneder der er ydet bidrag til den pågældende modtager af bidrag i det pågældende indkomstår.

Stk. 4 Ved indberetning om børnebidrag skal indberetningen herudover indeholde oplysning, om der er tale om et bidrag svarende til normalbidraget, et bidrag svarende til normalbidraget tillagt en procentsats eller bidrag baseret på en privat aftale.

Stk. 5 Indberetningspligten anses for opfyldt, hvis et underholdsbidrag eller børnebidrag er omfattet af indberetningspligten for en kommune efter skattekontrollovens § 7 F.

Kapitel 10

Indberetning m.v. efter skattekontrollovens § 8 B (pensionsordninger - forsikringsselskaber m.v.)

§20 Afsnit I-ordninger
Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger, jf. dog stk. 2, om pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. dog stk. 2, nr. 6, 2. led. Det samme gælder pensionskasser m.v., som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, eller godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 6 (i det følgende betegnet pensionskasser). Det samme gælder endvidere ATP for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b - 33 e i lov om social pension.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.

  • 3) Forsikringspolicens litra og nummer henholdsvis medlemmets nummer i pensionskassen, hvis nummeret er forskelligt fra medlemmets cpr-nr. For udenlandske ordninger godkendt af SKAT oplyses endvidere ordningsnummer.

  • 4) Ordningens betegnelse efter bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.

  • 5) Om ordningen er led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

  • 6) Størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag; for ordninger, der er led i ansættelsesforhold, størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter pensionsbeskatningslovens § 19.

  • 7) Er der på et tidspunkt foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3, nr. 2, oplyses særskilt identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udloddet til, med en markering af, at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt oplysninger som nævnt i nr. 2-6.

  • 8) Er der foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3, nr. 3, oplyses særskilt for det år, hvori dispositionen er foretaget, identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udloddet til, med en markering af, at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt oplysninger som nævnt i nr. 2-6.

  • 9) Tilbagebetaling eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, og § 22 A, stk. 1, og tilbagebetaling efter § 22, stk. 1. Overføres ordningen efter pensionsbeskatningslovens § 41 efter indbetalingen, men inden tilbagebetalingen eller overførslen, foretages indberetningen af det pensionsinstitut, som foretager tilbagebetalingen eller overførslen.

  • 10) Præmier og bidrag overført fra en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, og § 22 A stk. 1.

Stk. 3 Indberetning efter stk. 2, nr. 9 og 10, skal ske senest 1 måned efter, at tilbagebetalingen eller overførslen har fundet sted, når tilbagebetalingen eller overførslen finder sted efter udløbet af det indkomstår, hvori det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt på pensionsordningen.

Stk. 4 Omfatter pensionsordningen flere af følgende pensionsordninger, skal indberetning foretages om hver form:

  • 1) Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension.

  • 2) Ophørende alderspension.

  • 3) Rateforsikring i pensionsøjemed.

  • 4) Kapitalforsikring i pensionsøjemed, herunder invalidesum.

  • 5) Indeksordning.

Stk. 5 Vedrørende pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspension, der ikke er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. dog nedenfor under nr. 3, 2. pkt., og nr. 4, skal indberetningen tillige omfatte oplysninger om følgende forhold vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Kapitalindskud eller aftale om en indbetalingsperiode, der er mindre end 10 år, eller aftale om årlige præmier og bidrag, der ikke er lige store over en 10-års periode, jf. dog om pristalsregulering i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 6.

  • 2) Oprettelse af tillæg eller forhøjelse af indbetalingerne ud over pristalsregulering, når den aftalte indbetalingsperiode for tillægget eller forhøjelsen er under 10 år.

  • 3) Nedsættelse eller ophør af indbetalingerne før den aftalte indbetalingsperiodes udløb, når indbetalingerne til ordningen er foretaget i mindre end 10 år. Herunder nedsættelse eller ophør i en ordning, der er ændret fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, samt nedsættelse eller ophør i en ordning, der før den 18. februar 1992 er valgt henført til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50.

  • 4) Fortsættelse i et ansættelsesforhold af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning uden for et ansættelsesforhold.

  • 5) Fortsættelse uden for et ansættelsesforhold af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning i et ansættelsesforhold.

  • 6) Fortsættelse af en tidligere rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller ophørende alderspension, der er oprettet senest den 21. april 2009, jf. § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.

  • 7) Fortsættelse af en tidligere rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller ophørende alderspension der er oprettet i perioden 22. april 2009 – 31. december 2009, jf. § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.

Stk. 6 Om hvilende ordninger, skal følgende oplysninger indberettes om den enkelte ordning indtil det år, hvor ejeren henholdsvis pensionskassemedlemmet fylder 66 år:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.

  • 3) Ordningens litra og nummer henholdsvis medlemmets nummer i pensionskassen, hvis nummeret er forskelligt fra cpr-nr.

  • 4) Ordningens betegnelse.

§21 Bidrag til supplerende engangsydelser
Pensionskasser som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser som nævnt i bestemmelsen.

Stk. 2 Indberetningen skal omfatte de i § 20, stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger, samt oplysning om størrelsen af det samlede bidrag til engangsydelsen for det enkelte medlem.

§22 Overførsler
Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6, nævnte tilfælde, af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller af en rateforsikring i pensionsøjemed, skal det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse efter skattekontrollovens § 8 B give det modtagende pensionsinstitut meddelelse om, at overførslen er foretaget efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43.

Stk. 2 Det modtagende institut skal, hvor der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, der ikke er led i en ordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. dog § 20, stk. 5, nr. 3, 2. pkt., foretage indberetning som nævnt i § 20, stk. 5, nr. 2 og 3, såfremt der sker forhøjelse, nedsættelse eller ophør af indbetalingerne i forbindelse med overførslen.

§23 Afsnit II-ordninger
Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om ejerforhold til opsparings- og forsikringsordninger, der alene har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), jf. § 51 i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens identitet, jf. § 4.

  • 3) Policens litra og nummer.

Stk. 3 Indberetning om ordningen skal foretages til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.

§24 Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage indberetning om indbetaling af præmier og indskud til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 i det forudgående kalenderår.

Stk. 2 Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger: Forsikringsselskabets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 1) Identiteten af den, indberetningen vedrører, efter reglerne i § 4.

  • 2) Forsikringsordningens art.

  • 3) Størrelsen af kalenderårets samlede indbetalte præmier og indskud.

§25 Afsnit II A-ordninger
Forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v., som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte forsikringer.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4. Efter ejerens henholdsvis medlemmets død identiteten på den, der efter policen mv. er indsat som berettiget til udbetaling af forsikringen. Hvis en sådan berettiget ikke findes, indberettes afdødes identitet.

  • 3) Policens henholdsvis kontoens litra og nummer. For udenlandske ordninger godkendt af SKAT oplyses ordningsnummer.

  • 4) Ordningens kapitalværdi ved kalenderårets udløb.

  • 5) Ordningens afkast, opgjort efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Stk. 3 Indberetning skal ikke foretages om begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger. Det er en betingelse, at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, og at afkastet stedse er negativt.

§26 Gruppelivs- og sundhedsforsikringer
Pensionskasser som nævnt i § 20, stk. 1, 2. pkt., skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om den del af det indbetalte medlemsbidrag, der er anvendt til supplerende engangssum, og om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder forsikringsselskaber, for så vidt angår aldersforsikringer, aldersopsparinger og gruppelivsforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5.

Stk. 2 De i stk. 1 omhandlede pensionskasser og forsikringsselskaber skal tillige foretage årlige indberetninger om skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

Stk. 3 Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.

  • 3) Størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

§27 Udbetalinger m.v.
Forsikringsselskaber m.v. skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om udbetalinger og om kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren efter pensionsbeskatningslovens § 24 eller § 53. Der skal endvidere foretages indberetning om tilbagebetaling af præmier til forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, § 5 eller §§ 7-11 i tilfælde, hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Modtagerens identitet, jf. § 4.

  • 3) Policens henholdsvis kontoens litra og nummer.

  • 4) Ydelsens art (bonus, tilbagekøbsværdi, forudbetalt præmie, kapitalværdistigning eller lignende).

  • 5) Størrelsen af de samlede udbetalinger.

  • 6) Størrelsen af de samlede kapitalværdistigninger, der er tilskrevet.

  • 7) Forsikringens kapitalværdi ved kalenderårets udløb.

Stk. 3 Består en udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, og § 32, stk. 1, af et beløb, der er skatte- eller afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er skatte- eller afgiftsfrit, skal indberetningen ud over oplysningerne som angivet i stk. 2 omfatte oplysninger om den skatte- eller afgiftspligtige del og den skatte- eller afgiftsfrie del.

Stk. 4 Det opgjorte skattepligtige beløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen under den ophørende alderspensions eller ratepensionens udbetalingsforløb samt i restlevetiden for pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende alderspensioner.

§28 Tilsagnsordninger
Forsikringsselskaber og pensionskasser skal efter skattekontrollovens § 8 B til brug for efterbeskatning af tilsagnsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 19 C efter anmodning af SKAT beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 C, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3.

Kapitel 11

Oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 E (pensionsordninger - arbejdsgivere)

§29 Arbejdsgivere skal efter skattekontrollovens § 8 E til brug ved efterbeskatning af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 19 B efter anmodning fra SKAT give meddelelse om pensionsindbetalinger for ansatte eller tidligere ansatte, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 1, 2 og 4.

Kapitel 12

Indberetning m.v. efter skattekontrollovens § 8 F (pensionsordninger - pengeinstitutter m.v.)

§30 Afsnit I-ordninger
Pengeinstitutter skal efter skattekontrollovens § 8 F foretage årlige indberetninger om pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. dog stk. 2, nr. 6, 2. led.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

Stk. 3 Indberetning efter stk. 2, nr. 11 og 12, skal ske senest 1 måned efter, at udbetalingen eller overførslen har fundet sted, når tilbagebetalingen eller overførslen finder sted efter udløbet af det indkomstår, hvori det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt på pensionsordningen.

Stk. 4 Består en udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, og § 32, stk. 1, af et beløb, der er skatte- og afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er skatte- og afgiftsfrit, skal indberetningen ud over oplysningerne som angivet i stk. 2, omfatte oplysninger om den skatte- og afgiftspligtige del og den skatte- og afgiftsfrie del.

Stk. 5 Det opgjorte skattepligtige beløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen under ratepensionens udbetalingsforløb samt i restlevetiden for pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Stk. 6 Om hvilende ordninger skal følgende oplysninger indberettes om den enkelte ordning:

  • 1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.

  • 3) Kontoens nummer.

  • 4) Kontoens betegnelse.

§31 Overførsler
Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6, nævnte tilfælde, af en rateopsparing i pensionsøjemed, skal det afgivende pengeinstitut efter skattekontrollovens § 8 F give det modtagende pensionsinstitut meddelelse om, at overførslen er foretaget efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43.

§32 Indekskontrakter
Pengeinstitutter skal efter skattekontrollovens § 8 F foretage årlige indberetninger om indekskontrakter, hvor indbetalingerne på kontrakten ikke er foretaget inden udløbet af den i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing fastsatte respittid.

Stk. 2 Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.

  • 3) Kontoens nummer.

  • 4) Kontraktens eller kontrakternes oprettelsesår.

  • 5) Antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af de årligt forfaldne indbetalinger herpå, hvis manglende betaling har medført, at kontrakten (kontrakterne) blev uopfyldt.

§33 Afsnit II A-ordninger
Penge- og kreditinstitutter skal efter skattekontrollovens § 8 F foretage årlige indberetninger om pensionsordninger m.v., som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Ejerens identitet, jf. § 4. Efter ejerens død identiteten på den, der er indsat som berettiget til udbetaling af ordningen. Hvis en sådan berettiget ikke findes, indberettes afdødes identitet.

  • 3) Ordningens konto- eller identifikationsnummer. For udenlandske ordninger godkendt af SKAT oplyses ordningsnummer.

  • 4) Ordningens værdi ved kalenderårets udløb.

  • 5) Ordningens afkast, opgjort efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Kapitel 13

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 H (renteindtægter m.v.)

§34 Børneopsparings- og selvpensioneringskonti
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H er for følgende ordninger begrænset til de i stk. 2 nævnte oplysninger:

Stk. 2 Indberetningen skal for hver af disse ordninger alene omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Den indberetningspligtiges registreringsnummer, jf. § 2.

  • 2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.

  • 3) Kontoens nummer.

Stk. 3 Indberetning om børneopsparingskonti som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal foretages til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.

§35 Undtagelser fra indberetning
Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning efter skattekontrollovens § 8 H om indlån, der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300 kr.

Stk. 2 Pligten til at foretage indberetning om et sådant indlån genindtræder, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.

Stk. 3 Indberetning kan undlades vedrørende:

  • 1) Konti ejet af de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 2) Konti ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

§36 Forrentning af erstatningssummer m.v.
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H omfatter, udover hvad der direkte følger af bestemmelsen:

  • 1) Andelsselskabers forrentning af andelshaveres tilgodehavender, herunder eventuel forrentning af andelskapital eller garantkapital.

  • 2) Forsikringsselskabers forrentning af erstatningssummer.

  • 3) Statens, regioners eller kommuners forrentning af erstatningssummer.

Stk. 2 Indberetning som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, foretages for udbetalingsåret.

Kapitel 14

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 O (kvartalsvise renteindberetninger m.v.)

§37 Indberetningspligten efter skattekontrolloven § 8 O påhviler de samme indberetningspligtige som efter skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q.

Stk. 2 Indberetningen skal omfatte fysiske personer, som har et cpr-nr. Undtaget fra indberetningspligten er:

  • 1) Låneforhold, hvor der er tre eller flere låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark.

  • 2) Veksler.

  • 3) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3 Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager, jf. § 4, og oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal omfatte de samlede ordinære renteudgifter på lån og pantebreve i depot samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er tilskrevet eller opkrævet fra kalenderårets start til udgangen af det kvartal, der indberettes om. Indberetningen skal foretages for hvert låneforhold.

Stk. 4 Fristen for indberetning er den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet, men omfatter ikke årets sidste kvartal.

Kapitel 15

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 P (renteudgifter m.v.)

§38 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 P omfatter ikke:

  • 1) Veksler.

  • 2) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

  • 3) Udlån til de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 4) Udlån til pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

Kapitel 16

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 T (kontingenter til faglige foreninger)

§39 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 T omfatter alene kontingenter, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 13, stk. 1.

Stk. 2 Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage kontingentet efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af kontingentet særskilt.

Stk. 3 Anvendes en del af kontingentet til præmie til en gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 4, oplyses dette i indberetningen.

Kapitel 17

(Ophævet)

§§40-42 (Ophævet)

Kapitel 18

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Æ (gaver til almenvelgørende foreninger m.v.)

§43 Foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4, skal efter skattekontrollovens § 8 Æ foretage årlig indberetning af gavebeløb, som omtalt i de nævnte bestemmelser i ligningsloven.

Stk. 2 Indberetningspligten omfatter følgende oplysninger:

  • 1) Identiteten af foreningen m.v., jf. § 2.

  • 2) Gaveyders identitet, jf. § 4.

  • 3) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det foregående kalenderår, jf. ligningslovens § 8 A.

  • 4) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det foregående kalenderår, jf. ligningslovens § 8 H.

  • 5) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra den forpligtede det foregående kalenderår som en løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12, stk. 1-4.

Stk. 3 Hvis den, der har ydet en gave, inden kalenderårets udgang har pålagt foreningen m.v. ikke at foretage indberetning, skal indberetningen ikke omfatte den pågældende.

Kapitel 19

Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Ø (fradrag for udgifter til istandsættelse af fredede bygninger)

§44 Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Ø skal ske med angivelse af:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.

  • 2) Identiteten af ejeren, jf. § 4.

  • 3) Størrelsen af det beregnede fradrag.

  • 4) Det kalenderår, indberetningen vedrører.

Kapitel 20

Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B (udbytte af aktier m.v.)

§45 Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.

Stk. 2 Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, skal ske senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet, og inden udløbet af selskabets frist i denne måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3 SKAT kan pålægge en indberetningspligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberetningen sker efter de frister, der fremgår af stk. 1 og 2, og tillige sker efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for indberetninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3.

§46 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og stk. 3, omfatter:

  • 1) Depositarens identitet, jf. § 2.

  • 2) Identiteten, jf. § 4, af den, for hvem deponeringen er foretaget.

  • 3) Depotets identitet og art.

  • 4) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning før og efter indeholdelse af udbytteskat, den indeholdte udbytteskat og ved udlodning af udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. tillige den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

  • 5) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

  • 6) Identiteten af aktien m.v., med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udloddende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning.

  • 7) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 8) Oplysning om hvilket land aktien m.v. er udstedt i.

  • 9) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2 og stk. 3, omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige.

  • 2) Identiteten af ejeren af aktierne, i det omfang denne oplysning er kendt, jf. § 4, eller af den, udbyttet udbetales til, jf. § 4, stk. 4.

  • 3) Identiteten af den konto, udbetalingen sker til, hvis udbetalingen sker til en anden end ejeren.

  • 4) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, og det indeholdte beløb.

  • 5) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

  • 6) Identitet af aktien m.v.

  • 7) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

Stk. 3 Indberetninger efter skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser.

Kapitel 21

Indberetning efter skattekontrollovens § 10 (beholdning af aktier m.v. i depot samt erhvervelse og afståelse af aktier m.v.)

§47 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, omfatter:

  • 1) Depositarens identitet, jf. § 2.

  • 2) Identiteten, jf. § 4, af den, for hvem deponeringen er foretaget.

  • 3) Depotets identitet.

  • 4) Identiteten af aktien m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning.

  • 5) Antallet af de enkelte aktier m.v.

  • 6) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 7) Kursværdien ultimo af den enkelte aktie m.v., hvis aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 2 Indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige (værdipapirhandleren), jf. § 2.

  • 2) Identiteten af den, der har erhvervet eller afstået aktien m.v., jf. § 4.

  • 3) Identiteten af den erhvervede eller afståede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning.

  • 4) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 5) Antallet af erhvervede eller afståede aktier m.v.

  • 6) Erhvervelses- eller afståelsestidspunktet.

  • 7) Anskaffelses- eller afståelsessummen, herunder de handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

Stk. 3 Indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 5 og 6, omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige.

  • 2) Identiteten af den, der har erhvervet aktien m.v., jf. § 4.

  • 3) Identiteten af den erhvervede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning.

  • 4) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 5) Antallet af de erhvervede aktier m.v.

  • 6) Erhvervelsestidspunktet.

  • 7) Anskaffelsessummen, herunder de handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

§48 Begrænsninger i indberetningspligten
Indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, kan undlades vedrørende:

  • 1) Værdipapirer m.v. ejet af de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 2) Værdipapirer m.v. ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

Stk. 2 Indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, kan undlades vedrørende:

  • 1) Dispositioner mellem de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

  • 3) Dispositioner mellem de under nr. 1 og 2 nævnte.

Kapitel 22

Indberetning efter skattekontrollovens § 10 A (rente, udbytte og kursværdi af værdipapirer m.v.)

§49 Obligationer, aktier i investeringsselskaber, investeringsbeviser m.v.
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A omfatter følgende værdipapirer og udbytte heraf:

  • 1) Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt uden pålydende rente.

  • 2) Medarbejderobligationer som nævnt i § 7 A, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, uanset om obligationerne er massegældsbreve.

  • 3) Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A omfatter endvidere danske og udenlandske investeringsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf. Indberetningspligten omfatter endvidere danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.

§50 Indberetningspligtige
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A påhviler som udgangspunkt depositaren respektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret/kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (»skrankeindløseren«).

Stk. 2 Udbetales udbytte fra en investeringsforening, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et investeringsselskab her i landet direkte fra foreningen, instituttet eller selskabet til ejeren, påhviler indberetningspligten foreningen, instituttet eller selskabet eller, for så vidt angår værdipapirfonde, administratoren af værdipapirfonden, uanset bestemmelsen i stk. 1.

§51 Indberetningens indhold
Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A skal som minimum omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Den indberetningspligtiges identitet, jf. § 2.

  • 2) Ejerens identitet, jf. § 4.

  • 3) Depotets identitet og art.

Stk. 2 Ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, indberettes ud over de oplysninger, som er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:

  • 1) Værdipapirernes identitet, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For konvertible obligationer tillige med angivelse af udstedelseskode.

  • 2) Arten af værdipapirerne efter nærmere anvisning fra SKAT, herunder om de er optaget til handel på et reguleret marked.

  • 3) Antallet eller den nominelle værdi af de enkelte værdipapirer, som indgår i beholdningen ultimo kalenderåret.

  • 4) Størrelsen af årets udbytte af de enkelte værdipapirer før skat.

  • 5) Kursværdien ultimo kalenderåret, men kun hvis værdipapiret er registreret i en værdipapircentral eller optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 3 Ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, af beholdningen ultimo kalenderåret indberettes ud over oplysninger, som er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:

  • 1) Arten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. og om de er optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen herom foretages efter nærmere anvisning fra SKAT.

  • 2) Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende forening m.v. efter SKATs nærmere anvisning. Hvis en ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden lignende entydig identifikation.

  • 3) Antallet af de enkelte aktier eller investeringsbeviser m.v., som indgår i beholdningen ultimo kalenderåret.

  • 4) Kursværdien ultimo kalenderåret af de enkelte aktier og investeringsbeviser m.v. For andre værdipapirer end investeringsbeviser indberettes kursværdien dog kun, hvis værdipapiret er registreret i en værdipapircentral eller optaget til handel på et reguleret marked. For kontoførende investeringsforeninger indberettes kursværdien af indskudsandele og størrelsen af indestående ultimo kalenderåret.

§52 Særligt om udbytter af aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser
Indberetning om udbytter af aktier m.v. i danske investeringsselskaber og danske investeringsbeviser skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.

Stk. 2 SKAT kan pålægge en indberetningspligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberetningen sker efter den frist, der fremgår af stk. 1, og tillige sker efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for indberetninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, efter denne frist.

§53 Indberetningen af udbytte af aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser omfatter de oplysninger, som er nævnt i § 51, stk. 1, og § 51, stk. 3, nr. 1 og 2, samt følgende oplysninger:

  • 1) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning før og efter indeholdelse af udbytteskat, den indeholdte udbytteskat og ved udlodning af udbytte af aktier mv. i danske investeringsselskaber og af danske investeringsbeviser den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

  • 2) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

  • 3) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

  • 4) Størrelsen af den del af udbyttet, der anses for tillæg til aktiernes eller investeringsbevisernes m.v. anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 27.

  • 5) Hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yderligere aktier eller investeringsbeviser m.v. oplyses størrelsen af den del af udbyttet, der udbetales på denne måde, og antallet af aktier eller investeringsbeviser m.v., der udloddes.

  • 6) Angivelse af, om udbyttet er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 eller aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a. I næringstilfælde foretages angivelsen, som om næring ikke foreligger.

§54 Begrænsninger i indberetningspligten
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 A kan undlades vedrørende:

  • 1) Værdipapirer m.v. ejet af de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 2) Værdipapirer m.v. ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.

Stk. 2 Stk. 1 gælder dog ikke udlodninger fra investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber.

§55 Oplysningspligt for investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber
Investeringsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, investeringsselskaber og administratorer af værdipapirfonde skal efter anmodning give den, der er indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværender med foreningen, jf. § 50, de oplysninger, der er nødvendige for at den indberetningspligtige kan opfylde indberetningspligten. Oplysningerne kan kræves givet inden udgangen af det kalenderår, som oplysningerne vedrører.

Kapitel 23

Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B (overdragelse m.v. af værdipapirer m.v.)

§56 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter de i § 49, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nævnte obligationer, herunder konvertible obligationer, udbyttekuponer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsbeviser m.v.

Stk. 2 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter endvidere indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter som nævnt i kursgevinstlovens § 29, når en af aftaleparterne er en fysisk person samt fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2.

§57 Indberetningspligtige professionelle
Den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af de i § 56 nævnte værdipapirer eller kontrakter, er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 10 B. Det samme gælder den, der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter. Indberetning om hævning fra en konto i en kontoførende investeringsforening foretages dog af foreningen.

Stk. 2 Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som udgangspunkt depositaren respektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret/kontoført her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (»skrankeindløseren«).

§58 Indberetningspligtige private
Overdrages de i § 56 nævnte værdipapirer eller kontrakter mellem parter, der ikke er indberetningspligtige efter § 57, og formidles overdragelsen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om overdragelsen foretages af den part, der erhverver værdipapiret eller kontrakten.

Stk. 2 Indgås aftale om en kontrakt som nævnt i § 56, stk. 2, mellem parter, der ikke er indberetningspligtige efter § 57, og formidles aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om aftalen foretages af alle aftaleparterne (eventuelt af en efter skriftlig fuldmagt fra de øvrige aftaleparter).

Stk. 3 Overdrages de i § 56 nævnte værdipapirer og kontrakter, eller indgås aftale om en kontrakt som nævnt i § 56, stk. 2, mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig efter § 57, og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningspligten indlændingen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2. Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, bortset fra de i § 5 nævnte.

Stk. 4 Indberetning efter stk. 1-3 skal foretages inden den 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted, jf. § 3.

§59 Særlige oplysninger
Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om kontrakter, jf. § 56, stk. 2, omfatter også pligt til at foretage indberetning om ændring af tidligere indgåede aftaler, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold.

Stk. 2 Værdipapirer og kontrakter, jf. § 56, med udenlandsk status indberettes særskilt.

§60 Oplysninger om obligationer, herunder konvertible obligationer, samt aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser m.v.
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, omfatter følgende oplysninger:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.

  • 2) Identiteten af den person, der har erhvervet eller afstået værdipapiret, eller hvis værdipapir er blevet indfriet, jf. § 4.

  • 3) Identiteten af det erhvervede, afståede eller indfriede værdipapir, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For investeringsbeviser, aktier m.v. i investeringsselskaber oplyses endvidere identiteten af det udstedende selskab m.v. efter SKATs nærmere anvisning, og for konvertible obligationer oplyses udstedelseskoden.

  • 4) Arten af værdipapiret, herunder med angivelse af om det er optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen om arten foretages efter nærmere anvisning fra SKAT.

  • 5) Antallet eller den nominelle værdi af erhvervede eller afståede værdipapirer.

  • 6) Erhvervelses-, afståelses- eller indfrielsestidspunktet.

  • 7) Anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsessummen, herunder handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

§61 Begrænsninger i indberetningspligten
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B kan undlades vedrørende:

  • 1) Dispositioner mellem de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

  • 2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

  • 3) Dispositioner mellem de under nr. 1og 2 nævnte.

Kapitel 24

Deponering efter skattekontrollovens § 11 B og afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens §§ 11 A-11 C

§62 Pligten til at deponere værdipapirer efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 1, 1. pkt., omfatter værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn bortset fra de, der er optaget til handel på et reguleret marked. Deponeringspligten omfatter endvidere værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral.

Stk. 2 Deponeringspligten omfatter ikke præmieobligationer.

Stk. 3 Uanset stk. 1 omfatter deponeringspligten alle aktier og anparter m.v., som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som indeståendet på en rate-, kapital- eller alderspension er placeret i. Foreligger værdipapiret ikke i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, omfatter deponeringspligten dokumentation for ejerskabet og ejerandelens størrelse udarbejdet af det udstedende selskab.

§63 Afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens §§ 11 A-11 C kan foretages elektronisk efter SKATs nærmere anvisning.

Stk. 2 Den erklærings- eller oplysningspligtige samt den, der indberetter, kan i stedet vælge at foretage indberetningen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos SKAT.

Kapitel 25

Inddragelse af uidentificerede konti

§64 Pengeinstitutter m.v., der er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H, skal efter anmodning fra SKAT indsende fortegnelse over konti, hvor kontoføreren ikke har en sikker viden om kontohaverens identitet, jf. § 4.

§65 SKAT kan inddrage de i § 64 nævnte uidentificerede konti til fordel for statskassen 12 måneder efter, at offentligt varsel herom er givet i Statstidende.

Stk. 2 Inddragelsen omfatter det på den enkelte konto indestående beløb og de til enhver tid yderligere påløbne eller tilskrevne renter i det omfang, kontohaverens krav ikke er forældet.

Stk. 3 De inddragne beløb overføres af vedkommende pengeinstitut til statskassen.

Stk. 4 Inddragelse sker kun, hvis indeståendet og påløbne renter overstiger 300 kr.

Kapitel 26

Indberetning efter skattekontrollovens § 11 G (Indtægter fra udlejning af fritidsbolig)

§66 Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G omfatter følgende oplysninger:

  • 1) Identiteten af den indberettende virksomhed (cvr-nr. eller SE-nr.).

  • 2) Ejendomsnummeret på den udlejede ejendom.

  • 3) Den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige har oppebåret i året uden fradrag (bruttolejeindtægten).

Stk. 2 Den skattepligtige skal til den indberetningspligtige oplyse ejendomsnummeret for fritidsboligen, jf. stk. 1, nr. 2. Dette gælder også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der beskattes i Danmark.

Stk. 3 Udenlandske virksomheder, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig og som efter aftale med den skattepligtige årligt ønsker at indberette lejeindtægten efter reglerne i stk. 1, skal forinden registres, jf. §§ 2 og 3.

Kapitel 27

Tvangsbøder

§67 Skattekontrollovens § 9 finder anvendelse ved administrationen af bestemmelserne i § 2, § 3 og § 58, for så vidt angår andre værdipapirer end kontrakter.

Kapitel 28

Bemyndigelse

§68 SKAT kan fastsætte nærmere regler om opfyldelsen af indberetningspligterne m.v.

Kapitel 29

Ikrafttræden m.v.

§69 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Kapitel 24 træder i kraft den 15. juli 2015, og samtidig ophæves kapitel 23 i bekendtgørelse 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Stk. 4 §§ 46-48 og 53 har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2016 og senere.

profile photo
Profilside