14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 919 af 26. June 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed

§1 Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der på et professionelt grundlag eller som et fast erhverv yder investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Fysiske og juridiske personer omfattet af denne bekendtgørelse, jf. stk. 1, som er nævnt i §§ 2-16, er undtaget fra kravet om tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§2 Forsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, kan yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, når de udøver forsikringsvirksomhed.

§3 Fysiske og juridiske personer kan yde investeringsservice, når dette udelukkende sker til deres modervirksomhed, deres dattervirksomhed eller en af deres modervirksomheders andre dattervirksomheder.

§4 Fysiske og juridiske personer, der yder investeringsservice, kan gøre dette, hvis denne service ydes lejlighedsvist i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, og når denne virksomhed er reguleret ved lov eller et fagetisk kodeks for det pågældende erhverv, som ikke udelukker, at der kan ydes service af denne art.

§5 Fysiske og juridiske personer kan handle for egen regning med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter, hvis de ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investeringsaktiviteter med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater, emissionskvoter eller derivater af emissionskvoter.

Stk. 2 Undtagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på fysiske og juridiske personer, der

  • 1) er prisstillere,

  • 2) anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik eller

  • 3) handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer.

Stk. 3 Fysiske og juridiske personer, der er medlemmer eller deltagere på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet (MHF), eller som har direkte elektronisk adgang til en markedsplads, kan ikke gøre brug af undtagelsen i stk. 1. Dette gælder dog ikke for ikkefinansielle enheder, der gennemfører transaktioner på en markedsplads, som objektivt kan måles til at reducere de risici, der er direkte knyttet til disse ikkefinansielle enheders eller deres koncerns forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktivitet.

Stk. 4 Personer, der er undtaget i medfør af §§ 2, 10 eller 11, er ikke forpligtet til at opfylde betingelserne i denne bestemmelse for at være undtaget.

§6 Driftsledere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, kan for egen regning handle med emissionskvoter, hvis de ikke udfører kundeordrer og ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning, forudsat at de ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik.

§7 Fysiske og juridiske personer kan yde investeringsservice, hvis denne service udelukkende består i forvaltning af ordninger for medarbejderdeltagelse.

§8 Fysiske og juridiske personer kan yde investeringsservice, hvis denne service kun indebærer både forvaltning af medarbejderdeltagelsesordninger og investeringsserviceydelser udelukkende til brug for deres modervirksomhed, dattervirksomheder eller en af deres modervirksomheds andre dattervirksomheder.

§9 Danmarks Nationalbank og andre offentlige myndigheder, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager i forvaltningen heraf, og internationale finansieringsinstitutter oprettet af to eller flere EU-medlemslande, som har til formål at mobilisere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for deres medlemmer, der er ramt eller truet af alvorlige finansieringsproblemer, kan udføre deres aktiviteter uden tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§10 Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på EU-plan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter, kan yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter.

§11 Følgende fysiske og juridiske personer kan yde den omhandlede investeringsservice eller investeringsaktiviteter:

  • 1) Personer, der handler for egen regning, herunder prisstillere, med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, bortset fra personer, der handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer.

  • 2) Personer, der yder investeringsservice, bortset fra handel for egen regning, inden for råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i deres hovederhverv.

Stk. 2 Undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der opfylder følgende betingelser:

  • 1) Aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal både individuelt og samlet set være en accessorisk aktivitet i forhold til personernes hovederhverv på koncernniveau, og hovederhvervet må ikke være ydelse af investeringsservice eller pengeinstitutvirksomhed eller at fungere som prisstiller i forbindelse med råvarederivater.

  • 2) Personerne må ikke anvende en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik.

  • 3) Personerne skal hvert år give meddelelse til Finanstilsynet om, at de gør brug af denne undtagelse og på begæring indsende redegørelse til Finanstilsynet om de kriterier, som de lægger til grund for at mene, at deres aktivitet, som omhandlet i stk. 1, er accessorisk i forhold til deres hovederhverv.

§12 Fysiske og juridiske personer, der i forbindelse med andre erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, yder investeringsrådgivning, kan yde denne service, når rådgivningen ikke honoreres særskilt.

§13 Sammenslutninger, der er oprettet af danske pensionskasser, kan yde forvaltning, når de er oprettet alene med det formål at forvalte de deltagende pensionskassers midler.

§14 Følgende fysiske og juridiske personer kan yde den omhandlede investeringsservice eller investeringsaktivitet:

  • 1) Transmissionssystemoperatører, som defineret i artikel 2, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet eller artikel 2, stk. 4, i direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas, når de varetager deres opgaver i henhold til disse direktiver eller i henhold til forordning nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller i henhold til forordning nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i henhold til netregler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger.

  • 2) Personer, der handler som tjenesteyder på vegne af de i nr. 1, nævnte personer, med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til disse retsakter eller i henhold til regler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger.

  • 3) Enhver operatør eller administrator af en energibalancemekanisme, et rørledningsnet eller et system til at holde udbuddet af og efterspørgslen efter energi i balance, når de varetager sådanne opgaver.

Stk. 2 Fysiske og juridiske personer, der foretager aktiviteter som nævnt i stk. 1, er kun omfattet af undtagelsen i stk. 1, når personerne udfører investeringsaktiviteter eller yder investeringsservice i forbindelse med råvarederivater for at udføre disse aktiviteter.

Stk. 3 Drift af et sekundært marked, herunder en platform for sekundær handel med finansielle transmissionsrettigheder, er ikke omfattet af undtagelsen i denne bestemmelse.

§15 Værdipapircentraler (CSD’er) kan udføre deres aktiviteter uden tilladelse efter § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for de værdipapircentraler, der er fastsat i artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.

§16 Forvaltningsafdelinger kan yde forvaltning, når de er godkendt af justitsministeren, eller når de er bemyndiget af justitsministeren til at forvalte midler, der hidrører fra personer under værgemål, ikkeerhvervsdrivende fonde eller båndlagte kapitaler.

§17 Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2018.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1113 af 9. oktober 2014 om tjenesteydelser der kan udføres uden tilladelse som værdipapirhandler ophæves.

profile photo
Profilside