14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 7 af 09. januar 1969, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

I medfør af § 1, stk. 4, § 15 og § 16, stk. 2, i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 4. september 2015, fastsættes:

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§1 (Ophævet)

§2 Reglerne i lovens kapitel 3 finder anvendelse på selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af følgende brugte genstande:

  • 1) cykler og cykeldele,

  • 2) dele af motorkøretøjer,

  • 3) guld- og sølvvarer, juveler, ure, klæder, musikinstrumenter, båndoptagere, radio- og fjernsynsapparater samt foto- og filmsapparater,

uanset om virksomheden i øvrigt er omfattet af loven, jfr. dennes § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 2 For virksomhed som nævnt i stk. 1 gælder endvidere reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jfr. § 24.

Stk. 3 Sager efter § 2, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 7, § 8, § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 1, og §§ 12-13 i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed og sager efter denne bekendtgørelses § 3, § 5, § 6, stk. 2, § 7, stk. 6, 1. led, og § 22, stk. 1, behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 4 Sager efter § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10 og § 14, stk.1, i lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed og sager efter denne bekendtgørelses § 8, stk. 1 og 2, samt § 21, stk. 3, behandles af det stedlige politi.

Kapitel 2

Fælles regler for handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed.

§3 pantelånervirksomhed.
Næringsdrivende, der udøver virksomhed ifølge bevilling til handel med brugte genstande eller til pantelånervirksomhed, eller som efter § 2 er omfattet af reglerne i lovens kapitel 3, skal føre forretningsbøger, der er autoriseret af politiet.

Stk. 2 Forretningsbøgerne skal findes på forretningsstedet og opbevares der i 2 år efter at være udskrevet. Skifter virksomheden ejer, skal bøgerne overdrages til den nye indehaver, og ved virksomhedens ophør skal de afleveres til politiet.

§4 I forretningsbøgerne indføres ethvert køb, salg eller lån under et særligt løbenummer samtidig med forretningens afslutning.

Stk. 2 Køb af gammelt jern, metal og andet affald, for hvilket købesummen ikke overstiger 25 kr., og salg af sådanne genstande uanset værdien skal dog ikke bogføres.

§5 Politiet kan fritage næringsdrivende for at føre de i § 3 nævnte forretningsbøger, såfremt de pågældende anvender en anden lige så betryggende bogføring.

§6 Den næringsdrivende skal forlange, at den, der vil indgå en aftale om salg eller pantsætning, legitimerer sig ved pas, kørekort eller danske pengeinstitutters ID-kort. Der skal i forretningsbøgerne ske notering om arten af den foreviste legitimation samt dennes nummer.

Stk. 2 Politiet kan undtagelsesvis i det enkelte tilfælde tillade, at salg eller pantsætning finder sted mod forevisning af anden legitimation end nævnt i stk. 1.

§7 Den næringsdrivende skal gennemgå de meddelelser om efterlyste koster, deriblandt »Kosterbladet«, som han modtager fra offentlige myndigheder, samt i kronologisk orden opbevare meddelelserne på forretningsstedet i 6 måneder.

Stk. 2 Forretningslokaler skal have direkte adgang fra gaden og være overskueligt indrettet. Dette gælder dog ikke for handel med gammelt jern, metal eller andet affald.

Stk. 3 I virksomheder, der tillige forhandler ubrugte genstande, skal disse være klart adskilt fra de brugte genstande.

Stk. 4 I enhver forretning skal der være installeret telefon.

Stk. 5 Forretningsbøgerne skal føres ordentligt, fuldstændigt og med læselig skrift.

Stk. 6 Efter nærmere anvisning fra politiet skal de næringsdrivende føre særskilte registre over visse arter af efterlyste koster samt fremlyse bestemte genstande til det stedlige politi eller kostercentralen.

§8 Tilbydes der en næringsdrivende genstand til køb eller som pant under omstændigheder, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst, skal han efter lovens § 14, stk. 1, jfr. tildels bekendtgørelse § 2, stk. 1, straks give politiet meddelelse derom samt tilbageholde genstandene indtil politiet kommer til stede. Grund til mistanke vil især kunne foreligge, såfremt der tilbydes:

  • 1) ufærdige produkter,

  • 2) nye, særlige produkter, der falbydes af personer, som ikke driver forretning med varer af samme art,

  • 3) vasketøj, som ikke er fuldkommen tørt, eller som ikke er rullet eller strøget,

  • 4) genstande, der er stemplet eller mærket som tilhørende en offentlig myndighed eller særlige af politiet opgivne institutioner,

  • 5) beklædningsgenstande, i hvis lommer der findes handsker, tørklæder, tegnebøger o.lign.,

  • 6) genstande, der frembryder tegn på, at nummer eller mærke er eller er forsøgt fjernet eller ændret,

  • 7) genstande, der er forsynet med navn, bogstaver eller andet mærke, som ikke har forbindelse med sælgerens (indehaverens) navn.

Stk. 2 Når det konstanteres, at genstande, som den næringsdrivende har købt eller modtaget som pant, er efterlyst, skal denne efter de nævnte bestemmelser ligeledes straks give politiet meddelelse derom samt tilbageholde genstandene, indtil politiet kommer til stede.

Stk. 3 Den næringsdrivende må ifølge lovens § 14, stk. 2, jfr. tildels bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ikke købe brugte genstande eller modtage pant af personer under 18 år eller af berusede personer.

Kapitel 3

Særlige regler for handel med brugte genstande

§9 Købte genstande skal mærkes med det løbenummer med årstal, hvormed de er indført i forretningsbogen. Dette gælder dog ikke gammelt jern, metal og andet affald.

§10 Lotterisedler eller lånesedler, som er udstedt for pantsatte lotterisedler, må ikke købes.

§11 Købte genstande må ikke afhændes eller forandres før den 12. søgnedag efter modtagelsen.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for

  • 1) gammelt jern, metal og andet affald,

  • 2) genstande, der købes på tvangsauktioner eller på auktioner, som politiet eller andre offentlige myndigheder lader afholde,

  • 3) genstande, der købes fra boer, som behandles af en skifteret eller af en eksekutor.

§12 genstande, der er omfattet af § 11, stk. 1, skal indtil udløbet af den i bestemmelsen nævnte frist opbevares adskilt fra det øvrige lager. Dette gælder dog ikke møbler.

Kapitel 4

Særlige regler for pantelånervirksomhed

§13 Alle panter skal mærkes med det løbenummer med årstal, hvormed de er indført i forretningsbogen.

§14 Pantelånere skal ved afslutning af ethvert lån på en af justitsministeriet godkendt blanket til låntageren udstede et lånebevis, som angiver størrelse af det udlånte beløb, de pantsatte genstande, den aftalte rente samt de vilkår, der i øvrigt er fastsat i låneaftalen.

Stk. 2 Tilbageleverende lånebeviser skal opbevares på forretningsstedet i 3 måneder.

§15 Pantelånere må ikke betinge sig eller oppebære højere rente af udlånte beløb end 1 1/2 pct. pr. påbegyndt måned og må ikke herudover pålægge pantsætteren omkostninger, jfr. dog § 18, stk. 1, og § 20.

§16 Uanset lånets løbetid kan pantsætteren til enhver tid indløse pantet mod at betale den pålydende ydelse.

§17 Pantelånervirksomhed med hensyn til lotterisedler.
Pantelåneren må ikke indgå en aftale, hvorefter lånets forfaldstid ved belåning af lotterisedler falder mellem en træknings første og sidste trækningsdag, begge dage medregnet.

§18 Såfremt pantelåneren efter aftale med pantsætteren fornyer den pantsatte lotteriseddel, kan han herfor beregne sig et gebyr, der fastsættes af justitsministeren. Meddelelse om gebyrfastsættelsen sker i Statstidende.

Stk. 2 Indfries lånet ikke rettidigt, tilfalder den pantsatte lotteriseddel pantelåneren.

Stk. 3 Ifølge § 2 i lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet, er det forbudt at afhænde en klasselotteriseddel til fyldestgørelse af et krav mod vedkommende spiller.

§19 Pantelånervirksomhed med hensyn til andre effekter.
Pantelåneren må ikke indgå en aftale, hvorefter lånets løbetid ved belåning af andet end lotterisedler fastsættes til kortere tid end tre måneder.

§20 Indfries et lån eller fornyes et pant, efter at pantet er tilmeldt til en auktion, der er fastsat til afholdelse inden for de følgende 3 uger, kan pantelåneren beregne sig et vederlag på 5 pct. af lånesummen med påløbende renter, dog højst 15 kr. for hvert pant.

Stk. 2 Har et pant været stillet til auktion, men er trukket tilbage på grund af manglende rimeligt bud, kan pantelåneren beregne sig et tilsvarende vederlag.

§21 Indfries et lån ikke rettidigt, kan pantelåneren en måned efter forfaldstid søge sig fyldestgjort i pantet ved offentlig auktion.

Stk. 2 I det auktionskatalog, der efter § 12 i lov nr. 132 af 16. april 1935 om offentlige auktioner ved auktionsledere skal udarbejdes til brug herfor, må genstande, som er indbefattet under forskellige lånebeviser, ikke udbydes sammen. Det skal i kataloget anføres, fra hvilken pantelåner panterne hidhører. Kataloget skal forsynes med løbenummer, ud for hvert af hvilke pantets nummer i vedkommende pantelåners bog skal anføres.

Stk. 3 Pantelåneren skal mindst 2 søgnedage inden auktionen sende 2 eksemplarer af auktionskataloget til politiet.

§22 Pantelåneren skal inden 2 måneder efter pantets realisation foretage opgørelse af sit mellemværende med pantsætteren. Såfremt denne har et tilgodehavende, skal pantelåneren inden samme frist ved bekendtgørelse i en eller flere lokale aviser efter politiets bestemmelse opfordre indehaveren af lånebeviset til inden et år efter auktionen at afhente sit tilgodehavende mod tilbagelevering af lånebeviset.

Stk. 2 Opgørelsen skal affattes på en blanket, der er godkendt af justitsministeriet, og skal sammen med et eksemplar af auktionskataloget og af den bekendtgørelse, som er nævnt i stk. 1, opbevares sammen med forretningsbogen.

Stk. 3 Beløb, der ikke afhentes inden udløbet af fristen i stk. 1, tilfalder pantelåneren.

§23 En pantelåner, der har givet lån mod sikkerhed i en assistenshusseddel, kan indløse pantet fra assistenshuset. Om realisationen af det indløste pant gælder reglerne i §§ 21 og 22.

Stk. 2 Benytter pantelåneren ikke sin adgang til at indløse pantet, og realiseres dette herefter af assistenshuset, skal pantelåneren afregne det overskud, der måtte være fremkommet, med låntageren efter reglerne i § 22.

Kapitel 5

§24 Overtrædelse af §§ 3, 4, stk. 1, 6-15, 17, 19, § 21, stk. 2 og 3, § 22, stk. 1 og 2, og § 23, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der efter lovens § 16, stk. 3, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse m. v.

§25 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1969.

Stk. 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 445 af 23. december 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed ophæves.

profile photo
Profilside