14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Arvehenstandsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om henstand med udbetaling af livsarvingers arv

Denne konsoliderede version af arvehenstandsbekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1553 af 18. December 2007, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Arvehenstandsbekendtgørelsen

I medfør af § 39 i arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Forrentning af henstandsarv

§1 Arv, der er omfattet af arvehenstand efter arvelovens kapitel 5, forrentes med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1. Er den officielle diskonto mindre end -1,00 pct., forrentes henstandsarven med 0,0 pct. Forrentningen sker fra skifterettens afgørelse om, at der skal gives henstand.

Stk. 2 Renterne udbetales til livsarvingen hvert halve år.

§2 Hvis den længstlevende ægtefælle har overtaget forsørgelsespligten over en umyndig særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle, betales kun rente efter § 1, stk. 1, i det omfang renteindtægten vil overstige udgifterne ved forsørgelsen.

Kapitel 2

Administration af beløb til forsørgelse af særlivsarvinger i henstandsperioden

§3 Beløb, der efter skifterettens bestemmelse udbetales til en særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle til forsørgelse i henstandsperioden, indbetales, så længe arvingen er umyndig, til den forvaltningsafdeling, der bestyrer henstandsarven.

Stk. 2 Forvaltningsafdelingen udbetaler en gang om måneden et passende beløb til den umyndige særlivsarvings forsørgelse.

Kapitel 3

Sikkerhedsstillelse mv.

§4 Fuld sikkerhed
Der skal stilles fuld sikkerhed for arvekrav, der er omfattet af henstand. Skifteretten fastsætter, hvilke aktiver der skal stilles som fuld sikkerhed for arvekravet.

§5 Umyndige livsarvinger
For en umyndig livsarvings arvekrav skal der fortrinsvis stilles sikkerhed i fast ejendom. Der kan herudover stilles sikkerhed i løsøre eller værdipapirer, herunder efter omstændighederne en livsforsikring på den længstlevende ægtefælles liv, garanti fra en finansiel virksomhed eller anden lignende sikkerhed.

Stk. 2 Henstand kan kun i særlige tilfælde gives alene mod kaution.

§6 Gives henstand mod sikkerhed i fast ejendom eller løsøre, udstedes der pantebrev til den umyndige livsarving.

Stk. 2 Det skal af pantebrevet fremgå,

  • 1) at pantebrevet er udstedt i medfør af denne bekendtgørelse,

  • 2) at pantebrevets vilkår er godkendt af skifteretten, og

  • 3) at pantebrevet forfalder ved ejerskifte, herunder tvangsauktion.

Stk. 3 Pantebrevet, der skal udstedes med oprykkende prioritet, udformes i øvrigt i overensstemmelse med vilkårene i Justitsministeriets pantebrevsformular med de ændringer og tilføjelser, som følger af denne bekendtgørelse og eventuelle særlige vilkår, som er godkendt af skifteretten.

§7 Gives henstand mod anden sikkerhed end nævnt i § 6, udstedes der særligt gældsbrev til den umyndige livsarving.

Stk. 2 Gældsbrevet skal indeholde oplysning om

  • 1) forrentning og betaling af fordringen,

  • 2) sikkerheden, og

  • 3) hvordan der skal forholdes med eventuelt udbytte og provenu af aktiver, der er stillet som sikkerhed, jf. § 9.

§8 Gives henstand til flere umyndige livsarvinger, bør disse så vidt muligt gives sideordnet sikkerhed.

§9 Kontante midler, der fremkommer ved indfrielse, udtrækning eller lignende af aktiver, der tjener som sikkerhed for livsarvingens arvekrav, anvendes til dækning af arvekravet, medmindre andet er fastsat af skifteretten eller senere tillades af statsforvaltningen.

§10 Gældsbreve, pantebreve, obligationer, aktier, andelsbeviser, livsforsikringspolicer, garantierklæringer eller andre dokumenter, hvortil sikkerheden er knyttet, skal indleveres til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling.

Stk. 2 Den umyndige livsarvings værge bestemmer, hvilken godkendt forvaltningsafdeling der skal bestyre aktiverne.

Stk. 3 Skifteretten underretter forvaltningsafdelingen om, at der er givet henstand og om vilkårene herfor.

§11 Statsforvaltningen kan afkræve ægtefællen alle oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om sikkerheden for en umyndig livsarvings arvekrav er forringet.

§12 Statsforvaltningen skal give ægtefællen lejlighed til at udtale sig, inden fremsættelse af en anmodning til skifteretten om udbetaling af en umyndig livsarvings arv i medfør af arvelovens § 37, stk. 2, 2. pkt., eller § 37, stk. 3.

§13 Ægtefællen kan anmode statsforvaltningen om tilladelse til at omlægge sikkerheden. Sikkerheden skal efter omlægningen opfylde kravene i §§ 5-9.

Stk. 2 Statsforvaltningens afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for skifteretten.

§14 Myndige livsarvinger
Hvis livsarvingen er myndig, skal skifteretten ved fastsættelsen af sikkerheden tage særligt hensyn til, om ægtefællen og livsarvingen er enige om, at sikkerheden skal stilles i bestemte aktiver.

Stk. 2 § 6, § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og § 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Kontante midler, der fremkommer ved indfrielse, udtrækning eller lignende af aktiver, der tjener som sikkerhed for livsarvingens arvekrav, anvendes til fyldestgørelse heraf, medmindre andet er fastsat af skifteretten eller senere aftales mellem livsarvingen og ægtefællen.

§15 Ægtefællen og livsarvingen kan aftale en omlægning af sikkerheden. Sikkerheden skal efter omlægningen opfylde de krav, der følger af § 14, stk. 2.

Stk. 2 Kan ægtefællen og livsarvingen ikke opnå enighed om en aftale om omlægning efter stk. 1, afgøres spørgsmålet af skifteretten.

Kapitel 4

Bortfald af henstand

§16 Henstanden bortfalder, hvis den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, eller hvis den længstlevende ægtefælles bo tages under konkursbehandling.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§17 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og finder anvendelse på henstand, der gives i boer, hvor arveladeren er død efter den 1. januar 2008.

Stk. 2 Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 55 af 23. januar 1997 om ydelse af henstand med udbetaling af umyndige livsarvingers arv.

profile photo
Profilside